Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esther Møllers Vej 6, 2100 København Ø

Farmakonomer/laboranter til produktion af kemoterapi til Cytostatikaproduktion på Region Hovedstadens Apotek

Vil du have et meningsfyldt job og være med til at blande livsvigtig medicin til kræftpatienter?

Vi søger 3-4 engagerede kollegaer til vores Cytostatika Produktion på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Vi er én enhed, placeret på to hospitaler, der leverer kemoterapi (Cytostatika) til kræftpatienter i Region Hovedstadens Apotek. Vores stillinger er faste med 30-37 timers arbejdsuge.     

Vi sætter en ære i at sikrer patienten den bedste kvalitet og fleksibilitet under behandlingen.

Vores kerneopgave

Vores primære opgave er at færdigtilberede den rette kemobehandling, som patienterne har behov for, til et fastlagt tidspunkt, med den rette kvalitet og efter GMP.

En stor del af din tid vil du blande produkter i den manuelle produktion, hvor vi arbejder parvis i LAF-bænke under aseptiske forhold jævnfør GMP. Du vil arbejde tæt sammen med både nye og erfarne kolleger. Vi har også to semi-automatiske robotter, der fremstiller ca. 50 % af behandlingerne.

Andre opgaver i Cytostatikaproduktionen

  • Bidrage til at optimere arbejdsgange og leveringsperformance
  • Deltage aktivt i at højne det gode arbejdsmiljø
  • Efterleve gældende GMP-krav
  • Ansvarlig for hygiejneprøver, dokumentationsudfyldelse, rengøring, kliniske forsøg, robot
  • Bringe behandlinger ud til Rigshospitalets afdelinger

Se en film om vores opgaver – Klik her

Vi søger engagerede medarbejdere med gode samarbejdsevner
Du vil blive ansat som produktionstekniker og din uddannelse kan være laborant, farmakonom, procesteknolog eller lignende. Du vil blive klædt ordentligt på til de opgaver du skal varetage gennem et grundigt kvalificerings- og oplæringsprogram. Du vil møde og arbejde sammen med imødekommende og hjælpsomme kollegaer, som altid støtter op om din oplæring og udvikling.

Dette kendetegner dig:

  • Du har kendskab til GMP og aseptisk produktion (det vil være en stor fordel)
  • Du kan gøre dig forståelig på dansk i skrift og tale
  • Du er pragmatisk, detaljeorienteret og positiv
  • Du ønsker et teambaseret job, hvor vi hver dag arbejder tæt sammen om produktionsopgaven

Erfaring indenfor GMP og/eller GDP er et plus, men ikke et krav.

Din kommende arbejdsplads
I Cytostatikaproduktionen får du et spændende og vigtigt job med tværfaglig kontaktflade, hvor du vil være tæt på kræftafdelingerne på Herlev Hospital eller Rigshospitalet. Vi løser opgaverne sammen, da det giver god energi og arbejdsglæde både for den enkelte og afdelingen. Vores forskellige kompetencer og store diversitet er en styrke, for at vi i fællesskab kan nå de bedste resultater.

Arbejdstider

Du vil efter oplæringsperioden, indgå i en vagtplan med blandede vagter i form af dag-, aften- og weekendvagter. Vagterne ligger i et fast rul i tidsrummet 06.30-21.00 (kl. 23 for robotvagter). Alle vagter er en del af din samlede arbejdstid på 30-37 timer per uge. Derudover vil der være 1-2 helligdagsvagter om året.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Betalt frokostpause og fordelagtig pensionsordning
  • Massage- og fitnessordning samt kunstforening og cykelværksted
  • Flekstid, der giver mulighed for at holde fleksfri efter aftale
  • Op til 37 t/uge fordelt fredag til søndag i tidsrummet 06.30-23.00.

Er det noget for dig?
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hasna Ghziel på 20 34 42 20 eller Cecilie Haastrup på 24 44 73 92 eller enhedschef Charlotte Eland på telefon 24 78 99 57.

Ansøgningsfristen er fredag den 16. august 2024, og vi indkalder løbende til samtaler.

Cytostatikaproduktionen er en afdeling på Region Hovedstadens Apotek. Læs mere om Apoteket på www.apoteket-regionh.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Hasna Ghziel
  • Adresse
    Esther Møllers Vej 6, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    257258
  • Quick-nr.
    465192
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Esther Møllers Vej 6, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hasna Ghziel
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    257258
  • Quick-nr.
    465192
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.