Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Oversygeplejerske til Neonatal og Barselsafsnittet, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Vil du være leder i en dynamisk afdeling med kort vej fra beslutning til handling, stor handlefrihed og en stræben efter at give det bedste forløb til vores patienter og familier? – så hører vi meget gerne fra dig. Det er vigtigt for os, at du er en nærværende leder og har fokus på kerneopgaven i sammenhæng med trivsel/det gode arbejdsmiljø samt sammenhængen mellem krav og ressourcer.

Vi søger en oversygeplejerske til vores Neonatal- og Barselsafsnit med tiltrædelse d. 1. oktober 2024.

Stillingen er et spændende og udfordrende lederjob i en afdeling med fokus på kvalitet, kompetenceudvikling, trivsel og samarbejde på tværs af flere afdelinger. Afsnittet rummer patientforløb inden for både obstetrik og neonatalogi og vi har fokus på, at vi arbejder i to specialer med et meget struktureret kompetenceforløb i oplæringsperioden. Vi værner om rammerne for at forældre og barn ikke adskilles. Der er et tæt samarbejde med afdelingen for Kvindesygdomme & Fødsler og du vil have et ben ind i ledergruppen der også. Vi har en daglig koordinerende funktion og en vagtplanlægger. Noget af det, vi er stolte af, er at have et TRIO-samarbejde i verdensklasse.

Du bliver leder for en engageret og faglig stolt personalegruppe på ca. 40 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der vægter det gode samarbejde og et fagligt funderet læringsmiljø højt. Dette vedvarende fokus fremmer arbejdsglæden, patienttilfredsheden og patientsikkerheden.

Du bliver en del af en erfaren, tværfaglig ledergruppe, der har fokus på fælles retning for afdelingens udvikling, drift, økonomi og sparring ifm. ledelsesopgaver. Afdelingsledelsen og afsnitslederne mødes ugentligt for at sparre og koordinere opgaver.

Vi forventer at du:

  • Kan og vil påtage dig lederskab i fællesskab med andre og besidder en helhedsorienteret ledelsestænkning.
  • Har synligt fokus på en anerkendende kultur, som fremmer trivsel, samarbejde og det gode arbejdsmiljø.
  • Har fokus på optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer i forhold til effektivitet, udvikling og sammenhængende patientforløb.
  • Har erfaring med ledelse.
  • Arbejder med fokus på kliniknær ledelse og stor medarbejderinvolvering.
  • Sikrer høj faglig kvalitet og iværksætter udviklings- og evt. forskningsopgaver.
  • Har en relevant lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse.

Vi tilbyder:

  • Meget engagerede og kompetente medarbejdere.
  • To spændende specialer med mange samarbejdspartnere.
  • Tæt samarbejde med afdelingsledelsen omkring udvikling af sygeplejen og de gode patientforløb.

Om afsnittet Neonatal og Barsel

Afdelingen for Børn og Unge består af Neonatal & Barsel, Børn & Unge samt et sekretariat – med hver deres afsnitsleder. Samarbejdet i ledergruppen er tæt. De pædiatriske læger og sekretærerne arbejder på tværs af begge afsnit.

I Neonatal & Barsel modtager vi patienter indenfor 2 spændende specialer.
I Barselsspecialet, som rummer 9 sengepladser, indlægges alle patienter med komplicerede barselsforløb, der ikke kan føde ambulant. Derudover tilbyder vi barselsklinik de 7 første dage efter udskrivelse, samt et amme-ambulatorium med uddannede amme-konsulenter. Vi har det seneste 1½ år tilbudt 2 dages barselsophold til alle førstegangsfødende.
I Neonatal-specialet, som rummer 10 sengepladser, modtager vi præmature børn fra 28. graviditetsuge, samt syge nyfødte. Derudover modtager vi børn op til en måned gamle, som indlægges fra hjemmet. Vi tilbyder også tidligt hjemmeophold, hvor familien får besøg i hjemmet af en sygeplejerske fra afsnittet eller konsulteres via videokonsultation.

Vores patienter indlægges på familiestuer og plejeformen er naturligvis familiecentreret.

Vi er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, SSA-elever og jordemoderstuderende.

Ansøgningsfristen er d. 19. august 2024 og ansættelsessamtaler er planlagt til at være d. 26. august.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Vivian Mathiesen på tlf. 21664227 / mail: Vivian.Mathiesen@rsyd.dk eller koordinerende sygeplejerske Anja Lausen på tlf. 79972361 / mail: Anja.Lausen@rsyd.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Connie Melchior
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229585
  • Quick-nr.
    465398
  • Indrykningsdato
    12-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Connie Melchior
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229585
  • Quick-nr.
    465398
  • Indrykningsdato
    12-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.