Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Humanbiolog, molekylærbiolog, læge eller AC med anden relevant baggrund til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet
Ved Genomisk Medicin på Rigshospitalet er en fast stilling i afdelingens svarsektion ledig til besættelse pr. 1. november eller snarest derefter. Medarbejderen skal specifikt have ansvar for afvikling af komplekse analyser, hvor anvendelse af ekspressionsdata er nødvendige for at kunne stille præcise diagnoser.
Genomisk Medicin er tilknyttet Diagnostisk Center og arbejder med analyser af genomet og dets udtryk ved arvelige - og ikke arvelige tilstande.
Afdelingen er sammensat af en laboratorie- samt en bioinformatiksektion og en sektion for variantklassifikation og tolkning af genomdata, der udformer patientsvarene. Det Nationale Genom Centers WGS-laboratorie (WGS-øst) er også en del af Genomisk Medicin.
Personalet omfatter ~80 medarbejdere bestående af læger, molekylærbiologer, bioinformatikere, studerende og bioanalytikere.
Medarbejderen skal analysere data fra NGS og øvrige molekylærbiologiske undersøgelser og medvirke til udformning af diagnostiske svar til de kliniske afdelinger. Akademikeren skal desuden indgå i afdelingens forskningsprojekter.
Der lægges vægt på, at ansøgeren har dybtgående indsigt i RNA-sekvenserings platforme og dataanalyse af transkriptomet, så man er i stand til at sætte analyseresultaterne ind i en relevant biologisk/medicinsk sammenhæng.
Vi kan tilbyde et spændende og kreativt miljø med forsknings- og udviklingsmuligheder i en god kollegial atmosfære. Afdelingen råder over alt nødvendigt udstyr til forskning - herunder NGS, samt et bredt udbud af apparatur til generel molekylær- og cellebiologi.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst indenfor RegionH.
Yderligere oplysninger kan fås hos overlæge Maria Rossing (caroline.maria.rossing@regionh.dk).
Ansøgning inkl. CV og andre relevante oplysninger samt eksamensbevis/autorisation sendes via linket i opslaget.
Ansøgningsfrist:
Fredag den 20. september 2024
Tiltrædelse:
1.november 2024 eller snarest derefter
Arbejdssted:
Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9
Afdeling:
Afdeling for Genomisk Medicin
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Diagnostisk Center:
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.550 årsværk og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning og uddannelse. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 36 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin og DEKS.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Caroline Maria Rossing - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk genetik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257924 - Quick-nr.
466538 - Indrykningsdato
27-08-2024 -
Ansøgningsfrist
20-09-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Caroline Maria Rossing - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk genetik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257924 - Quick-nr.
466538 - Indrykningsdato
27-08-2024 -
Ansøgningsfrist
20-09-2024 (udløbet)