Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde

Overlæge til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ved Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er en stilling som overenskomstansat overlæge ledig til besættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Øjenafdelingen søger en ny overlæge-kollega med gode kliniske kompetencer inden for oftalmologi. Stillingen ønskes besat med en erfaren speciallæge i Oftalmologi med subspeciale inden for øjets forreste afsnit, og externa-kirurgi, samt evt. medicinske retina-sygdomme. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Evt. deltidsansættelse kan aftales individuelt.

Vi ønsker at ansætte en engageret og fagligt dygtig speciallæge, som har blik for høj klinisk standard, såvel som uddannelse og supervision af yngre læger.

Øjenafdelingen Sjællands Universitetshospital er organisatorisk og ledelsesmæssigt én enhed med to fysiske afdelinger i henholdsvis Roskilde og Næstved. Speciallægen har hovedtjeneste i Roskilde. Stillingen er vagtfri. I dagtiden modtages akutte patienter.

Øjenafdelingen i Roskilde har regionsfunktioner i højdeskelen, glaukom, børneoftalmologi, anti-VEGF behandling og neurooftalmologi, foruden højt specialiseret funktion i skelekirurgi.

Begge afdelinger varetager alle hovedfunktioner. Øjenafdelingen i Næstved har regionsfunktioner i vitreoretinal kirurgi, tårevejsoperationer, uveitis, børneoftalmologi og anti-VEGF behandling.

Oftalmologien i Region Sjælland varetager døgnvagt i to vagtlag, Bagvagt ved overlægerne, som er ansat i Næstved, og forvagten dækkes af alle Øjenafdelingens yngre læger i Roskilde og Næstved.

Når Sjællands Universitetshospital i Køge er bygget færdig, flytter personalet fra Næstved og Roskilde sammen ind i Køge. I den mellemliggende periode intensiveres og harmoniseres samarbejdet imellem personalerne i Roskilde og Næstved, herunder lægefagligt samarbejde, ensretning og harmonisering af retningslinjer, arbejdsgange, procedurer med videre.

Sjællands Universitetshospitals Øjenafdeling har en strategi og mål, der skal tegne fremtidens Øjenafdeling i Region Sjælland. Overordnet vil vi som led i hele hospitalets strategi være en Øjenafdeling, der akademisk ligestiller det sjældne med det almindelige. Vi specialiserer os i det, som regionens patienter fejler, og udfører patientnær forskning. Vi er en afdeling i øjenhøjde. Med en faglig profil har vi indsatsområder, der svarer til patienternes behov i regionen. Med en høj faglig profil og højeste faglige standard foruden akademisk udvikling med forskning, undervisning, oplæring, kvalitetsudvikling og efteruddannelse ydes det bedste for regionens patienter.

Indsatsområderne med særligt fokus på specialisering og på forkant med udvikling samt forskning er følgende: Medicinsk Retina, Glaukom, Externa/tåreveje/tørre øjne, Uveitis, Akut Oftalmologi, Børneoftalmologi og Strabismus. Faste grundfunktioner i subspecialer med løbende akademisk udvikling til understøttelse af regionens patientbehov er Cataract, Neurooftalmologi og Vitreoretinal kirurgi.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på at du har:

  • Bred klinisk erfaring
  • Interesse og kompetencer inden for externa-kirurgi
  • Interesse og kompetencer inden for forreste afsnit
  • Interesse for undervisning, både præ- og postgraduat
  • Stærke samarbejdsevner både i forhold til lægekolleger såvel som tværfagligt
  • Lyst til at være med til at udvikle og præge afdelingen

. I ansøgningen bedes ansøger oplyse om sig selv i de syv lægeroller.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Ditte Erngaard, der@regionsjaelland.dk, 56 51 33 01.

Ansøgningsfrist  1. august 2024. Ansættelsessamtaler finder sted efter aftale.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ditte Erngaard
    der@regionsjaelland.dk
    56513301
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    035476
  • Quick-nr.
    464608
  • Indrykningsdato
    20-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ditte Erngaard
    der@regionsjaelland.dk
    56513301
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    035476
  • Quick-nr.
    464608
  • Indrykningsdato
    20-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.