Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vil du også være én af de dygtige ambulatoriesygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet, Afdeling 2084?

Kom og arbejd sammen med os i et lærerigt og højt specialiseret hæmatologisk ambulatorie med weekendarbejde i ca. hver 6. weekend i eget afsnit.

Da én af vores sygeplejersker netop er gået på barsel, søger vi en ny kollega til vores ambulatorie for patienter med akut leukæmi, forstadier til akut leukæmi og sjældne godartede blodsygdommen.

Vi kommer i specialet helt tæt på patienter (fra 18 år og op) og deres pårørende, og følger dem i kurative og palliative forløb. 

Vores ambulatorie hører til Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet, og vores personalegruppe er karakteriseret ved godt humør, høj faglighed og imødekommenhed.

Om vores hverdag i daghospitalet

Vi er opdelt i tre teams, hvor vi er kontaktsygeplejersker for en gruppe patienter. Vores dagligdag er præget af mange bolde i luften og den kræver at man er både omstillingsparat og god til at prioritere sine opgaver – hvilket er noget der gør hverdagen udfordrende og spændende.  

Vi er en stærk personalegruppe, med respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer. Vi kender hinanden fagligt og privat, hvilket giver en stor tryghed i vores daglige arbejde. Derudover er vi altid klar på at mødes efter arbejde til en sludder og en øl” Rikke, sygeplejerske. 

Sygeplejerskerne arbejder selvstændigt med:

  • Patientkonsultationer
  • Behandling med kemoterapi i afdelingen eller klargøring af kemoterapi som hjemmebehandling.
  • Transfusioner med blod, trombocytter, antibiotika, antistoffer etc.
  • Koordinering af patientens forløb, overgange, rehabilitering, samarbejde med kommunen, hjemmebehandling i samarbejde med vores kemoproducerende enhed samt palliative teams/hospice.

Vi tilbyder dig

Som ny kollega tilbyder vi dig en god og grundig start til vores afdeling og speciale. Du vil afhængigt af dit erfaringsniveau, planlægges i et individuelt introduktionsforløb med erfarne kolleger, og det kan bestå af nedenstående:

  • Et 4-6 ugers introduktionsforløb med en til to erfarne kollegaer, hvor du ikke er en del af normeringen.
  • Hæmatologisk basisuddannelse og mulighed for at deltage i Introforløb med refleksion og fordybelse.
  • Fælles møder med dit tværfaglige team hvor emnet kan være et kompliceret patientforløb, nye tiltag i afdelingen, nye behandlinger etc. Hver 2. uge afholder vi ligeledes tværfaglige konferencer med deltagelse af personale fra palliativ afdeling.
  • Deltagelse i simulationstræning.
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling.
  • Mulighed for efteruddannelse, fx specialuddannelsen i kræftsygepleje eller andet relevant

Vi søger en ny sygeplejerske kollega der

  • Er ansvarsfuld, serviceorienteret og initiativrig
  • Arbejder selvstændig, målrettet og systematisk
  • Besidder gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Gerne har erfaring fra arbejde med ambulant sygepleje
  • Erfaring fra hæmatologien eller onkologien er en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen

Om ansættelsen

Vi kan tilbyde dig et job i vores afdeling, der er præget af stærk faglighed og et godt samarbejde mellem alle faggrupper. Det vigtigste er, at du har lyst til og mod på at ”blive god til blod”.  

Vi mangler en ny sygeplejerskekollega fra den 1. oktober 2024 eller efter aftale til fastansættelse. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men med mulighed for en individuel aftale om et andet ugentligt timeantal, i dagvagter og med weekendarbejde i eget ambulatorium tilpasset driften. Vi arbejder ca. hver 6. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Du/I er altid velkommen til at kontakte os, hvis du/I har lyst møde os over en kop kaffe og fornemme stemningen. Du kan ringe til oversygeplejerske Astrid Østergaard Mortensen 35456228 eller assisterende afdelingssygeplejerske Sara Schapiro Rytter 35455867 for at høre mere eller aftale et besøg.

Ansøgningsfristen er 15-09-2024, og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Astrid Østergaard Mortensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    257841
  • Quick-nr.
    466404
  • Indrykningsdato
    22-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Astrid Østergaard Mortensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    257841
  • Quick-nr.
    466404
  • Indrykningsdato
    22-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.