Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup
Overlæge til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, Glostrup
Vi søger en overlæge til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, med funktion på Glostrup matriklen.
Om stillingen
Overlægen bliver tilknyttet Klinik for Bevægeforstyrrelser, Spasticitetsklinikken og Klinik for Nervesmerter og CRPS med især hovedfokus på UL og EMG vejledt BTX-A behandlinger for forskellige bevægeforstyrrelser herunder Dystoni og Spasticitet, samt behandling af nervesmerter med BTX-A. Hertil funktion med diagnostiske nerveblokader og vurdering og behandling af CRPS-patienter. Overlægen har vagtforpligtigelse.
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme udreder og behandler patienter med alle typer neurologiske sygdomme. Vi har en række forskningsgrupper, der laver både klinisk og basal forskning. Vi uddanner læger på alle niveauer, en opgave vi værdsætter og prioriterer.
Vi modtager akutte neurologiske patienter fra København og den sydlige del af Region Hovedstaden, samt specialiserede patienter fra hele landet. Vi har ambulatorier indenfor stort set alle neurologiske subspecialer og varetager højt specialiserede funktioner indenfor en lang række neurologiske sygdomme.
Afdelingen er fordelt på to matrikler: Blegdamsvej og Glostrup. Glostrupdelen er en stor, bred neurologisk afdeling. Vi tager os af patienter med alle typer neurologiske sygdomme – både akut og ambulant – blandt de 470.000 borgere i den sydlige del af Region Hovedstaden. Vi har årligt ca. 6.000 indlæggelser, 55.000 ambulante kontakter og er ca. 300 ansatte.
Afdelingen varetager mange forskellige specialiserede funktioner, har en stor forskningsaktivitet og vi prioriterer både udvikling og uddannelse. Vi er ambitiøse på patienternes og specialets vegne og bidrager til veltilrettelagte og koordinerede patientforløb. Endvidere lægger vi vægt på et højt og frugtbart fagligt miljø og at afdelingen er en attraktiv arbejdsplads og et godt uddannelsessted.
Vi arbejder i teams, hvor der er tilknyttet flere speciallæger med særlig erfaring på området.
Kvalifikationer
Speciallæge i neurologi og overlægekvalificeret og med interesse for og erfaring med ovenstående områder. Du har lyst og evne til at varetage faglige ledelses- og driftsopgaver og du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, engagement samt erfaring med organisatoriske og administrative opgaver er yderligere kvalificerende. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø for afdelingens ansatte og i forhold til øvrige samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan du få ved at henvende dig til konstitueret cheflæge Lars Bendtsen, tlf. 38633400, e-mail: lars.bendtsen@regionh.dk eller klinikleder Bo Biering-Sørensen, e-mail: bo.biering-soerensen@regionh.dk, telefon 26487354.
Læs mere om afdelingen på www.rigshospitalet.dk og i vores årsberetning. Du kan også følge os på Instagram RH_hjerne_nervesygdomme.
Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket og vedlægges curriculum vitae.
Din ansøgning skal struktureres, så den forholder sig til de 7 lægeroller/kompetenceområder og vil blive vurderet på baggrund af dine oplysninger herom.
Tiltrædelse: 1. september 2024 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Den 11. juli 2024.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Bo Biering-Sørensen - Adresse
Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2024 - Regionens jobnr.
257076 - Quick-nr.
464815 - Indrykningsdato
27-06-2024 -
Ansøgningsfrist
11-07-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Bo Biering-Sørensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2024 - Regionens jobnr.
257076 - Quick-nr.
464815 - Indrykningsdato
27-06-2024 -
Ansøgningsfrist
11-07-2024 (udløbet)