Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Erfaren overbioanalytiker til duoledelse af stort team med ansvar for resektatopgaver til Afdeling for Patologi, Rigshospitalet

Vores resektatteam mangler en dygtig og erfaren overbioanalytiker til at indgå i en delt ledelse (duoledelse) af teamet.

Resektatteamet er afdelingens største team og har bl.a. ansvar for frys, tørre præparater, biobank, kompleks udskæring af alle organer, herunder kompleks udskæring ved bioanalytikere, det faglige ansvar for mikrotomi (opgaven udføres af alle teams i afdelingen) samt et delt ansvar for forskningsadministrative opgaver mm.

Teamet har mere end 40 tilknyttede medarbejdere og hertil et tæt samarbejde med et stort FADL-vagthold, der bidrager til flere af teamets opgaver. I teamet er der flere fagligt ansvarlige bioanalytikere med driftsansvar for forskellige områder af analyseproduktionen.

For at sikre både ledelse af høj kvalitet, herunder mulighed for at skabe gode tætte relationer til alle medarbejdere, har vi valgt at udvide teamledelsen med endnu en overbioanalytiker. Vi kalder den delte ledelse for duoledelse. Vi ønsker os en rutineret leder, der er tryg i egen ledelsesidentitet og som er modig og nysgerrig på at se, hvordan duoledelse kan løfte teamledelsen af et stort laboratorieteam, hvor der også bliver plads til høj grad af ledertrivsel.

Den ledige overbioanalytiker vil få personaleansvaret for cirka 20 medarbejdere i teamet. Blandt disse er der medarbejdere med fagligt ansvar for følgende funktioner: kompleks udskæring, mikrotomi, hudtrack og forskningsadministrative funktioner. Hertil er der et samarbejde med et større team af FADL-vagter. Da teamet fungerer som ét stort team, vil der være opgaver, som skal koordineres i duoledelsen fx: fraværsplanlægning, funktionsplaner, teammøder mm.

Din profil

Som overbioanalytiker hos os, skal du kunne se dig selv i mottoet: God ledelse er noget vi skaber sammen. Du har lyst til at være tæt på dine medarbejdere og du har fokus på at skabe et frugtbart samarbejde med og mellem medarbejderne. Du har fokus på at sikre medarbejdernes strategiske faglige- og personlige udvikling. Du har øje for det gode prøveflow og du synes det er spændende at arbejde med en frisættende dagsorden, hvor der skabes rum til at medarbejderne får stor indflydelse på opgaveløsningen.

Du brænder for god offentlig ledelse og dit mål er altid at skabe rammerne for, at vi sammen kan levere analyser og diagnoser af høj faglig kvalitet. Du har en empatisk tilgang til samarbejdsrelationer, men har samtidig fokus på driftsopgaverne og hvordan vi bedst organiserer opgaver, udvikling mm. til gavn for den enkelte patient og for det samlede sundhedsvæsen.

Du er klar til at arbejde med hele viften af ledelsesopgaver. Du skal gennemføre ansættelsessamtaler og medarbejdersamtaler; både de sjove og de svære. Du skal kunne se værdien i tværfagligt samarbejde med alle faggrupper både i og udenfor afdelingen.

Du ser desuden værdi i at justere opgaver på tværs af laboratorieteams, når det giver mening for en bedre samlet drift.

For at være den rigtige kandidat til stillingen skal du være udviklingsorienteret og klar til et meget tæt ledelsessamarbejde med teamets anden overbioanalytiker, som du vil dele kontor med. Kemien, tilliden og trygheden i samarbejdet vil være bærende elementer og for at sikre at dette fundament er til stede, vil alle relevante kandidater løbende indbydes til en walk & talk med teamets anden overbioanalytiker medens stillingsopslaget er aktivt.

Vores nye overbioanalytiker skal have solid erfaring med personaleledelse og gerne praktisk indsigt i og erfaring med ledelse af hovedopgaverne i teamet:

  • Modtagelse og visitering af prøver
  • Kompleks udskæring af alle organer, herunder bio-kompleksudskæring og simpel udskæring af hudprøver
  • Mikrotomi af både biopsier og resektater
  • Forskningsadministrative opgaver

Afdelingens ledergrupper

Du bliver en del af begge vores ledergrupper, som mødes med en fast hyppig kadence og diskuterer strategi, produktion samt udvikling og som bruger hinanden til at sparre med. I laboratorieledelsen er vi aktuelt 7 lederkolleger og i den tværfaglige ledergruppe er vi 12 i gruppen.  Som ledergruppe prioriterer vi ledergruppeudvikling højt, da det skaber en fælles referenceramme samt et psykologisk trygt arbejdsfællesskab, som vi alle kan blomstre i.

Du får hyppig mulighed for sparring og støtte med din nærmeste leder, vores chefbioanalytiker, hvor der både drøftes og sparres på ledertrivsel, lederudvikling, faglige udfordringer, samarbejde mm.

Om afdelingen

Rigshospitalets Afdeling for Patologi er Danmarks største af sin slags. Afdelingen er en del af Rigshospitalets Diagnostiske Center og vi yder højt specialiseret diagnostik for Rigshospitalets afdelinger, Bispebjerg Hospital og Bornholm. Desuden modtages prøver fra praksissektoren samt fra Færøerne og Grønland.

Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Vi er mere end 200 ansatte. I driften er der 115 bioanalytikere og laboranter fordelt i fem laboratorieteams. Derudover er der i afdelingen: 60 læger, 8 kolleger i sekretariatet, 2 obduktionsteknikere, 1 kemiker samt 5 molekylærbiologer. Hertil flere fuldtidsansatte forskere samt flere professorer.

Afdelingen er beliggende på 2 matrikler. Det diagnostiske arbejde foregår i Teilumbygningen på Rigshospitalet, mens vores eksperimentelle forskningsenhed, Bartholin Instituttet, er beliggende på Biocenteret. Den ledige stilling er i Teilumbygningen.

Vores målsætning er at yde suveræn analyse og diagnostik hver dag, herunder at gøre en forskel for den enkelte patient og for det samlede sundhedsvæsen.

Alle faggrupper arbejder således for, i fællesskab, at give patienterne den bedst mulige diagnostik, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores 3 kerneydelser: Diagnostik, forskning og uddannelse.

Afdelingen deltager i prægraduat uddannelse af alle relevante faggrupper. I relation til bioanalytikeruddannelsen modtager afdelingen ofte op til 18 studerende ad gangen, som deltager i laboratorieopgaver i alle afdelingens teams, når de ikke modtager undervisning. Hvert team har en klinisk vejleder tilknyttet.

Laboratoriet har de seneste år modtaget en række faglige priser for både postere og orale indlæg. Hertil har Arbejdslyst Alliancen og dbio i 2022 begge tildelt årets arbejdsmiljøpris for vores arbejde med trivselskonceptet Trivsels Tænke Tanken. Det hele kan du læse mere om på vores LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/company/afdeling-for-patologi/?viewAsMember=true Her kan du få en fornemmelse af vores kultur.

Vi har stort fokus på strategisk postgraduat uddannelse. Vi holder interne teoriundervisninger som man deltager i på skift og vi holder månedlige case-undervisninger med fremlæggelse af spændende patientcases for alle.

Afdelingen er ved at konvertere til digital patologi og efteråret 2024 vil være præget af et stort fokus på at sikre, at vi alle er klar til at ”go live” i Q1 2025.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Interesserede ansøgere til stillingen kan med fordel rekvirere en teammodel af duoledelsen ved at kontakte:

  • Chefbioanalytiker Majbritt Wagner-Eckert via mail: majbritt.wagner-eckert@regionh.dk eller telefonisk: 21436189. Majbritt bliver din nærmeste leder. (I august måned kan Majbritt kontaktes telefonisk på: 42446818).
  • Overbioanalytiker Mette Koefoed Bertelsen via mail: mette.koefoed.bertelsen@regionh.dk eller telefonisk 24639844. Mette bliver din nærmeste lederkollega. (kan ikke kontaktes i perioden 8.8 til og med 15.8).

Ansøgningsfristen er mandag den 2. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 37 og 38. En konstruktiv walk & talk med teamets anden overbioanalytiker vil være guidende for en invitation til at møde ansættelsesudvalget. Ansøgningen skal indeholde CV, autorisationsbevis samt andre relevante oplysninger. Stillingen ønskes besat pr. 1.11.24.

Om Diagnostisk Center

Rigshospitalet har ca. 12.000 medarbejdere. Patologiafdelingen er placeret i Diagnostisk Center, der er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1600 medarbejdere. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Koefoed Bertelsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257361
  • Quick-nr.
    465455
  • Indrykningsdato
    15-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Koefoed Bertelsen
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257361
  • Quick-nr.
    465455
  • Indrykningsdato
    15-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.