Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Chefbioanalytiker til Afdeling for Genetik, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Stillingen som chefbioanalytiker ved Afdeling for Genetik er ledig til besættelse fra d. 01.10.2024 eller efter aftale.

Om Afdeling for Genetik

Afdeling for Genetik varetager opgaver indenfor specialet klinisk genetik for hele Region Hovedstaden samt adskillige landsdelsfunktioner for andre regioner. Afdelingen er beliggende på to matrikler på henholdsvis Blegdamsvej og på Gl. Landevej, Glostrup.

Afdelingens opgaver er genetisk rådgivning af patienter og deres familier for genetiske sygdomme samt specialanalyser i afdelingens laboratorium. Analyserepertoiret er bredt og omfatter bl.a. traditionelle kromosomanalyser, metaboliske analyser, enkeltgen-analyser samt NGS-baseret teknologi til genpaneler og fortolkning af WGS.

Afdelingen har en betydelig forskningsmæssig aktivitet og samarbejder bredt med afdelinger i ind- og udland.

Afdeling for Genetiks budget er ca. 125 mio. kr. Afdelingen modtager årligt ca. 6.000 henvisninger til genetisk rådgivning og udfører ca. 35.000 analyser. Det samlede antal stillinger er ca. 160 årsværk, heraf 30 læger og yderligere 25 akademikere, 65 bioanalytikere, 10 genetiske vejledere og 10 sekretærer. Fire professorater ved Københavns Universitet er tilknyttet afdelingen.

Om stillingen

Chefbioanalytikeren udgør afdelingsledelsen sammen med cheflægen. Afdelingsledelsen er sammen ansvarlig for den ledelsesmæssige og overordnede administrative drift af afdelingen, herunder økonomistyring og personaleledelse. Afdelingsledelsen skal virkeliggøre Region Hovedstadens, Rigshospitalets og Diagnostisk Centers vision og strategi i egen afdeling. Derudover skal den nødvendige faglige udvikling i afdelingen sikres og interne samt eksterne samarbejdsrelationer fortsat udvikles.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en bioanalytiker med kendskab til klinisk genetik. Det vægtes, at ansøgeren har relevant og substantiel ledelseserfaring og kan indgå i et tværfagligt ledelsesmæssigt samarbejde samt har lyst til at udvikle afdelingens aktuelle fokus på medledelse.

Der lægges vægt på en åben samarbejdsform, at ansøgeren kan kommunikere klart og har evne til at etablere et tæt samarbejde med andre faggrupper og specialer. Af personlige egenskaber vil der blive lagt vægt på beslutningsevne og gennemslagskraft, gode samarbejdsevner – og herunder evne til at inspirere medarbejderne.

Løn og ansættelsesforhold

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Dbio.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte Diness, telefon 51558778, mail Birgitte.Rode.Diness@regionh.dk eller centervicedirektør Lene Ørnstrup, telefon 3545 2015, mail Lene.Oernstrup@regionh.dk.

Ansøgning

Ansøgning skal vedlægges CV og autorisationsbevis og skal sendes online via linket i opslaget. Ansøgningsfristen er 11.08.2024.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.550 årsværk og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning og uddannelse. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 36 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin og DEKS.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Birgitte Diness
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    256885
  • Quick-nr.
    464424
  • Indrykningsdato
    14-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Birgitte Diness
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    256885
  • Quick-nr.
    464424
  • Indrykningsdato
    14-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.