Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

RESERVELÆGE TIL AFDELING FOR LED- OG KNOGLEKIRURGI, HOVEDORTOCENTRET, RIGSHOSPITALET

En 1-årig stilling som reservelæge ved Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er ledig til besættelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt herefter.

Går du med en ortopædkirurg i maven, har du brug for sideuddannelse, og vil du gerne snuse til den højt specialiserede del af specialet eller lyst til at komme i gang med ortopædkirurgisk forskning - så har vi et godt tilbud til dig.

Om os:
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er en del af HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er 130 ansatte i klinikken, heraf 45 læger. Klinikken er inddelt i seks sektioner: Alloplastiksektionen, Traumesektionen, Tumorsektionen, Rygsektionen, Børnesektionen og Håndsektionen. Disse sektioner varetager alle højt specialiserede funktioner i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgi.

Din hverdag:
Du vil primært være tilknyttet Tumorsektionen i hverdage og varetage opgaver i ambulatorium, operationsgang og stuegang. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri. Afdelingen har tilknyttet tre professorer, og der er således god mulighed for at udføre forskning i løbet af ansættelsen. Herudover vil der være god mulighed for at assistere til større operationer og superviseret foretage mindre indgreb.

Dine arbejdsopgaver:

  • Stuelægearbejde, herunder medicinordinationer, tolkning af prøvesvar og røntgenbilleder, deltagelse i planlægning af undersøgelsesforløb, udskrivelse, overflytning, receptudstedelse, epikriseskrivning m.m.
  • Stuegang. Reservelægen vil skulle deltage heri.
  • Operationsassistance. Reservelægen vil komme til at indgå som operationsassistent ved operationer og forventes af opnå færdigheder til, under supervision, at udføre mindre indgreb.
  • Ambulant virksomhed. Reservelægen vil efter oplæring have selvstændig ambulant virksomhed i Tumorsektionen
  • Konferencedeltagelse. Reservelægen forventes at deltage i Tumorsektionens daglige arbejdsfunktioner herunder MDT-konferencer samt have enkelte dagfunktioner i Traumecentret.
  • Undervisning. Reservelægen forventes at deltage i klinikkens prægraduate undervisning


Vi forventer, at du har en autorisation som læge og gerne tilladelse til selvstændigt virke som læge. Desuden forventes det, at du besidder gode samarbejdsevner.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Claus Munk Jensen, telefon: 3545 0527, mail: claus.munk.jensen@regionh.dk eller overlæge Allan Villadsen, telefon: 3545 6804, mail: allan.villadsen@regionh.dk

Ansøgningsprocedure:
Du søger stillingen ved at indsende ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via. linket i annoncen.

Ansøgningsfrist er senest d. 12.08.2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt i løbet af uge 33.

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Allan Villadsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257298
  • Quick-nr.
    465302
  • Indrykningsdato
    09-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Allan Villadsen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257298
  • Quick-nr.
    465302
  • Indrykningsdato
    09-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.