Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 6, 4000 Roskilde

Radiograf til MR

 

MR Radiograf til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde

 

 

Er du uddannet radiograf og har interesse indenfor MR? Så har vi en ledig stilling som MR Radiograf.

 

Stillingen er ledig pr. 1. Oktober eller efter aftale og er på 37 timer med deltagelse i skiftende vagter.  

Der er mulighed for at have indflydelse på eget rul.

 

Vi kan tilbyde et bredt spektrum af undersøgelser, der udføres på vores 4 MR scannere: Siemens Aera 1,5T, Siemens Avanto Fit 1,5T, Siemens Vida 3T og Philips Ingenia Elition X 3T.

 

Vi udfører MR scanninger inden for følgende specialer: Neurologi, onkologi gynækologi, urologi, pædiatri, øre-næse-hals, hjerter og karkirurgi, mave/tarm samt mamma. Du vil altså få rig mulighed for et alsidigt arbejde, med et godt sammenhold blandt personalet.

Afdelingen har i samarbejde med neurologisk afdeling regionsfunktion på al trombolyse behandling i Region Sjælland. Vi udfører derfor perfusions-scanninger og trombolyse scanninger døgnet rundt.

Afdelingen har foruden de 4 MR scannere 3 nye konventionelle undersøgelsesrum, 2 interventionsrum, 2 ultralydsrum og 3 CT-scannere.

 

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde er organisatorisk sammenlagt med Billeddiagnostisk Afdeling i Køge. Radiologiske afdelinger i Region Sjælland har fælles ledelse, med fortsat lokale ledelser på de enkelte sygehuse.

 

Du vil få en grundig oplæring af vores 3 MR Superbrugere samt resten af MR Teamet. Du vil ligeledes få en god oplæring/gennemgang i resten af vores afdeling, men det vil primært være MR du vil komme til at beskæftige dig med.

 

I Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde er vi ca. 80 ansatte, heraf 50 radiografer og 3 so.su. –assistenter. 

Afdelingen ligger under 30 minutter med offentlig transport fra København og 75 minutter fra Odense banegård. Selve røntgenafdelingen ligger 200m. / 2 minutters gang fra Roskilde station.

Sygehuset ligger 1,3 kilometer fra nærmeste motorvejsfrakørsel.

Ansøgningsfristen er den 18. august. Vi forventer at afholde samtalerne i uge 34 / 35.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

           

Har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

 

Ledende Overradiograf

Nikolaj Wichmann

Tlf.: 22 27 13 80

Mail: nwic@regionsjaelland.dk

 

Overradiograf

Maria Simonsen

Tlf.: 93567993

Mail: marsi@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Nikolaj Wichmann
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    035610
  • Quick-nr.
    464874
  • Indrykningsdato
    28-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Nikolaj Wichmann
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    035610
  • Quick-nr.
    464874
  • Indrykningsdato
    28-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.