Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Retspsykiatrisk afsnit for varetægtssurrogerede patienter SL10 søger sygeplejerske med funktion som Klinisk Sygeplejespecialist

Har du lyst til at prøve kræfter med funktionen som klinisk sygeplejespecialist? Tiltaler kombinationen af arbejde i klinisk praksis med udviklings- og forbedringsarbejde dig, har du nu muligheden for dette på afsnit SL10!

SL10

Du vil blive en del af en meget stabil og erfaren medarbejdergruppe. Vi har et stærkt sammenhold, høj trivsel og det er vigtigt for os, at vi også har det sjovt, når vi er på arbejde. På SL10 løfter vi en vigtig samfundsopgave og vi er stolte af det vi laver. Vi modtager patienter i varetægtssurrogat og nogle af dem bliver også mentalundersøgt under indlæggelse. Indlæggelsestiden varierer fra få uger op til et år.

 

Retspsykiatrien

Retspsykiatrien Region Sjælland består p.t. af fire lukkede afsnit samt Sikringsafdelingen med tre afsnit og et opsøgende team.
Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

 

Som sygeplejerske med funktion som klinisk sygeplejespecialist er du med til:

 

  • At understøtte implementering af evidensbaseret klinisk sygepleje i afsnittet og på tværs af afsnittene i samarbejde med andre kliniske sygeplejespecialiser m.fl.
  • At udvikle en recovery-orienteret sygeplejepraksis med fokus på patientinddragelse
  • At kompetenceudvikle plejepersonale i afsnittet
  • At udvikle gode processer ift. forbedringstiltag
  • At tilrettelægge monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet, og komme med forslag til udviklingstiltag

 

Din funktion vil være en kombination af klinisk arbejde i plejen samt at vedligeholde og støtte op om det udviklings- og kvalitetsarbejde, der pågår i afsnittet.

Der vil blive vagtplanlagt med 2 dage om ugen til at varetage kvalitets- og udviklingsarbejdet.
 

Vi søger en sygeplejerske der:

 

  • Har erfaring fra psykiatrien
  • Har Specialuddannelse i Psykiatrisk Sygepleje, eller interesse for på sigt at tage denne
  • Har interesse for at arbejde med retspsykiatriske patienter
  • Er udadvendt, initiativrig og kan bevare overblikket i en dynamisk dagligdag,
  • Ser en styrke i at inddrage kollegaernes kompetencer i kvalitets- og kompetenceudvikling
  • Arbejder systematisk og målrettet med praktisk og teoretisk kompetenceudvikling
  • Har gode pædagogiske evner og formår at inspirere og motivere kollegaer og være tovholder for forbedringstiltag
  • Har viden om og evne til at udvikle, implementere og fastholde kvalitet i sygeplejen,
  • Indgår i vagter og fremstår som det gode eksempel.

 

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • Grundig introduktion til afsnittet, afdelingen, dokumentation i SP, kvalitets og forbedringsarbejdet i afsnittet
  • Et spændende og varieret arbejde i et udviklingsorienteret og struktureret afsnit
  • Skemalagt vedligeholdelsestræning
  • Arbejde i en afdeling, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed vægtes højt
  • Supervision
  • Temadage med grundige tværfaglige drøftelser
  • Deltagelse i relevante uddannelser og kurser

 

Rammer for stillingen

Vi søger en sygeplejerske, med ansættelse på 37 timer om ugen. Som klinisk sygeplejespecialist på SL10, vil du have tre dage i klinik og to dage med administrativt arbejde. Du vil primært have dagvagter, men enkelte aftenvagter kan i perioder forekomme. Stillingen er som udgangspunkt uden weekendarbejde. 

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.


Ansøgningsfrist:

Onsdag d. 14. august 2024

Ansættelsessamtale:

Planlægges afholdt mandag d. 19. august eller efter aftale.

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Katrine Brix, kbri@regionsjaelland.dk eller telefon 21 56 02 86 (Ferie uge 30-31-32)

eller

Assisterende oversygeplejerske Signe Harrild Hvid, shai@regionsjaelland.dk eller telefon 58 53 62 80

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Katrine Brix
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    035839
  • Quick-nr.
    465250
  • Indrykningsdato
    08-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Katrine Brix
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    035839
  • Quick-nr.
    465250
  • Indrykningsdato
    08-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.