Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

1-årig laborantpraktikant stilling

Laborantpraktikant søges til Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital

I Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, søger vi pr. 1. september 2024 en laborantpraktikant til et 1-årigt fuldtidspraktikophold hos os.

Vi er en dynamisk og tværfaglig forskningsenhed, bestående af læger, sygeplejersker, basal-forskere, epidemiologer, laboranter og studerende i forskellige aldre. Vores hovedfokus er klinisk og translationel forskning i lungesygdommene astma og KOL, hvor vi bl.a. kortlægger epitelets og immunsystemets rolle når sygdommene forværres. Derudover undersøger vi de inflammatoriske profiler i luftvejene, der danner grundlag for bedre valg af behandling til patienterne.

Vores laboratorium udgør en central del af forskningsenheden, som på daglig basis varetager processering og analyse af de prøver, som patienterne donerer til forskning. Vi foretager en række forskellige immunologiske undersøgelser og cellearbejde, inkl. dyrkning og stimulering af primære celler og kommercielle cellelinjer.

Som praktikant, vil du være med til at processere og håndtere patientprøver som de kommer ind løbende. Derudover er der også de daglige driftsopgaver med celledyrkning, differentialtælling, håndtering af biobank og laboratorievedligeholdelse mv.

Laborantholdet på afdelingen består pt. af en laborant og en laborantpraktikant (startet februar 2024), der vil være dem, som du primært kommer til at arbejde sammen med. Derudover har vi forskere med både molekylærbiologisk baggrund og læger tilknyttet laboratoriet. Da vi er en lille enhed, er man også i tæt kontakt med de andre faggrupper i afdelingen.

Du vil i løbet af dit praktikophold stifte bekendtskab med:

  • Håndtering og processering af patientprøver, herunder blod, urin, sputum og vævsprøver
  • Dyrkning af primære celler fra luftvejene
  • Indstøbning og farvning af celle- og vævsprøver
  • Differentialtælling af celler vha. mikroskopi
  • Generelle laboratorieopgaver, såsom lagerstyring, vedligeholdelse
  • Biobank, primært -80 og -140 °C frysere
  • Patientkontakt ifm. induktion af sputum og som assistent ved kikkertundersøgelse af lungerne

Vi forventer at du:

  • Har afsluttet den teoretiske del af laborantuddannelsen og skal i gang med dit praktikophold
  • Trives med rutinearbejde
  • Er fleksibel i en travl hverdag
  • Er åben over for patientkontakt
  • Er systematik, effektiv samt kvalitet- og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at holde overblik
  • Har gode samarbejdsevner – også tværfagligt

Vi tilbyder at du:

  • Kommer til at bidrage til banebrydende forskning indenfor astma og KOL
  • Bliver del af et spændende forskningsmiljø bestående af gode kollegaer med forskellige faglige profiler
  • Får et selvstændigt job med mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • Får oplæring i de forskellige metoder, der anvendes i laboratoriet
  • Tæt samarbejde mellem klinik, akademia og industri
  • Dit eget praktikprojekt med relevans for de patienter vi ser til daglig

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Stillingen er 37 timer/uge og vagtfri. Stillingen er finansieret med fondsmidler.

Ansøgningsfrist: 2. august, samtaler forventes afholdt i uge 32 og 33.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan rettes til:
Professor, overlæge Celeste Porsbjerg, tlf.: 29 17 16 20

eller

Daglig driftsleder i laboratoriet, Nicole Nillo Heinsen, tlf.: 21 20 57 42

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Celeste Michala Porsbjerg
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    257213
  • Quick-nr.
    465111
  • Indrykningsdato
    04-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Celeste Michala Porsbjerg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    257213
  • Quick-nr.
    465111
  • Indrykningsdato
    04-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.