Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C

Overbioanalytiker til Erytrocytlaboratoriet

Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger en kompetent, humoristisk og engageret overbioanalytiker, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledere og medarbejderstab.

Har du en faglig baggrund inden for blodtypeserologi og har du lyst til at være leder for et velfungerende laboratorium? Så er det måske dig, som vi leder efter.

 

I Erytrocytlaboratoriet udføres blodtypeserologiske analyser på patienter og bloddonorer. Laboratoriet udfører desuden kvalitetskontrol på blodkomponenter og forestår udlevering af blodkomponenter til de kliniske afdelinger. Der er ansat 19 bioanalytikere i afsnittet, der er døgnbemandet.

 

Dine arbejdsopgaver bliver at

  • planlægge og lede afsnittets arbejdsopgaver
  • sikre høj kvalitet af afsnittets ydelser
  • deltage i besvarelse af særlige analyser
  • udarbejde og ajourføre instruktioner gældende for afsnittet
  • udvikle, kvalitetssikre og vedligeholde afsnittets rutineanalyser
  • planlægge og udføre valideringer ved implementering af nye metoder og/eller nyt udstyr
  • administrere leverancer, indkøb, modtagekontrol og lagerstyring af afsnittets kritiske varer
  • sikre vedligeholdelse af apparatur/udstyr
  • tilrettelægge intern efteruddannelse og oplæring af afsnittets personale
  • registrere og godkende kompetencer på personalet i afsnittet
  • udarbejde vagtplaner
  • afholde prøvetids-, opfølgnings- og udviklingssamtaler for personalet i afsnittet 
  • deltage i ledergruppemøder
  • være auditør ved intern audit
  • samarbejde inden for det blodtypeserologiske område med øvrige sygehuse i regionen

  

Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.

 

Vi ser gerne at du

  • er uddannet bioanalytiker
  • har ledelseserfaring
  • har kendskab til blodtypeserologi
  • er selvstændig, fleksibel og ansvarsbevidst
  • har gode kommunikationsevner
  • har et godt humør
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer,
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service

 

Vi tilbyder

  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • engagerede kollegaer

 

Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø.  Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.

KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.

 

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Berit Antonsen (2181 1519).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

 

Der holdes ansættelsessamtaler d.  20.08.2024

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Berit Antonsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229531
  • Quick-nr.
    465202
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Berit Antonsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229531
  • Quick-nr.
    465202
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.