Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 5, st., 4000 Roskilde

Da vi opnormerer, er der nu mulighed for at få Danmarks mest spændende speciallægestilling i Klinik for spiseforstyrrelser, Roskilde

Er du speciallæge og synes du at arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser lyder spændende? Så håber vi, at du vil søge stillingen hos os.

Vores dygtige og imødekommende børne/ungeteam i Klinik for Spiseforstyrrelser søger ny kollega pr 1. oktober 2024 og vi venter gerne på den rette. Vi tilbyder en nyoprettet stilling på 37 timer pr uge, der kan besættes som enten overlæge eller afdelingslæge afhængig af din erfaring. Du kan derfor være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller almen medicin og vi giver gerne oplæring i specialet. Hvis du ikke har erfaring med ledelse, men har lyst til dette, er der mulighed for, at du kan udvikle dig og indgå i det hen ad vejen.

En typisk arbejdsdag i Klinik for Spiseforstyrrelser indeholder et godt kollegafællesskab, faglig sparring samt spændende arbejdsopgaver. 

Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, i gruppe og gennem familieterapi.

Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: Børne/ungeteam, voksenteam, dagbehandling og BED-team.  Denne stilling er knyttet til børne/ungeteamet, men da vi arbejder tæt sammen, kan der indgå opgaver i voksenteamet. Der arbejdes på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.

Behandlingstilgangen i børne/ungeteamet er familiebaseret og gruppebaseret og inkluderer: 

  • Somatisk stabilisering og evt. medicinsk behandling.
  • Psykologisk stabilisering.
  • Social rehabilitering.

I børne/ungeteamet anvendes oftest familiebaseret terapi (FBT). I voksenteamet bruges mentaliseringbaseret terapi (MBT) og kognitiv adfærdsterapi. I BED-behandlingen bruges dialektisk adfærdsterapi (DAT).

Nærmere oplysninger om klinikken findes på www.psykiatrienregsj.dk

Dine arbejdsopgaver (tilrettelægges efter kompetencer):

  • Udrednings- og behandlingsopgaver.
  • Psykiatrisk udredning for spiseforstyrrelse og psykiatrisk komorbiditet.
  • Somatisk vurdering og monitorering.
  • Medicinopstart og medicinkontrol.
  • Terapeutiske samtaler - mulighed for at have egne psykoterapeutiske forløb.
  • Deltagelse i ugentlige, tværfaglige konferencer.
  • Uddannelse af yngre læger og tværfaglig undervisning.
  • Bidrage til at udvikle det sundhedsfaglige og akademiske miljø.
  • Ansvarlig for arbejdet med planlægning og koordinering af patientforløb.
  • Ansvarlig for arbejdet med undervisning og rådgivning til pårørende og samarbejdspartnere.
  • Mulighed for ledelsesmæssige opgaver efter interesse.

Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion.
  • En fagligt spændende og alsidig arbejdsplads, som er i en god og stabil udvikling.
  • Et dejligt arbejdsmiljø med god stemning blandt kollegaerne - morgenmadsordning om fredagen og sociale arrangementer et par gange om året, hvis man har lyst.
  • Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af hele Center for Spiseforstyrrelser.
  • Mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser om psykopatologi, psykoterapi eller ledelse afhængig af interesser og kompetencer.
  • Mulighed for at deltage i forskning og kvalitetssikring af behandlingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansøger vil blive vurderet af fagligt bedømmelsesudvalg.
Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børneattest og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

Afdelingen har et forvagtslag med døgnfunktion i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen ansat en professor, to Ph.d.-studerende og en post doc.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58 53 80 80 eller cheflæge Janne Walløe Vilmar, tlf. 58 53 80 02

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist d. 5/9-24

Ansættelsessamtaler: d. 18/9-24

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ninna Lundsgaard
  • Adresse
    Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    036608
  • Quick-nr.
    466256
  • Indrykningsdato
    19-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ninna Lundsgaard
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    036608
  • Quick-nr.
    466256
  • Indrykningsdato
    19-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.