Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev

Bioanalytiker/Laborant eller tilsvarende til sekventering på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital, er en stilling med ansættelse som bioanalytiker ledig til besættelse pr. 1. nov. 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en fastansættelse og er normeret til 37 timer/uge.

Sekventering af mikroorganismer er i rivende udvikling. Har du lyst til at være med til at få kvaliteten af vores sekventeringsanalyser helt i top, og har du lyst til at være med til at videreudvikle vores metoder og analyseområder? Så er denne stilling måske noget for dig.

På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev, Gentofte, Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.

Afdelingen har ca. 150 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på lige under en million, en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Vi arbejder på en akkreditering efter standarden ISO 15189

I stillingen er der som udgangspunkt fremmøde på hverdage, men aften- og weekendvagtarbejde kan forekomme.

Vi tilbyder medindflydelse i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, bioinformatiker, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper. 

I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af jobbet. ”Den gode tone” værdsættes højt i afdelingen.

I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.

På vores afdeling arbejder vi med ”Min karrierevej”, som er med til at synliggøre dine muligheder, men også forankre dine ønsker og mål indenfor afdelingens værdier og målsætninger.

KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet, og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil primært omhandle sekventering af mikroorganismer, heriblandt prøveforberedelse, oprensning af DNA/RNA, library præparation og opsætning på Next Generation Sequencing (NGS) – platforme.

Du vil i samarbejde med andre nøglepersoner på området, hovedsageligt stå for at udføre analyserne, men skal være indstillet på at oplære andre bioanalytikere i funktionerne, samt selv at bidrage til andre analyseområder i afdelingen.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingens bioinformatiker, tilknyttede molekylærbiologer, overlæger og bioanalytikerledere.

Du skal i samarbejde med molekylærbiologisk team sikre at analyserne udføres med høj faglig kvalitet samt er en aktiv medspiller i udviklingen af området.

Du vil være hovedansvarlig for området, og skal sikre drift, vedligehold, reparation og kvalitetssikring af apparatur, samt sikre løbende opdatering af instrukser tilhørende ansvarsområdet i samarbejde med teamet og andre samarbejdspartnere.

Vi forventer

Hvis du er uddannet bioanalytiker, forventer vi at du har en dansk autorisation og gerne har erfaring indenfor mikrobiologi, molekylærbiologi, herunder NGS.

Derudover forventer vi, at du er god til at samarbejde, er engageret, fleksibel og faglig dygtig.

Du er fortrolig med IT, og har lyst til at lære nye programmer at kende.

Erfaring med Illumina (MiSeq), Oxford Nanopore Technologies (MinION, GridION)eller anden NGS platform er en fordel.

Erfaring med DNA-ekstraktion og library præparation er en fordel.

Erfaring med anvendelse af pipetteringsrobotter ved opsætning af PCR/NGS er en fordel.

Stillingen er organisatorisk placeret på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev Hospital, og har reference til en overbioanalytiker for området. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Betina Damm Jensen på tlf. 3868 9446

Ansøgningsfrist d. 11. september 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. september 2024. Invitation til samtale vil ske via jobportalen.

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning via jobportalen til:

Overbioanalytiker Betina Damm Jensen

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage

2730 Herlev

 

Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandet andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Herlev Hospital er røgfri både inde og ude. Hverken personale, patienter eller besøgende må ryge på hospitalets område.

 

Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk og vores profiler på de sociale medier:

Følg os på vores sociale medier
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/admin/
Instagram: https://www.instagram.com/mikrobiologi_paa_hgh/

New Facebook Logo 2021 | PnggridLinkedInInstagram logo - Orkla.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Betina Damm Jensen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257785
  • Quick-nr.
    466332
  • Indrykningsdato
    20-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Betina Damm Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257785
  • Quick-nr.
    466332
  • Indrykningsdato
    20-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.