Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nørregade 1, 2. sal., 6000 Kolding

SAK eller lægesekretær til Lokalpsykiatrien Kolding. Nu har du chancen for at blive del af et sekretærteam i udvikling

Vi søger en frisk, udadvendt teamsekretær pr. 1. oktober eller tidligere. Stillingen er en midlertidig ansættelse i 12 måneder, og vi håber, at stillingen derefter bliver permanent. Du har således en enestående chance for at lære psykiatrien at kende. Optimalt ønsker vi os en kollega, der har erfaring inden for psykiatri og kender EPJ-Syd.

Vores mål er, at patienter skal have de bedst mulige forløb og den bedst tænkelige service, og det kan du bidrage til med din faglighed og personlighed. Vi arbejder i teams, hvor hvert team selv planlægger afviklingen af deres opgaver. Samtidig koordinerer og hjælper vi hinanden på tværs af teams og gør os umage for at få driften til at gå op i en højere enhed. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.

Psykiatrisk Afdeling Vejle består af et psykiatrisygehus og tre lokalpsykiatrier. Din arbejdsplads vil være i Lokalpsykiatri Kolding, Sundhedshuset Låsbyhøj. Her er vi 6 sekretærer, som har et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, sygeplejersker m.m. Det samlede sekretariat tæller 32 dygtige og kvalitetsbevidste sekretærer.

I Psykiatrisk Afdeling Vejle varetager vi udredning og behandling af patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Den ledige stilling er i et F-ACT-team, hvor du vil deltage i tavlemøder og have et tæt samarbejde med behandlerne. Derudover varetager du generelle ambulante opgaver med booking, korrekt registrering, LÆ-attester, epikriser, korrespondancer, bestilling af tolk, telefonbesvarelse m.m. Vi søger en kollega, som vil bidrage til sammenhæng og udvikling af kvalitet og faglighed i gruppen.

Stillingen er på 35-37 timer pr. uge. Arbejdstiden fordeles hovedsageligt i tidsrummet 7.30-15.30. Der kan forekomme mødeaktivitet, kurser m.m. på de øvrige matrikler.

I Psykiatrisk Afdeling Vejle har vi både en ledende lægesekretær/funktionsleder og en faglig koordinator. På den måde er vores faggruppe godt understøttet ledelsesmæssigt og fag-fagligt. Det ser vi som en stor styrke i en stor afdeling. Af øvrige tiltag kan nævnes månedlige monofaglige møder, årlig internat, nyhedsbrev hver 14. dag, mulighed for supervision, konflikthåndteringskursus, belastningspsykologikursus. Vi arbejder kontinuerligt med gennemsigtighed for kollegaer på tværs.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
  • Trives med selvstændige arbejdsopgaver
  • Møder patienter, kolleger og samarbejdspartnere professionelt og med et positivt sind
  • Har overblik og kan bevare roen, når der er mange opgaver
  • Er kvalitetsbevidst og sætter fagligheden højt
  • Er proaktiv og kan tage initiativ

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til lokalpsykiatrien og arbejdsopgaverne
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper og matrikler
  • Kompetente og erfarne sekretærkolleger, som står klar til at hjælpe dig i gang
  • Et fagligt spændende og selvstændigt job, som indeholder grundlæggende lægesekretæropgaver og patientadministrative opgaver samt evt. mulighed for specialopgaver.

Kort om os og vores afdeling:

Vi er 6 engagerede og hjælpsomme kolleger, som værdsætter at levere et professionelt arbejde internt i egen faggruppe såvel som tværfagligt. Det lykkes gennem teamwork, engagement og fordi vi arbejder udviklingsorienteret. 
Vi er rummelige og har respekt for hinanden. Vi lægger vægt på at holde pauser sammen og tilbyder sociale arrangementer. Der er gratis te, kaffe og frugt i lokalafdelingen.

Ansøgningsfrist: 11. august

Samtaler afholdes fredag den 16. august om eftermiddagen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Valgreen, telefon 2962 9467, faglig koordinator Karina Arreborg Olesen, telefon 9944 7572, eller TR Helena Gaasvig, telefon 2116 4357. Dog ikke mellem 17. juli og 28. juli, hvor vi holder ferie.

Løn- og ansættelsesforhold:

Du ansættes tidsbegrænset og i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/DL. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding
  • Kontaktperson
    Anne Frilund Pilgaard
  • Adresse
    Nørregade 1, 2. sal., 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229403
  • Quick-nr.
    464817
  • Indrykningsdato
    27-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding
  • Adresse
    Nørregade 1, 2. sal., 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Anne Frilund Pilgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229403
  • Quick-nr.
    464817
  • Indrykningsdato
    27-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.