Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Delte introstillinger på Rigshospitalet, intern medicin, ved Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme og Afdeling for Hjertesygdomme

To 1-årige introduktionsstillinger med uddannelsesprogram og 6 måneders ansættelse ved Afdeling for Hjertesygdomme (Kardiologi) og 6 mdrs. ansættelse ved Afdelingen for Nyre- og Hormonsygdomme er ledig til besættelse per 01.11.2024. 

Afdeling for Hjertesygdomme: 

Stillingsnr.: 1301031-01-i-1 

Vagttilrettelæggelse: 2-holdsdrift hverdage og i weekender. Afdeling for Hjertesygdomme er en kardiologisk specialafdeling, der dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af hjertesygdomme. Desuden har afdelingen som den eneste i landet lungetransplantation som specialistområde.

Klinikkens patientmodtagelse kan opdeles i en lokalfunktion, der omfatter pasning af den medicinske del af Rigshospitalets traumecentervisitation samt en lands- og landsdelsfunktion for en region på godt 1,5 millioner indbyggere omfattende Region Hovedstaden og Region Sjælland.  

Man fungerer som forvagt med god støtte af ældre kollegaer. Udover vagtarbejde, går man stuegang og er i daghospital.

Vi forsøger at prioritere oplæring i ekkokardiografi, ifa ophold i ekkosøjle og mulighed for DCS kursus. Herudover er der rig mulighed for at engagere sig i forskning i afdelingen, evt opstart af ph.d.

Vi har et omfattende undervisningsprogram og en god læringskultur.

Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme:

Stillingsnr.: 1301402-01-i-02

Vagttilrettelæggelse: 9 læger i fællesvagt med 2-holdsdrift både hverdage og weekender.

Dagfunktionen vil væsentligst foregå i Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, der har behandlingsforpligtelsen i Region Hovedstaden, optageområde ”Byen og dele af Syd”.

Du vil opleve:

At sidde i ambulatoriet og få indblik i håndteringen, udredningen og behandlingen af: intraktabel hypertension, kronisk nyreinsufficiens, glomerulonefritter, nefrotisk syndrom osv.

At man i afdelingen går op i at uddanne yngre læger i almindelig nefrologi: Væskebalance, elektrolytforstyrrelser, tilgang til akut nyresvigt (præ/renal/post) osv.

At man på trods af højt specialiseringsniveau også får lov at mestre en masse ordinær intern medicin, da vores patienter er komorbide: infektion, sepsis, elektrolytforstyrrelser, hjertelidelser, forstoppelse, smerte

At man varetager en vigtig del af håndteringen af nyretransplantationer: bedside UL efter operation, indkaldelse af donor/recipient, klargøring til transplantation osv.

At der er en stærk sygeplejefaglighed, som giver tværfagligt samarbejde en naturlig plads

I vagtperioder varetager afdelingen det akutte arbejde for for hormon- og Stofskiftesygdomme. Afdelingen er en højt specialiseret enhed i grenspecialet endokrinologi og behandler foruden thyreoideasygdomme og diabetes mellitus, hypofyse- og binyresygdomme. Afdelingen modtager patienter fra Grønland og Færøerne.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger. 

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til afdelingslæge Niels Risum, tlf. 3545 6995 eller cheflæge, ph.d. Lene Boesby, tlf. 3545 1019. 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 12. september 2024.

Søg stillingen via link på denne side. 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Boesby
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257947
  • Quick-nr.
    466578
  • Indrykningsdato
    28-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Boesby
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257947
  • Quick-nr.
    466578
  • Indrykningsdato
    28-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.