Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens vej 13, 2600 Glostrup

Audiologopæd til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, Glostrup

Vi søger en audiologopæd til en fast stilling på 37 timer om ugen.

 

Om afdelingen

Vi er Rigshospitalets største afdeling og landets største afdeling for hjerne- og nervesygdomme med mange forskellige funktioner og patientgrupper. Vores 800+ medarbejdere fordeler sig på 8 sengeafsnit, 11 klinikker og i flere efterambulante funktioner samt i en række forskningsgrupper og -enheder. Denne stilling som klinisk logopæd knytter sig særligt til sengeafsnit for akut apopleksi og neurorehabilitering samt sengeafsnit for almen neurologi på matriklen i Glostrup. Vores team af logopæder dækker også det logopædiske behov på Rigshospitalet, Blegdamsvej, hvor der foretages tilsyn efter behov.

 

Arbejdsopgaver

- Logopædiske vurderinger af patienter med afasi, dysartri, taleapraksi og/eller kognitive kommunikationsvanskeligheder

- Deltagelse i tværfagligt teamarbejde

- Udfærdigelse af genoptræningsplaner

- Rådgivning og vejledning af patienter, pårørende og tværfagligt personale

- Evt. undervisningsopgaver

 

Vi tilbyder

- Et team på i alt 3 audiologopæder med højt fagligt engagement

- Tæt samarbejde mono- og tværfagligt

- Mange spændende faglige opgaver

- Et positivt og læringsorienteret arbejdsmiljø

- Velfungerende personalegruppe sammen med neuropsykologer

 

Dine kvalifikationer

- Du er uddannet cand.mag. i audiologopædi

- Du har gerne erfaring med logopædisk udredning og/eller rehabilitering på hjerneskadeområdet

- Du kan arbejde selvstændigt, tværfagligt og selv tage initiativ til relevante opgaver

- Du kan befinde dig godt i en travl hverdag med flere ”bolde i luften”

- Du er formidlingsbevidst i tale og på skrift

- Det vil være en fordel at have erfaring med samtalestøtte

 

Stillingen er en fastansættelse.

 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende neuropsykolog Kristoffer Petterson på tlf. 38 63 42 82 eller mail: kristoffer.petterson@regionh.dk, audiologopæd Signe Grøn Feddersen på tlf. 38 63 40 15 eller mail: signe.groen.feddersen@regionh.dk og audiologopæd Hanne Jantzen på tlf. 38 63 44 95 eller mail: hanne.jantzen.01@regionh.dk

 

Tiltrædelse d. 1. oktober eller så snart som muligt

 

Ansøgningsfrist

Fredag d. 16. august 2024 kl. 12:00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Kristoffer Petterson
  • Adresse
    Valdemar Hansens vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Audiologopæd
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257282
  • Quick-nr.
    465269
  • Indrykningsdato
    08-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Kristoffer Petterson
  • Stillingstype
    Audiologopæd
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257282
  • Quick-nr.
    465269
  • Indrykningsdato
    08-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.