Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Uddannet S-radiograf/Stråleterapeut eller sygeplejerske til uddannelsesstilling søges.

Ønsker du balance mellem privatliv og arbejdsliv, udvikling, trivsel og arbejdsglæde, så er det dig, vi leder efter.

Stråleterapi er et speciale i konstant udvikling, og vi forsøger hele tiden at sikre og styrke vores arbejdsplads. Derfor søger vi nu en S-radiograf/Stråleterapeut eller en sygeplejerske, som er interesseret i at tage stråleterapiuddannelsen til vores fantastiske team med ansættelsesstart d. 1/10 eller snarest herefter.  

Life-work balance, arbejdsglæde, udvikling, læring og trivsel er grundlæggende kerneværdier i Stråleterapien. Derfor får vi timeantallet til at passe med dine behov, fordi vi tror på, at balance mellem privatliv og arbejdsliv er afgørende for din trivsel, læring og arbejdsglæde.

Stråleterapien er en moderne, højteknologisk og målrettet afdeling med et højt patientflow. Vores primære fokus er altid patienten først, og målet i dagligdagen er høj patienttilfredshed.  Vi arbejder hen imod en professionel excellent sygepleje, hvis formål er at skabe velvære hos patienterne. Den er baseret på forskning og forankret i værdierne velvære, nærvær, høj faglighed, person centrering, tillid, etik og relation. 

Samarbejde er for os kernen til at lykkes i arbejdet om at tilbyde den bedste patientbehandling og pleje. Du vil derfor blive en del af en stor og meget engageret personalegruppe med et konstruktiv, tæt og ligeværdigt samarbejde, både mono- og tværfagligt. Vi ved, at vores forskellige kompetencer komplimenterer hinanden, og samtidig giver det os en inspirerende, lærende og udviklende hverdag med fokus på skræddersyede individuelle behandlinger. På den måde skaber og stræber vi efter velvære for den enkelte patient.

Hvad er vigtigt for os:

  • Vi vægter et godt introduktions- og oplæringsforløb, hvor vi bl.a. arbejder med mentorordning, kollegial feedback og fastlagte samtaler med Oversygeplejersken for at sikre trivsel og god læring.
  • Vi vægter undervisning og kompetenceudvikling inden for den Excellente Sygepleje.
  • Vi vægter kompetenceudvikling og vedligeholdelse af tekniske færdigheder med undervisning og efterfølgende godkendelse.
  • Vi vægter en dynamisk og stærk kultur med gode værdier, hvor sammenhold, åben- og ærlighed, inddragelse, ansvar og tryghed er kerneværdier, vi alle tilstræber.

Vi søger en kollega som:

  • Vil bidrage positivt, fagligt og socialt ind i vores team.
  • Vil være en aktiv medspiller i at bevare, udvikle og styrke vores kultur og gode værdier.
  • Drømmer om at udvikle sine faglige, kommunikative og personlige kompetencer.
  • Er teknisk dygtig, nysgerrig og videbegærlig.
  • Sætter patienten først i både ord og handling.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Tør stille spørgsmål og tænke anderledes.
  • Trives med samarbejde, både mono- og tværfagligt, samt med patienten.

Vi tilbyder:

Hvis du er uddannet sygeplejerske og ansættes i en uddannelsesstilling, tilbyder vi et formaliseret uddannelsesforløb, som består af en vekselvirkning mellem 12 ugers teori og 35 ugers klinisk læring i egen afdeling. Uddannelsen kvalificerer uddannelsessøgende til at kunne behandle med stråleterapi. Den teoretiske undervisning foregår i hhv. København, Herlev, Århus og Odense. Du skal således være indstillet på nogen rejseaktivitet gennem uddannelsen. Vi tilbyder fuld finansieret uddannelse og løn i hele forløbet.

Arbejdstider:

Vi arbejder på hverdage og i dagtiden. Skærtorsdag er dog en undtagelse, ligesom vi skal arbejde i weekenden mellem jul og nytår, hvis helligdagene falder på hverdage.

Vi møder i tidsrummet 7.30-15 og senest fra 10-18, men størstedelen af vagterne er fra 7.30-15.

I Onkologisk Afdeling arbejder vi med vagtudtynding jf. Regionens pejlemærker for rekruttering og fastholdelse. Det betyder, at du kommer til at bidrage med timer i Onkologisk Sengeafsnit. Lige nu arbejder vi efter en model, hvor man i en 2 årig periode arbejder hver 6. weekend (fredag, lørdag og søndag) i dag- eller aftenvagt samt to hverdagsdagvagter.

Er du blevet nysgerrig, har du spørgsmål eller har du lyst til at kigge forbi afdelingen, er du mere end velkommen til at ringe til:

Oversygeplejerske Louise Marie Nørtoft Olesen på telefon 79406032 eller e-mail: louise.marie.noertoft.olesen@rsyd.dk.

Vi håber, at du sender en elektronisk ansøgning til os senest onsdag d. 7/8 2024.

Ansættelsessamtalerne afholdes d. 13/8 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Louise Marie Nørtoft Olesen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229502
  • Quick-nr.
    465132
  • Indrykningsdato
    04-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Louise Marie Nørtoft Olesen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229502
  • Quick-nr.
    465132
  • Indrykningsdato
    04-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.