Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 6, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til fast stilling i Børne- ungeafdelingen, Sjællands universitetshospital, Roskilde

Er du sygeplejerske med høj faglighed og motiveres af at gøre en forskel for børn og unge, så har vi stillingen til dig.

Vi søger en engageret og dygtig sygeplejerske til en spændende og udfordrende stilling, som børnesygeplejerske, til besættelse 01.09.2024 eller snarest derefter. 

Børneafdeling C10/C30 omfatter et sengeafsnit, der er normeret til 12 senge, inkl. et mindre isolationsafsnit. Herudover et korttidsafsnit samt en børnemodtagelse med døgnfunktion alle ugens syv dage, der er normeret til 6 senge. I stillingen kommer man til at arbejde på tværs af afsnittene.

Afdelingen modtager børn/unge i alderen 0 -18 år primært med medicinske lidelser, men har også enkelte kirurgiske patienter. Vi har fokus på optimale patientforløb, et højt fagligt niveau og er i høj grad organiseret i tværfaglige specialerelaterede teams.

Vi arbejder med målrettet sygepleje i tæt samarbejde med børn/unge og forældre og tilbyder

  • Et alsidigt og spændende arbejde indenfor et område i stadig udvikling
  • Et særdeles godt arbejdsmiljø
  • Et engageret og dygtigt personale
  • Onboarding program tilpasset dine forudsætninger
  • Stor indflydelse på egen vagtplan, 7-8 nattevagter eller aftenvagter på en 4 ugers plan
  • Weekend vagt hver 3. weekend i 8 timers vagter
  • Evt. ønske om andet ugentlig timeantal kan imødekommes

Vi ønsker, at du

  • Har erfaring i børnesygepleje eller mindst 1 års erfaring fra et medicinsk speciale
  • Gerne har erfaring med nefrologi, pulmonologi, socialpædiatri eller akutområdet
  • Er fleksibel, engageret og initiativrig
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har gå-på-mod og kan arbejde selvstændigt


Vi har skitseret et fremtidsscenarie for det kommende år med nye udfordringer og indsatsområder, herunder

  • Implementering af ny vision for sygeplejen "personcentreret praksisudvikling"
  • Forskning og kvalitetsudvikling i sygeplejen
  • Styrkelse af fagområdeteams med henblik på optimering af patientforløbene

Hvis du vil vide mere

Er du velkommen til at kontakte ansvarshavende sygeplejerske tlf.: 47 32 42 11

Ansøgningsfrist 22. juli 2024

Ansættelsessamtale: 26. juli 2024

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Sygehuset indhenter børneattester via Det Centrale Kriminalregister inden ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende attest.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anita Pedersen
    aper@regionsjaelland.dk
    47321094
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    035546
  • Quick-nr.
    464816
  • Indrykningsdato
    27-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anita Pedersen
    aper@regionsjaelland.dk
    47321094
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    035546
  • Quick-nr.
    464816
  • Indrykningsdato
    27-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til fast stilling i Børne- ungeafdelingen, Sjællands universitetshospital, Roskilde"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.