Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytikerunderviser til Afdeling for Klinisk Immunologi, Blodbanken på Rigshospitalet

Søger du nye udfordringer og kunne du tænke dig at sætte dit præg på uddannelsen af bioanalytikere og præge udviklingen af vores afdeling og profession fremover, så har vi en stilling som bioanalytikerunderviser ledig til besættelse snarest muligt.

I Blodbanken arbejder ca. 70 bioanalytikere i samarbejde med sygeplejersker og sekretærer, læger og andre forskere, for et sammenhængende forløb for patienterne.

Laboratorierne på Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet omfatter følgende specialer:  Tranfusionsmedicin, blodtypeserologi og blodtypegenetik. Fraktionering af donorblod, kvalitetskontrol og viruslaboratorium. Stamcellelaboratorium, samt forsknings- og udviklings- laboratorium herunder Biobanken.

Afdeling for Klinisk Immunologi indgår i uddannelsen af bioanalytikerstuderende i Region Hovedstaden og alle vores bioanalytikere deltager i en del af den kliniske undervisning og sidemandsoplæring.  

Vi tilbyder:

  • Tæt samarbejde med afdelingens andre bioanalytikerundervisere
  • En spændende og varieret hverdag
  • Kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø baseret på humor, gensidig tillid og respekt
  • Vores værdier er professionalisme, udvikling, liv og samspil (PULS)

Du vil få medansvar for at:

  • Planlægge og afvikle de kliniske undervisningsforløb for afdelingens bioanalytikerstuderende iht. gældende studieordning
  • Medvirke til et positivt samarbejde mellem klinisk uddannelsessted og uddannelsesinstitutionen for bioanalytikere
  • Vejlede og evaluere de studerende samt føre dem til eksamen
  • Varetage personaleadministrative opgaver for bioanalytikerstuderende

Vi forventer at du:

  • Har autorisation som bioanalytiker med specialekendskab
  • Har gennemført diplomuddannelse, klinisk vejledermodul eller anden relevant efteruddannelse eller er indstillet på at gennemføre dette
  • Har lyst til at undervise med en fleksibel og selvstændig tilgang til det pædagogiske arbejde
  • Er engageret og trives med forskelligartede opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og har gode samarbejdsevner
  • Er nærværende og imødekommende, fuld af gå-på mod og godt humør

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytiker og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Tanja Tellier, mail: tanja.tellier.01@regionh.dk, tlf.nr. 3545 3471.

Du kan også læse om afdelingen på vores hjemmeside www.regionh.dk/Blodbanken

Ansøgningsfristen er den 25. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35-36.

Ansøgning og CV sendes online via linket i opslaget.

Om Diagnostisk Center

Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.550 årsværk og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning og uddannelse. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 36 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin og DEKS.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Tanja Tellier
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257447
  • Quick-nr.
    465604
  • Indrykningsdato
    23-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Tanja Tellier
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257447
  • Quick-nr.
    465604
  • Indrykningsdato
    23-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.