Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 79A, st., 4700 Næstved

Autoriseret Bioanalytiker til Immun team, Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Næstved

I Patologiafdelingen søger vi en bioanalytiker på 37 timer til vores Immun team på afsnit Næstved pr. 01. september 2024 eller snarest herefter.

 

Stillingsprofil

Stillingen er forankret i afsnit Næstveds Immun team. Relevant erfaring indenfor det immunhistokemiske (IHC) område er en fordel, men målrettet individuel oplæring vil finde sted.

Vi ønsker os en ny kollega, der har et stort fagligt engagement og lægger vægt på at arbejde kvalitetsbevidst og serviceorienteret. Dertil skal du selvfølgelig være omhyggelig, tage ansvar og kunne arbejde selvstændigt og fleksibelt. Du er god til at samarbejde og følger sammen med øvrige kollegaer opgaverne helt til dørs. Du er nysgerrig og bidrager positivt med ideer og forslag i team og afsnit.

 

Immun team

Laboratorieenheden på afsnit Næstved er inddelt i fire teams. Immun team består aktuelt af syv bioanalytikere og en faglig bioanalytiker teamleder. Teamet arbejder på tværs af matriklerne i Roskilde og Næstved og samarbejder med patologer i begge afsnit og med relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder ph.d. studerende og forskere.

 

Du skal

  • Varetage funktionerne i relation til afdelingens rutine IHC analyser
  • Indgå i afvikling af projektarbejde
  • Medvirke til koordinering og planlægning af øvrige opgaver i samarbejde med resten af Immun teamet

 

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Afdelingen har afsnit i Roskilde og Næstved, og skal inden for en kortere årrække samles på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en chefbioanalytiker og en cheflæge. De to afsnit ledes begge af en lokal afsnitsledelse.

Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 185 ansatte, heraf ca.115 bioanalytikere og laboranter. Der er til afdelingen tilknyttet et professorat inden for molekylærbiologi og pr. 1. juli et professorat inden for hæmatologi. Afsnit og afdeling har løbende ph.d. forløb.

Afsnit Næstved er aktuelt sammensat af 43 bioanalytikere/laboranter, heraf aktuelt to overbioanalytikere, en enhedsleder, tre faglige teamledere, to bioanalytikerundervisere samt flere faglige superbrugere.

Endvidere er der for tiden en speciallægekonsulent, fem lægesekretærer og en kapelportør.

 

Vi tilbyder

Arbejde i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling, hvor der fokuseres på at levere analyser af høj kvalitet så hurtigt som muligt til gavn for patienterne. Alle har mulighed for at bidrage til beslutninger, vi hjælper hinanden med opgaven, men vi arbejder også sammen om at opnå et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge og vil kunne tilrettelægges med en vis fleksibilitet i forhold til teamets opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Faglig teamleder Michael Bzorek, tlf. 5651 4224 eller Overbioanalytiker Tine Jakobsen, tlf. 2332 7427.

 

Samtaler

Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i stillingsopslaget.

Ansøgningsfristen er d. 18. august 2024 og vi forventer at afholde samtaler på afsnit Næstved d. 23. august 2024, dog forbeholder vi os muligheden for, at afholde samtaler løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Tine Jakobsen
    tja@regionsjaelland.dk
    47325911
  • Adresse
    Ringstedgade 79A, st., 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    035319
  • Quick-nr.
    464360
  • Indrykningsdato
    12-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 79A, st., 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Tine Jakobsen
    tja@regionsjaelland.dk
    47325911
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    035319
  • Quick-nr.
    464360
  • Indrykningsdato
    12-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Autoriseret Bioanalytiker til Immun team, Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Næstved"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.