Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Er du vores nye fysioterapeutkollega? Vi søger en fysioterapeut som ønsker at gøre en forskel for vores unge psykiatriske patienter på åbent afsnit 2421 i Hillerød
Har du lyst til at udvikle dine fysioterapifaglige kompetencer indenfor psykiatrien? Bliver du inspireret i mødet med unge mennesker, og sætter du empati, relationer og faglighed højt? Så er denne stilling noget for dig. Vi søger en engageret fysioterapeut som har lyst til at være en del af vores tværfaglige team.
Velkommen inden for hos os
På afsnit 2421 tilbyder vi udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne mellem 18 og 35 år, de fleste er mellem 18 og 25 år, med behov for indlæggelse. Det er ofte patienter med første kontakt til psykiatrien eller med tidligere forløb i B&U primært med tilstande inden for det skizofreniforme eller affektive spektrum.
Vi lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et væsentligt medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger individuelt og i grupper. Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme og vi har tæt samarbejde med centerets Opus-afsnit.
Vores patienter er motiverede for og ønsker som oftest indlæggelse, hvilket giver et godt grundlag for samarbejde og generelt et lavt konfliktniveau.
Om jobbet og dine ansvarsområder
Som fysioterapeut arbejder du sammen med patienten og det tværfaglige team om udredning, behandling og fysioterapeutiske interventioner. Arbejdet omfatter vurdering af patientens kropslige ressourcer og udfordringer og bevidstgørelse af mestringsstrategier, som led i at komme sig.
Du tilbyder tilpasset fysisk aktivitet, kropsterapeutiske metoder og sansemodulation. Du varetager individuel og gruppebaseret behandling og udarbejder genoptræningsplaner, når det er relevant. Typiske problemstillinger er angst, nedsat kropskontakt og forstyrret kropsopfattelse med baggrund i psykotiske symptomer, inaktivitet og selvskade.
Du bidrager med din viden om krop og psyke ved afsnittets patientundervisning.
Hvem er du?
Du er fysioterapeut med dansk autorisation og har erfaring med eller interesse for fysioterapi i psykiatrien.
Desuden forestiller vi os, at du:
- Ser fysioterapeutiske muligheder i et åbent døgnafsnit.
- Har kendskab til psykiatrisk fysioterapi og ønsker at udvikle dig fagligt.
- Er nysgerrig og opsøgende ift. patientens muligheder for udvikling.
- Engagerer dig både mono- og tværfagligt og ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Er god til at varetage selvstændige opgaver og samarbejde tværfagligt.
- Er vant til mundtlig og skriftlig formidling.
Hvem skal du arbejde sammen med?
Vi er en sammensat personalegruppe med mange års erfaring fra det psykiatriske speciale. Vi har flere kollegaer med erfaring fra somatikken, den sociale virksomhed og børne- og ungdomspsykiatrien. Samlet dækker vores kompetencer et bredt område, hvilket vi i hverdagen nyder godt af.
Vi er nysgerrige på vores udrednings- og behandlingsopgaver. Vores udviklingsdage bliver ofte brugt til fagligt input til inspiration i vores hverdag. Vi arbejder målrettet med forandringer, der højner kvaliteten af vores arbejde og er afstemt patienternes behov.
Hvorfor skal du søge job hos os?
Vi glæder os til at få dig med i teamet, hvor du bliver del af en velfungerende, fagligt engageret og erfaren personalegruppe. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Du får et job med udfordringer og muligheder, og vi sørger selvfølgelig for at klæde dig godt på til jobbet. Derfor tilpasser vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring, ligesom du får tilknyttet en mentor.
Derudover tilbyder vi alle vores medarbejdere faglig udvikling i form af:
- Løbende tilbud om psykofysisk træning og anden undervisning for personale og patienter.
- Kurser, temadage og uddannelse.
- Ugentligt supervision i afsnittet og udviklingsdage for hele afsnittet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1.10. eller 1.11. 2024.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 20.8.2024. Vi forventer at holde samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ulla Demstrup Laursen på tlf. 24634843 eller udviklingsfysioterapeut Anette Klahr på tlf. 38 64 30 30/20 33 76 88.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien".
Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Ulla Dremstrup Laursen - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
257484 - Quick-nr.
465662 - Indrykningsdato
25-07-2024 -
Ansøgningsfrist
20-08-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Ulla Dremstrup Laursen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
257484 - Quick-nr.
465662 - Indrykningsdato
25-07-2024 -
Ansøgningsfrist
20-08-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fysioterapeut til fast stilling i Akut vurderingsafsnit og skadestue på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
10-01-2025Ansøgningsfrist
27-01-2025 -
Fysio- eller ergoterapeut søges til Nødebogård
Den Sociale Virksomhed | Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg
FysioterapeutOpslået
05-09-2024Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Er du socialrådgiver, ergoterapeut eller fysioterapeut og vil du være en del af vores OPUS-hus?
Psykiatrisk Center København | Lersø parkalle 112, 2100 København Ø
FysioterapeutOpslået
11-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Ergoterapeut eller fysioterapeut! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!
Region Hovedstadens Psykiatri | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
FysioterapeutOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
21-01-2025 -
Fysioterapeut til børn og medicinsk
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
FysioterapeutOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
27-01-2025