Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit
Er du interesseret i operationssygepleje og har du mod på at udøve sygepleje i de korte patientkontakter, så har vi stillingen til dig.
Uanset om du har - eller ikke har erfaring indenfor operationssygeplejen, så grib muligheden og bliv en del af vores spændende afdeling. Centraloperationsafsnittet yder sygepleje af høj faglig kvalitet til både elektive og akutte operationspatienter indenfor ortopædi og urologi.
Vi er ca. 60 engagerede og fagligt dygtige operationssygeplejersker, som søger nye kollegaer til faste stillinger. Vi hører under Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte matriklen, og vi arbejder ud fra hospitalets vision ”Godt behandlet”, hvor godt behandlet er gældende for både patient, pårørende og personale. Vi bestræber os på at udøve de bedste operationsforløb for patienten, hvor den enkelte patient er i centrum ved hver eneste operation.
Her på Centraloperationsafsnittet prioriterer vi faglig udvikling højt og udover din individuelt tilrettelagte oplæring, arbejder vi målrettet sammen med dig om de nationale kompetencekort for både nye og erfarne operationssygeplejersker.
Vi søger operationssygeplejersker, som har interesse i Knæ/Hoftealloplastik, Idrætskirurgi, herunder skulder/albue-allo samt Urologi.
Knæ- og hoftealloplastik kirurgien på Gentofte laver både primær og revisions alloplastikker, hvor revisionerne kan være både elektive eller akutte. Alloplastik sektionen er regionens største med omkring 1800 operationer sidste år.
Idrætskirurgi dækker både skulder, albue, knæ og fodkirurgi, og har både elektive og akutte patienter. Operationerne spænder vidt fra store revisionsalloplastikker og frakturer til artroskopier og til de lidt mindre operationer f.eks. nedgroede negle.
Herudover har vi også Håndkirurgien er regionens største håndkirurgiske enhed, og her er der også både elektive og akutte patienter. I denne sektion er der også stor variation i kompleksiteten af indgrebene, og patienterne i håndkirurgien opereres ofte i blok eller lokalbedøvelse, og er således vågne under indgrebet.
Det urologiske speciale er en af Danmarks største urologiske afdelinger, og vi er Europas største center for stenkirurgi. Vi fjerner sten endoskopisk antegradt og perkutant under røntgenvejledning, og vi udfører et bredt spektrum af kirurgi til afhjælpning af vandladningsgener samt noget protesekirurgi. I dette speciale er der også både elektive og akutte operationer.
På Centraloperationsafsnittet yder vi ligeledes sygepleje til Gastrokirurgiske patienter.
I alle specialer har vi et stort patient flow, særlig tydeligt i hånd og urologi, hvor vi opererer op til 7 patienter pr. stue dagligt.
Afdelingen arbejder med, at alle operationssygeplejersker erhverver sig kompetencer indenfor 2 specialer eller mere.
Vi lægger vægt på:
- Gode, effektive og sammenhængende patientforløb
- Høj kvalitet i behandlingen
- Medarbejderinddragelse
- Aktiv deltagelse i udvikling
Vi tilbyder:
- Deltagelse i faglige netværk
- Fokus på klinisk operationssygepleje, udvikling, forskning og uddannelse
- Individuelt intro- og oplæringsprogram
- Fokus på kompetenceudvikling – i form af de nationale kompetencekort.
- Fokus på god trivsel i afdelingen
- Engageret personaleteam, der værdsætter et godt tværfagligt samarbejde
og arbejdsmiljø - Højt informations- og undervisningsniveau
Dine kompetencer:
- Du har lyst til at arbejde med operationssygepleje
- Du må gerne have viden om/og have taget kompetencekort for operationssygeplejersker
- Du må gerne have erfaring med at oplære kollegaer indenfor operationssygeplejen
- Du må gerne have taget relevante kurser indenfor for operationssygepleje, f.eks. diplommodul for erfarne/uerfarne operationssygeplejersker
- Du vil gerne være med til at udvikle og styrke operationssygeplejen i afdelingen
- Du er interesseret, nysgerrig og opsøgende
- Du ser muligheder og vil gerne være med til at udvikle effektive og gode
patientforløb - Du er fleksibel, entusiastisk og har gode samarbejdsevner
- Du vil bidrage positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen
- Du har lyst til faglige udfordringer
Vi arbejder i dagvagt på hverdage og arbejdstiden er kl. 07.30-15.10 + senvagt til kl. 16.10 eller 16.30.
Din løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling i relation til dine kompetencer.
Et af målene i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske, Charlotte Steffensen 38 67 38 26
Ansøgningsfrist 07.08.2024
Samtaler holdes løbende, idet stillingen ønskes besat snarest.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Charlotte Lisbeth Steffensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
257387 - Quick-nr.
465513 - Indrykningsdato
17-07-2024 -
Ansøgningsfrist
07-08-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til specialiseret palliativ enhed
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
13-08-2024Ansøgningsfrist
15-09-2024 -
Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
15-06-2023Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Erfaren sygeplejerske med hjerne og nerve til epilepsi-enhed
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
09-08-2024Ansøgningsfrist
09-09-2024 -
Afdeling for Øjensygdommes Akut- og sengeafsnit Ø34- Glostrup søger sygeplejerske
Rigshospitalet, Glostrup | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
13-08-2024Ansøgningsfrist
09-09-2024 -
Har du et bredt kendskab til kirurgiske instrumenter fra arbejdet på en operationsafdeling eller som produktspecialist i industrien, så har vi brug for dig i Den Regionale Sterilcentral, Region Hovedstaden
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
20-08-2024Ansøgningsfrist
11-09-2024