Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til brystkirurgisk ambulatorium, SUH

 

Har du lyst til at blive en vigtig og uundværlig medspiller i de brystkirurgiske patienters forløb i afdelingen, så er dette stillingen for dig.

Brænder du for at gøre en forskel i patienters liv, og har du et skarpt øje for detaljen? Brystkirurgisk Ambulatorium søger en dedikeret og omsorgsfuld lægesekretær, der vil være med til at sikre en tryg og professionel oplevelse for vores patienter. Her får du mulighed for at arbejde i en spændende og meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en forskel, og du bliver en del af et godt kollegafællesskab.

Om os og vores afdeling

Vi er et team på 19 sekretærer + studentermedhjælpere samt afdelingsledelsessekretær og ledende lægesekretær. Selv på de mest hektiske dage er der altid plads til humor og et godt grin, og vi er altid klar til at støtte og hjælpe hinanden. Vi arbejder i opgaverul – det synes vi øger muligheden for fleksibilitet og variation, og er samtidig med til at øge vores kompetencer.

Vi er ca. 100 medarbejdere i afdelingen, der varetager al plastik- og brystkirurgi i Region Sjælland, som f.eks. behandling af brystkræft, sygdomme i brystet, udredning og behandling af modermærkekræft, hudkræft, brystrekonstruktioner og fjernelse af overskydende hud efter større vægttab. Vi foretager ikke decideret skønhedskirurgi.

Afdelingen er i rivende udvikling med en ambitiøs og visionær afdelingsledelse i spidsen, og det gode arbejdsliv og arbejdsmiljø vægtes højt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Koordinering af patientens vej gennem afdelingen fra A-Z
  • Opfølgning på arbejdslister i Sundhedsplastformen (kodning og sikring af korrekt registrering)
  • Besvare telefoner og kommunikere med patienter og deres pårørende med et smil i stemmen
  • Koordinering og booking af operationer
  • Klargøring til og opfølgning på MDT-konference
  • Sekretær ved MDT-konference
  • Visitation og henvisninger
  • Sagsbehandling af LÆ-attester og forsikringsanmodninger

Vi forventer at du

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (gerne erfaring med Sundhedsplatformen)
  • Mødestabil med en positiv indstilling
  • Arbejder struktureret med en positiv tilgang til opgaverne
  • Er en god teamplayer
  • Er fleksibel og omstillingsparat, og du er klar til at hjælpe på tværs ved sygdom og/eller ferie
  • Måske har en særlig kompetence eller idé til opgaveløsning, som gør dig helt speciel

Vi tilbyder

  • Introduktionsprogram og individuel tilpasset oplæring
  • En arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt
  • Engagerede kolleger, som støtter hinanden og har det sjovt sammen
  • Frihed under ansvar
  • En hverdag du selv kan være med til at præge
  • Dagligt morgenmøde for alle sekretærer, hvor der drøftes stort og småt
  • Fleksible arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, som vi løbende arbejder på at gøre endnu bedre
  • Et godt tværfagligt samarbejde
  • Løbende undervisning – fx sygdomme eller registrering

Har ovenstående vakt din nysgerrighed, og vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig, ledende lægesekretær Helle Prüssing på mail: hfpr@regionsjaelland.dk eller på telefon 22156687. Du er også velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg, men vi bliver glade, hvis du ringer først, så vi kan nå at have kaffen klar.

Samtaler vil blive holdt løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig !

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Prüssing
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    036138
  • Quick-nr.
    465690
  • Indrykningsdato
    24-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Prüssing
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    036138
  • Quick-nr.
    465690
  • Indrykningsdato
    24-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.