Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospital 15, 2900 Hellerup

Forskningsassistent i projekt om brug af virtual reality-baseret intervention til hørehallucinationer

1-årigt barselsvikariat til stilling som forskningsassistent i forskningsprojekt om brug af virtual reality-baseret intervention til hørehallucinationer, 37 t./uge.

Vi søger en psykolog eller læge til et barselsvikariat i stilling som forskningsassistent i projektet Neuro-VR ved VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København. Neuro-VR er et pilotprojekt, der undersøger effekten af en innovativ virtual reality (VR)-baseret behandlingsform kombineret med real-time EEG-neurofeedback til personer med hørehallucinationer.

Projektets etableringsfase er ved at være afsluttet, og der stiles mod at opstarte deltagerinklusion fra september 2024. De primære arbejdsopgaver bliver at varetage rekrutteringen af patienter til projektet fra kliniske enheder samt indsamle data i form af psykopatologiske udredninger (primært vurdering af psykosesymptomer og funktionsniveau samt EEG-undersøgelser) ved patienternes start i projektet og ved behandlingsafslutning. EEG-undersøgelserne foretages på Psykiatrisk Center Glostrup, der er samarbejdspartner i projektet. Der vil være optræning i de anvendte skalaer/EEG-undersøgelser og løbende supervision. Der kan evt. blive mulighed for at skrive en videnskabelig publikation (kvantitativ eller kvalitativ) på data fra et af VIRTU’s projekter.

Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø. Vi er i øjeblikket omkring 20 ansatte i VIRTU (8 ph.d.-studerende, kliniske psykologer og forskningsassistenter og psykologistuderende), der er forankret i Copenhagen Research Centre for Mental Health (CORE) med ca. 50 ansatte forskere. Der forventes deltagelse i relevante kurser og symposier.

Fysisk er VIRTU midlertidigt beliggende på Gentofte Hospital, men tilbageflytning til Bispebjerg Hospital forventes om 3-4 år.

Vi forventer, at du 

·  Er uddannet psykolog eller læge

·  Gerne har erfaring med psykose-populationen herunder med psykopatologiske vurderinger (SANS, SAPS mv.)

·  Gerne har forskningserfaring, herunder projektkoordinering samt erfaring med datamangement

·  Interesserer dig for nyskabende psykoterapeutiske behandlinger

·  Gerne har erfaring med EEG-undersøgelser og/eller teoretisk viden herom

·  Kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarligt med vekslende arbejdspres


Løn og ansættelsesforhold:

Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for en vis fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er i udgangspunkt 1-årig.

Løn efter anciennitet og kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter og et år frem.

Ansøgningsfrist 2. august 2024. Der stiles mod at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 7/8-2024 om formiddagen.
Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.


Yderligere oplysninger fås hos:

Forskningsleder, specialpsykolog, dr.med, PhD, Louise Birkedal Glenthøj, louise.birkedal.glenthoej@regionh.dk

Projektbeskrivelse kan rekvireres hos forskningskonsulent sigrit.bilsted.pedersen@regionh.dk

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbevis og karakterudskrift samt evt. andre kvalifikationer sendes via elektronisk ansøgningssystem.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Sigrit Bilsted Pedersen
  • Adresse
    Gentofte Hospital 15, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    257188
  • Quick-nr.
    465116
  • Indrykningsdato
    03-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte Hospital 15, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Sigrit Bilsted Pedersen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    257188
  • Quick-nr.
    465116
  • Indrykningsdato
    03-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.