Region Hovedstaden

Diakonissestiftelsens Hospice

Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg

Hospicechef søges til Diakonissestiftelsens Hospice

Hospicechef søges til Diakonissestiftelsens Hospice

Vores hospicechef gennem mange år går på pension. Derfor søger vi nu en chef, som vil stå i spidsen for en fantastisk arbejdsplads. Som hospicechef er du øverste leder for en stor, tværfaglig personalegruppe, og du refererer til den administrerende direktør på Diakonissestiftelsen.

Diakonissestiftelsens Hospice består af et hospice med plads til 16 indlagte patienter og et udgående hospiceteam for 22-30 hjemmeboende patienter med bopæl i Frederiksberg og Københavns kommuner. Vi har årligt omkring 250 indlæggelser.

Diakonissestiftelsens Hospice og vores Udgående Hospiceteam drives efter overenskomst med Region Hovedstaden og er en del af regionens specialiserede palliative tilbud. 

Arbejdsopgaver

  • Hospicechefen er ansvarlig for den overordnede faglige og personalemæssige ledelse samt drift og udvikling af Diakonissestiftelsens Hospice, herunder at sikre, at medarbejderne trives i et tæt, tværfagligt samarbejde.
  • Som hospicechef er det din opgave at videreføre og styrke vores kultur med fokus på Diakonissestiftelsens værdier, hvor medmenneskelighed, ordentlighed og faglighed er vigtige pejlemærker.
  • Hospicechefen er ansigtet udadtil og skal sikre et godt forhold til vore samarbejdspartnere. Samtidigt har du ansvaret for at profilere Hospice som en attraktiv arbejdsplads og som et velfungerende hospice for patienter og pårørende.

Kvalifikationer

Det er en forudsætning, at du er autoriseret sygeplejerske og har relevant ledererfaring og -uddannelse.

Ud over et holistisk menneskesyn og konkrete faglige kvalifikationer, kræver jobbet, at du har kompetencer til at løse komplekse opgaver, hvorfor personligt overskud, gode tværfaglige samarbejdsevner, fleksibilitet og rummelighed er nødvendige kvalifikationer.

Om Diakonissestiftelsens Hospice

Vores vision er vedvarende at udvikle vores hospice, så patienter og pårørende oplever en høj grad af tilfredshed. Det kræver overblik, medmenneskelighed, tid, gode rammer, præcise mål og ikke mindst fleksible og kompetente medarbejdere med hjertet på rette sted.

Vi ser medarbejderne som den vigtigste ressource og lægger vægt på at sikre det gode arbejdsmiljø med fokus på respekt for hinandens faglighed, kompetencer og forskellighed.

Den tværfaglige personalegruppe består af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, hospicepræst, musikterapeut, socialrådgiver, kokke, pedel og sekretærer. Vi arbejder ud fra antagelsen om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for patienten og dennes pårørende. Personalet bidrager gennem deres forskellige funktioner til, at der ydes omsorg, pleje og behandling af høj kvalitet til vores patienter i henhold til værdigrundlaget, formål og mål for Diakonissestiftelsens Hospice og Udgående Hospiceteam. Derved er alle med til at skabe et levende, tillidsfuldt og trygt miljø, som dermed hjælper patienterne til at leve så aktivt som muligt, også selvom det er et liv med døden i vente.

Diakonissestiftelsens Hospice er en del af en traditionsrig organisation. På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 160 år. Vi er en moderne organisation med et diakonalt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er torsdag d. 22. august 2024.

Motiveret ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via dette link: https://app.elvium.com/da/positions/27267/c/applications/new

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 27. august og onsdag d. 28. august 2024 i tidsrummet 8.00 – 14.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den regionale overenskomst.

Stillingen er 37 timer uden højeste tjenestetid og ønskes besat 1. oktober 2024.

Interesserede ansøgere kan indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til adm. direktør Anette Christoffersen på mail: aech@diakonissen.dk eller telefon:  22822930.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Kontaktperson
    Anette Christoffersen
  • Adresse
    Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Quick-nr.
    466000
  • Indrykningsdato
    09-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Adresse
    Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Anette Christoffersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Quick-nr.
    466000
  • Indrykningsdato
    09-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lederstilling, helt tæt på den kliniske hverdag

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
25-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til faglig stærk medarbejdergruppe på åbent psykiatrisk afsnit 2712, Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Ledende sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025