Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Stilling som afdelingslæge i Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

En stilling som afdelingslæge ved Afdeling for Børn og Unge Juliane Marie Centret, Rigshospitalet er ledig til besættelse fra 1. oktober 2024. Afdelingslægen vil indgå i staben af læger med særlig funktion i Team for Pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation og Primær Immundefekt (TXID).  

Afdelingslægen refererer til cheflægen i lægefaglige, organisatoriske spørgsmål.

Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri.

Afdelingen har højt specialiseret funktion for pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation samt primær immundefekt. Det faste lægefaglige team består inklusive ansøger af 2 overlæger og 2 afdelingslæger. Teamet varetager ambulatoriefunktion, stuegang og tilsyn på f.eks. intensiv afdeling på speciale-patienter. Teamet varetager desuden rådgivning og behandling af patienter fra hele landet, og der er en forventning om deltagelse i det nationale samarbejde.
Afdelingslægen forventes at medvirke til at initiere, deltage i og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor fagområdet.

Afdelingslægen indgår i bagvagtslaget med tilstedeværelse til gennemsnitlig kl. 21 og efterfølgende rådighed fra hjemmet.

Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Afdeling for Børn og Unge varetager højt specialiseret funktion indenfor en lang række fagområder.
Der modtages patienter fra hele landet, hovedsageligt fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, men også Grønland og Færøerne.
Afdelingen har et optageområde svarende til ca. 220.000 borgere, hvoraf ca. en fjerdedel er børn og unge under 18 år.

Der er i alt ca. 80 læger, heraf 60 speciallæger og 3 vagtlag (for- mellem- og bagvagt).

Afdelingen har stor forskningsaktivitet med tilknyttet 6 professorer og 2 kliniske lektorer. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende samt i speciallægeuddannelsen i pædiatri.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Mosfeldt Jeppesen 35451349, overlæge Tania Masmas 35451305 eller overlæge Marianne Ifversen 35450979. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist 15. august 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 22. august 2024.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Eva Mosfeldt Jeppesen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257380
  • Quick-nr.
    465492
  • Indrykningsdato
    16-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Eva Mosfeldt Jeppesen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257380
  • Quick-nr.
    465492
  • Indrykningsdato
    16-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.