Region Hovedstaden
Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
Overlæge til OPUS-team i Hillerød
Er du speciallæge i psykiatri og har du interesse inden for psykoseudredning? Så søger vi dig til vores tværfaglige behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykotiske tilstande/skizofreni og skizotypi.
OPUS
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge voksne (fra 18 til 35 år) med debuterende psykotiske tilstande/skizofreni og skizotypi eller mistanke herom. Behandlingen indledes med diagnostisk udredning og indeholder derudover både medicinsk behandling, gruppeforløb og individuelle samtaler hos primærbehandler, hvor vi arbejder ud fra den kognitive referenceramme.
I det to-årige behandlingsforløb tilbydes psykoedukation til både patienter og pårørende, social-færdighedstræning (SFT), flerfamiliegruppe, kropsbevidstheds- og afspændingsgruppe, selvværdsgruppe samt ACT-gruppe. Desuden lægges der stor vægt på pårørende og netværksinddragelse i det enkelte patientforløb.
Om Psykiatrisk Ambulatorium OPUS
Vi er 17 kollegaer i det tværfaglige team i OPUS bestående af overlæger, sekretær, psykologer, oversygeplejerske, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgivere.
På nær sekretær og overlæger arbejder alle som primærbehandlere. Primærbehandleren er patientens case manager og varetager, udover det terapeutiske og relationelle arbejde med patienterne, også samarbejdet med patientens netværk.
Vi vægter en hurtig og helhedsorienteret behandlingstilgang, som tilpasses den enkeltes behov. De pårørende inddrages i videst muligt omfang i behandlingen. Samtidig har vi et godt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige afsnit på centret.
OPUS er placeret i lyse, venlige lokaler centralt i Hillerød i tæt afstand til sygehusets matrikel.
Opgaverne som overlæge vil bl.a. indebære:
- Udredning af patienterne
- Behandlingsansvarlig for egen patientportefølje
- Varetage medicinsk behandling
- Indgå i tværfagligt samarbejde
- Deltage i konferencer, møder, supervisioner
- Deltage i lægemøder med udredningsafsnit (døgnafdeling)
- Deltage i udredningsforum (overlæger og psykologer)
- Undervisning
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og besidde-undervisning i dit virke på Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Vores forventninger til dig
- Du er speciallæge i psykiatri og har bred klinisk erfaring. Vi ser gerne, at du har interesse inden for psykoseudredning.
- Du er tillidsvækkende og er god til at samarbejde i et tværfagligt miljø og med vores eksterne samarbejdspartnere.
- Du er klar og tydelig i din kommunikation og formidling.
Overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland
I samarbejde med dig skaber vi rammerne for et spændende overlægejob med udvikling og plads til dine faglige interesser.
Du bliver del af en erfaren og engageret speciallægegruppe og vi lægger stor vægt på vores faglighed og kollegiale sparring og samarbejde.
Vi tilrettelægger et individuelt tilpasset introduktionsforløb svarende til din erfaring og kompetencer.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter snarest muligt eller efter aftale
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Ambulatoriet har p.t. åben mandag til fredag kl. 8.00 – 15.30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Enkelte dage kan aftaler forekomme lidt senere
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til afsnitsledende overlæge Charlotte Hechmann Dilou Jacobsen på mail charlotte.hechmann.dilou.jacobsen@regionh.dk eller på telefon 38 64 31 68.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest onsdag den 26. juni 2024.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Samtalerne finder sted i uge 27.
Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland finder du på vores hjemmeside
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Charlotte Hechmann Dilou Jacobsen - Adresse
Milnersvej 35B, 3400 Hillerød - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
256710 - Quick-nr.
464077 - Indrykningsdato
05-06-2024 -
Ansøgningsfrist
26-06-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Milnersvej 35B, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Charlotte Hechmann Dilou Jacobsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
256710 - Quick-nr.
464077 - Indrykningsdato
05-06-2024 -
Ansøgningsfrist
26-06-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæge/overlæge søges til Ældrepsykiatrisk ambulatorie, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Læge & Overlæge | PsykiatriOpslået
04-04-2025Ansøgningsfrist
28-04-2025 -
Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Overlæge | PsykiatriOpslået
25-03-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Vil du være med til at videreudvikle fremtiden inden for akut psykiatrisk behandling i Danmarks største psykiatriske akutmodtagelse? Vi søger en ledende overlæge til Psykiatrisk Akutmodtagelse Ny Psykiatri Bispebjerg – Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Overlæge | PsykiatriOpslået
24-03-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025 -
Speciallæge i psykiatri søges til Frederiksberg, Psykiatrisk Center København!
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
08-04-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025 -
Overlæge søges til Psykiatrisk Center København, til afsnit 19.2
Psykiatrisk Center København | Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Overlæge | PsykiatriOpslået
04-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025