Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sundhedsassistent/piccoline med tolkefunktion søges til ITA/IMA i Nuuk

Vi søger en skøn sundhedsassistent eller piccoline til en vagtfri stilling, med tolkefunktion på landets eneste intensive/intermediære afdeling.

Under Operation- og Intensivområdet ligger afdelingerne Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA) og Intensiv Terapi Afdeling (ITA). De to afdelinger arbejder tæt sammen, og derfor vil man som sundhedsassistent/piccoline høre til begge afdelinger i denne stilling.

Begge afdelinger har et begrænset antal sengepladser med henholdsvis plads til 4 patienter på ITA og 6 patienter på IMA.
Vi går meget op i vores arbejdsmiljø og søger en kollega med den helt rigtige personlighed, der vil passe godt ind og trives i afdelingen.

Har du ingen sundhedsfaglig uddannelse, men kendskab/erfaring med at arbejde i sundhedsvæsenet eller blot lyst til at stifte bekendtskab med dette, så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning!

På IMA/ITA søger vi hurtigst muligt en sundhedsassistent eller piccoline, der bl.a. skal fungere som tolk for afdelingens sygeplejersker og læger, samt stå for at holde orden på afdelingerne og være ansvarlig for depotvarebestilling.

Dog er systemet med depotvarebestilling under forandring, og depotet vil på sigt overtage meget af ansvaret for dette. Er man derfor sundhedsassistent med ønske om patientkontakt, vil dette være muligt på sigt, dog altid efter kompetencer og i samarbejde med afdelingens sygeplejersker.

Stillingen er som udgangspunkt på 40 timer ugentligt, men en deltidsansættelse er også en mulighed. Vi er meget fleksible, hvis vi finder den helt rigtige kandidat til jobbet. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri og indeholder dermed ingen aften-, nat- eller weekendvagter. Dog kan dette tilrettelægges individuelt.

Du vil være del af en personalegruppe på henholdsvis 12 sygeplejersker (IMA) og ca. 20 sygeplejersker på ITA. Begge afdelinger har fastansat personale og vikarer.

Vi søger en kollega, som er omhyggelig, grundig og har lyst til at arbejde i en afdeling, hvor der nogle dage er fuld fart på og andre dage mere stille. Det er dog sikkert, at to dage aldrig er ens.

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion og individuel oplæring i afdelingens rutiner og opgaver
  • Imødekommende kollegaer med stor faglighed og godt humør
  • En stilling med mangeartede opgaver og udfordringer

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Ordne madvogn og holde køkkenet ryddeligt og pænt
  • Være ansvarlig for samarbejdet med køkkenet og deltage i samarbejdsmøder
  • Bestilling og udpakning af depotvarer (vil på sigt fylde mindre i denne stilling. Dog vil man i denne stilling være en del af et projekt med indkøbsafdelingen, som på nuværende tidspunkt er i opstartsfasen)
  • Tolke for sygeplejersker og læger til bl.a. stuegang og i akutte situationer
  • Hjælpe til med at rydde patientstuer ved udskrivelse
  • Andre praktiske og sundhedsfaglige opgaver efter kompetence

Vi søger dig, der: 

  • Er fleksibel og med gode samarbejdsevner
  • Er motiveret, engageret, åben og tillidsvækkende
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Har humor og en pragmatisk tilgang til hverdagen

 Om os: 

  • Fri i weekender, aften, nat og helligdage
  • To afdelinger med hhv. 18 og 12 sygeplejersker ansat 
  • Vi tilbyder et rart arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg på udvikling og faglig udfordring 
  • Kollegialt sammenhold både fagligt og socialt

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler. 
Der anvises boliger til sundhedsassistenter.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: D. 1. juli 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Stine Nørkjær på tlf. (+299) 34 48 50 eller på e-mail: stno@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    464231
  • Indrykningsdato
    10-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    464231
  • Indrykningsdato
    10-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sundhedsassistent/piccoline med tolkefunktion søges til ITA/IMA i Nuuk"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.