Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Udviklingsfysioterapeut til fast stilling i terapeutansvarlig Medicinsk afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus

På OUH er vi ved at indarbejde en rehabiliterende tilgang til patientbehandlingen. Det betyder bl.a., at fysioterapeuter skal indgå mere i den patientnære behandling i løbet af patientens indlæggelse. Vi arbejder på at styrke vores samarbejde på tværs af fagligheder. Fremtidens akutmodtagelse og sengeafsnit vil være bemandet af faggrupper med en række forskellige kompetencer, som i fællesskab sørger for at give patienten den bedste behandling. Vi søger derfor en fysioterapeut, der kan og vil bidrage med sine faglige kompetencer ind i et tværfagligt samarbejde. Opgaverne skal løses med udgangspunkt i din fysioterapeutiske kernefaglighed og i tæt samarbejde med det øvrige personale. Du vil komme til at indgå i løsningen af de samlede opgaver omkring patienten i samarbejde med kollegerne i løbet af patientens dag.
Afdelingen beskæftiger aktuelt 3 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter, som har vist, at der er stort potentiale i at udvide og udvikle den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsats for  patienter på afdelingen.

Stillingen er ledig pr. 1. september 2024 og er på 37 timer/uge i dagvagt med enkelte senvagter. Der er vagt hver 3. weekend.

 

Medicinsk afdeling M/FAM, OUH Svendborg

Medicinsk afdeling M/FAM er en stor medicinsk afdeling og en fælles akutmodtagelse. Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, lungemedicin. Afdelingen har 2 store sengeafsnit, 5 specialeambulatorier, et Daghospital, Diagnostisk center og en forskningsenhed.

Afdelingen er normeret til 57 medicinske senge og 17 senge i FAM.

Som udviklingsterapeut i afdelingen vil du blive et væsentligt omdrejningspunkt for, at afdelingens patienter tilbydes den bedst mulige kvalitet i de terapeutfaglige ydelser med afsæt i evidensbaseret praksis. Du vil agere bindeled mellem det kliniske arbejde og den faglige udvikling i afdelingen, herunder undervisning af dine kollegaer og implementering af afdelingens udviklingsstrategier.

 

Hovedopgaver:

  • Selvstændig identifikation af, hvilke patienter der har behov for fysioterapi, og hvilken intervention der er behov for
  • Samarbejde med det tværfaglige team om den tværfaglige indsats
  • Vurdere patienters funktionsevne og behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler med fokus på patientens hjemlige omgivelser
  • Støtte patienter i egenomsorg med en ressourceorienteret tilgang
  • Vejlede det tværfaglige team i en ressourceorienteret tilgang til opgaver omkring patienten
  • Vurdere og undersøge patientens smerteoplevelse samt rettidig inddragelse af det tværfaglige team i smertebehandlingen
  • Identificere årsagssammenhænge i forhold til patienters samlede situation og vurdere og behandle ud fra egne undersøgelsesfund i samarbejde med det tværfaglige team
  • Bidrage til den samlede vurdering af behov for indlæggelse eller udskrivelse og behov for videre genoptræning og rehabilitering
  • Samarbejde med patienter og tværfaglige kollegaer om udarbejdelse af genoptræningsplan ved vurderet behov for genoptræning

 

Vi tilbyder:

  • Oplæring og introduktion  
  • En spændende arbejdsplads med stort patient flow, hvor patienter og pårørende oplever tryghed og tilfredshed under og efter deres indlæggelsesforløb   
  • Søde og hjælpsomme kolleger med et meget stærkt sammenhold og et supergodt arbejdsmiljø, som vi er meget opmærksomme på at pleje
  • At blive en del af et team, der arbejder tværfagligt med konstant fokus på patientsikkerhed og kvalitet
  • Samarbejde med afdelingens øvrige kliniske specialister

 

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret fysioterapeut og har efteruddannelse på kandidatniveau
  • Kan tage initiativ og indgå i et samarbejde omkring planlægningen samt gennemførelsen af undervisning og udvikling af dine kollegaer
  • Er fagligt medansvarlig for udvikling af klinisk, evidensbaseret praksis og kan understøtte dine kolleger
  • Kan arbejde på tværs af afdelinger
  • Besidder overblik, også over komplekse situationer, og er i stand til at strukturere din arbejdsdag selvstændigt
  • Kan tilegne dig og bearbejde ny viden og erfaring, samt koble dette til den kliniske praksis
  • Er nytænkende og tør tage udfordringer op i hverdagen
  • Kan motivere kollegaers udviklingstiltag og bistå med vejledning og undervisning
  • Er en loyal holdspiller, ansvarsbevist og engageret

 

Kontakt:

Har annoncen vakt din interesse, og har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pernille Ahl-Lassen.
 

Tlf. +45 20412730 

Mail: Pernille.Ahl-lassen@rsyd.dk

 

Løn og ansættelse:

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

 

Ansøgningsfrist:

Den 12. august 2024.

 

Samtaler forventes afholdt:

Den 15. august 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pernille Ahl-Lassen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    229582
  • Quick-nr.
    465478
  • Indrykningsdato
    16-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pernille Ahl-Lassen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    229582
  • Quick-nr.
    465478
  • Indrykningsdato
    16-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.