Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Chefterapeut til Fysio- og Ergoterapi Afdeling på Holbæk Sygehus

Vil du være med til at gå forrest i vores Fysio- og Ergoterapi Afdeling, hvor kvalitet i patientbehandling, faglig udvikling og medarbejdertrivsel vægtes højt?

Vi søger en Chefterapeut, der vil understøtte det fortsatte arbejde med afdelingens udvikling og det tværgående samarbejde på sygehuset.

Helt overordnet er der behov for, at du har mod til at gå foran med de aktuelle dagsordner i sundhedsvæsnet, prioritering af, hvordan ressourcerne bedst anvendes samt nysgerrighed i forhold til digitale løsninger.

Herudover har vi brug for, at du udover kerneopgaven lægger vægt på det strategiske arbejde. Holbæk Sygehus er midt i en stor strategisk omlægning, hvor vi som sygehus arbejder med at styrke fokus på patienterne og de gode forløb. Dette sker igennem omlægning af patientforløb, optimering af arbejdsgange og minimering af overgange.

Du skal derfor være i stand til idéudvikle inden for den strategiske ramme, som sygehuset arbejder efter. Det er vigtigt, at du arbejder proaktivt med et fremadrettet og løsningsorienteret sigte, hvor du formår at bidrage til at skabe ledelseskraft og binde organisationen sammen ledelsesmæssigt og organisatorisk i et stærkt samarbejde.

Du skal som Chefterapeut derfor kunne sætte retning, inspirere og invitere til tværfagligt samarbejde samt opnå følgeskab. Vi ønsker, at afdelingen fortsat har fokus på faglig og personlig udvikling af medarbejderne.

Afdelingen vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt som fundamentet for rekruttering og tilknytning af dygtige medarbejdere. Det er vores holdning, at dygtige og stabile medarbejdere er fundamentet for et godt arbejdsmiljø og dermed patientbehandling af høj kvalitet.

Det er vigtigt, at du har erfaring med personaleledelse og er tydelig i din kommunikation, ligesom du har ambitioner for Fysio- og Ergoterapien generelt med specifikt fokus på udvikling.

Om afdelingen: Fysio- og Ergoterapien

Fysio-og Ergoterapiafdelingen er en tværgående enhed, der yder fysioterapi, ergoterapi og diætbehandling til indlagte samt ambulante patienter på Holbæk Sygehus. Herudover varetager afdelingen specialiseret genoptræning, primært til patienter med hjertesygdom og klinisk undervisning for ca. 80 studerende om året. Afdelingen har en helt særlig funktion på sygehusets apopleksi-afsnit, hvor et team af fysio- og ergoterapeuter indgår som en integreret del af det daglige fremmøde. Afdelingen råder tillige over et større hjælpemiddeldepot til udlån af hjælpemidler, når hjælpemidler defineres som behandlingsredskaber.

Afdelingen består af ca. 35 fysioterapeuter, ca. 16 ergoterapeuter, 3 kliniske diætister, 1 lægesekretær og 1 SSA. Overordnet er medarbejderne organiseret i tre spor, der er ledet af hver sin linjeleder. To spor varetager opgaver inden for det indlagte område, og ét spor varetager ambulante funktioner.

Vi har en flad ledelsesstruktur, hvilket betyder, at vi alle kender hinanden, og der er ikke langt til ledelsen i hverdagen.

Fokus på ledelsesudvikling

Du leder inden for de 4 områder: Strategisk ledelse, Personaleledelse, Faglig ledelse og Driftsledelse, hvor du skal sikre sammenhæng mellem sygehusets øvrige afdelinger samt eksterne samarbejdspartner i Region Sjælland.

Du bliver en del af sygehusets lederteam, der kender hinanden på tværs af de forskellige afdelinger.

Som ny leder indgår du i et onboardingprogram for nye afdelingsledelser, som du bliver tilknyttet fra dag ét.

Her bliver du grundig introduceret til ledelsesopgaven af sygehusledelsens Stab, ligesom du kommer på introduktion hos alle afdelingsledere på resten af sygehuset.

Om dig

  • Du er dygtig til at skabe relationer, ønsker samarbejde og tør bringe dig selv i spil overfor samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Du er modig og visionær og tør medtænke også utraditionelle løsninger på hverdagens problemstillinger
  • Du sparrer og samarbejder med afsnitsledere, ligesom du har fokus på at sætte medarbejderes potentiale i spil og indgå i dialog om udvikling af både personale og opgaveløsning
  • Du er lyttende og har fokus på at skabe god trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Du har let ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du har en patientcentreret tilgang til det kliniske arbejde
  • Du har fokus på den faglige udvikling og videreførelse af det gode arbejdsmiljø
  • Du er åben og anerkendende i din kommunikation og tager ansvar for og prioriterer et godt arbejdsmiljø
  • Du har en bred og dokumenteret ledelseserfaring, gerne relevant lederuddannelse på master eller kandidatniveau
  • Du evner, at - og har erfaring med - at arbejde med økonomi og aktivitetsstyring

Er dette en beskrivelse af dig, så er du måske den, vi søger

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Dan Brun Petersen på tlf. 9356 8807.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse

Stillingen er til besættelse 1. november 2024.

Ansøgningsfrist og samtaledato

Fristen for ansøgning er søndag d. 1. september 2024.

Vi afholder første samtalerunde onsdag d. 11. september 2024. Anden samtale inkl. case afholdes tirsdag d. 17. september. Der er test mellem de to samtalerunder.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Dan Petersen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Overlæge, Leder
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Gynækologi og obstetrik & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    036579
  • Quick-nr.
    466197
  • Indrykningsdato
    15-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Dan Petersen
  • Stillingstype
    Overlæge & Leder
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Gynækologi og obstetrik & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    036579
  • Quick-nr.
    466197
  • Indrykningsdato
    15-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.