Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Overlæge i gynækologi, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus søger en overlæge i gynækologi

 

Ønsker du at blive en del af en afdeling, der udvikler sig sammen med behovet? Og en afdeling hvor kompetenceudvikling og trivsel går hånd i hånd med løsning af de konkrete opgaver, vi har? Så kunne Holbæk godt være et sted for dig.

Vi søger en overlæge i gynækologi, som kan varetage behandlingen af vores urogynækologiske patienter i samarbejde med vores øvrige speciallæger, og som kan påtage sig fagligt lederskab og fortsat udvikling for dette område. Desuden forventer vi, at du kan varetage udredning og behandling af øvrige gynækologiske patienter på kompetent og erfarent speciallægeniveau.

For som speciallæge på Holbæk kan du godt få lov at være dygtig til noget helt specielt, men vi forventer samtidig, at du også forbliver eller bliver skarp på andre felter indenfor gynækologien. I vagten passer man både gynækologi og obstetrik, og du får derfor mulighed for at holde dine obstetriske kompetencer ved lige. Hos os er den dygtige speciallæge bredt kompetent.

Som overlæge forventes det, at man repræsenterer afdelingen og tager aktivt ejerskab i den faglige og organisatoriske udvikling med blik for vores rolle som en del af det samlede sundhedsvæsen. Erfaring med kvalitetsudvikling og ledelse er derfor ønskværdig.

Vores afdeling er bredt funderet inden for gynækologien med funktion indenfor den benigne gynækologi, reproduktiv gynækologi, urogynækologi, vulvasygomme og udredning for malignitet. Vi arbejder på højt niveau indenfor endoskopisk kirurgi og har blandt andet lige rundet de første 75 vNOTES-hysterektomier. Dette kan vi, fordi afdelingen råder over flere gynækologer med kompetencer indenfor både vaginalkirurgi og avanceret laparoskopi. Udover det foretager vi naturligvis traditionelle endoskopiske indgreb, fra minihysteroskopier til laparoskopiske hysterektomier. På det urogynækologiske område har vi hovedfunktion og udreder og behandler prolapspatienter med meget gode resultater til følge, hvilket fremgår af de kliniske kvalitetsdatabaser. Vi har desuden regionsfunktion for vulvodyni og har læger med særlige kompetencer indenfor vulvasygdomme. Vi arbejder seriøst med at udføre mest mulig af vores kirurgi ambulant og/eller sammedagskirurgisk – og har i det arbejde været foregangsafdeling for andre afdelinger.

Afdelingen deltager i uddannelse af læger præ- og postgraduat og får meget fine evalueringer fra vores studerende og uddannelseslæger, som det fremgår af vores nylige inspektorrapport. I april 2024 fik vi tillige FYGOS uddannelsespris, hvilket vi er særdeles stolte af. Vi råder over fire undervisningslektorater. Hvis du er interesseret i undervisning og supervision, er der derfor gode muligheder for at udfolde dette i vores afdeling.

Om os:

Som del af et mindre akutsygehus, er vi en flad og fleksibel organisation med forholdsvis kort vej fra idé til udførelse. Og vi tager alle gode idéer alvorligt.

Vi ligger 45-50 minutters kø-fri kørsel fra de fleste adresser i Københavnsområdet.

Afdelingen er bemandet med ca 21 læger fordelt på et for- og et bagvagtslag. Speciallægegruppen består af 8 gynækologer og 3 obstetrikere. Overlægen går i delt vagt i hverdagene og døgnvagt i weekenderne.

Gynækologisk ambulatorium har egne behandlingsstuer til bl.a. dysplasipatienter og hysteroskopi samt et sygeplejebemandet ambulatorium til tidlig graviditet og abort. Afdelingen råder over syv ugentlige operationslejer- heraf 5 dagkirurgiske.

Obstetrisk er vi en mindre, velfungerende fødeafdeling med ca 1500 årlige fødsler, der varetager det meste indenfor normale og patologiske graviditetsforløb. Vi varetager præterme fødsler ned til uge 28 i samarbejde med neonatalafdelingen. Vi holder tværfaglig obstetrisk teamtræning 5 gange årligt

Vi har et godt arbejdsmiljø både i lægegruppen og tværfagligt, hvilket fremgår tydeligt af trivselsmålingen. Vi prioriterer desuden et godt samarbejde på tværs af afdelinger på Holbæk samt mellem de gynækologisk-obstetriske afdelinger i regionen, da vi mener at nøglen til at udvikling i vores region blandt andet går gennem øget samarbejde og fleksibel opgaveløsning.

Vi deltager i stor stil i uddannelsen af læger, jordemødre og sekretærer og forventer, at du kan lide at uddanne både dig selv og andre. Afdelingen er forskningsmæssigt aktiv og hvis du selv er videnskabelig aktiv, er det et plus. Sygehuset har etableret en enhed for forskning, forskningens hus, samt tværfagligt læringscenter/simulationscenter.

Om dig:

  • Erfaren speciallæge indenfor det gynækologiske speciale
  • God til at samarbejde i vekslende teams
  • Positiv, fleksibel og løsningsorienteret
  • Brænder for at levere kvalitet i opgaveløsningen
  • Gerne erfaring med og lyst til at undervise
  • Erfaring med forskning eller kvalitetsarbejde er et plus
  • Fortrolig med og tryg ved fødegangsarbejde

Vi tilbyder:

  • Et virkelig godt lærings- og samarbejdsmiljø
  • Gode muligheder for at følge og operere egne patienter
  • Mulighed for klinisk lektorat
  • Forventning om kliniske ansvarsområder
  • Mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet ved behov

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Mette Schou Hammerum på tlf 24 92 22 14.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med FAS.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Hammerum
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    035955
  • Quick-nr.
    465379
  • Indrykningsdato
    11-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Mette Hammerum
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    035955
  • Quick-nr.
    465379
  • Indrykningsdato
    11-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.