Speciallæge til velfungerende team på OUHs fertilitetsklinik
Er du speciallæge i gynækologi og obstetrik og har du lyst til at arbejde i en yderst velfungerende fertilitetsklinik? Ønsker du et job, hvor samarbejde og team-spirit er i højsædet, og hvor der samtidig er mulighed for deltidsansættelse? Vil du være med til at videreudvikle og klargøre klinikken til at flytte til en helt ny og tidssvarende fertilitetsklinik på Nyborg Sygehus? Så er dette måske drømmejobbet for dig.
Om os
På OUH ligger Region Syddanmarks offentlige fertilitetsklinik. Vi behandler ufrivilligt barnløse fra vores egen region og fra hele Jylland grundet vores højspecialiserede funktioner. Klinikken har været i en rivende udvikling i de seneste år, hvor patientperspektivet og den faglige udvikling er i fokus. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og gode idéer er altid velkomne.
I vores klinik sætter vi både patienterne og medarbejderne højt. Vi tror på det gode samarbejde og på at der skal være work-life balance, for at man kan yde sit optimale. Vi er en travl og effektiv klinik, men her er højt til loftet. Dagligdagen er præget af højt humør og tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer, sygeplejersker og bioanalytikere.
Hos os får du mulighed for at nørde helt ned i detaljerne, men også for at videreudvikle dig. Der er mulighed for ekspert uddannelse og yderligere subspecialisering, hvis du ønsker det.
Som højtspecialiserede funktioner har vi svær mandlig infertilitet (andrologi), behandling af patienter med HIV eller hepatitis og fertilitetsbevaring af patienter med benigne eller maligne lidelser.
Klinikken ledes af en laboratorieleder, en oversygeplejerske og en ledende overlæge og hører organisatorisk under Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Lægestaben består af 9 speciallæger, heraf en professor. Det øvrige personale består af bioanalytikere, sekretærer og sygeplejersker og rummer 30 personer.
Læs mere om afdelingen:
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus
Om dig
Vi ønsker en speciallæge, der er samarbejdsvillig, arbejdsom og videbegærlig. Du finder reproduktionsmedicin spændende og har sans for detaljer. Samtidig kan du lide at arbejde med en meget aktiv patientgruppe, der ofte er meget opsøgende og ønsker stor medinddragelse i deres behandling. Du trives med etiske dilemmaer og med nogen gange at træffe svære beslutninger. Det er vigtig, at du har et godt humør og har lyst til at bidrage konstruktivt i hverdagens opgaveløsninger. Vi har brug for en, der har lyst til at være med til at videreudvikle klinikken og som vil finde det spændende at være med i processen om at flytte klinikken til Nyborg.
Til gengæld tilbyder vi grundig oplæring, hvis du er ny i faget, og videreudvikling hvis du allerede har erfaring.
Kvalifikationskrav
Du skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Du vil indgå i lægeteamet på lige vilkår med de andre speciallæger i klinikken. Dette indebærer dagtidsarbejde i hverdage, weekender og på helligdage.
Hvis du er nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os og få en uformel snak. Yderligere information fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Tanvig på telefon 30576828 eller mail mette.tanvig@rsyd.dk eller cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo på telefon 21153404 eller mail annemette.wildfang.lykkebo@rsyd.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse mellem Danske Regioner og lægeforeningen.
Ansættelse: 1. november eller efter aftale
Timeantal: 37 timer eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 17.09.2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: uge 39
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Line Thorn - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
229799 - Quick-nr.
466369 - Indrykningsdato
21-08-2024 -
Ansøgningsfrist
17-09-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×