Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til barselsvikariat i Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk

Vi søger en sygeplejerske til Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk

Vil du som sygeplejerske være med til at styrke indsatsen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen for patienter med livsstilsrelaterende sygdomme, så er dette jobbet for dig.

I Steno Diabetes Center Grønland vil du arbejde fokuseret med behandling af patienter med diabetes, KOL, og hypertension. Du bliver en del af et dynamisk og alsidigt team – med mulighed for at deltage i udviklingsopgaver indenfor telemedicin, patientuddannelse eller tværfagligt samarbejde efter ønske og kompetencer.

Grønland er, med sine ca. 56.000 borgere spredt langs kysten, udfordret i forhold til at kunne nå ud til og tilbyde borgere samme muligheder for sundhedsfaglige konsultationer og behandlinger uanset bopæl. Derfor har vi i SDCG fokus på at skabe tiltag, der kan understøtte muligheden for en behandling af god kvalitet uanset hvor en patient bor henne i landet.

Vi tilbyder:

  • En vagtfri stilling med alsidige udfordringer og indflydelse på arbejdspladsen
  • En stilling med landsdækkende specialeansvar
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling samt indflydelse
  • Tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Godt arbejdsmiljø med gode og hjælpsomme kollegaer
  • Supervision, oplæring og faglig sparring
  • Mulighed for medlemskab af en aktiv personaleforening

Du er:

  • Uddannet og autoriseret sygeplejerske
  • Det er et krav at kunne tale og skrive dansk, og det er en fordel at kunne grønlandsk
  • Engageret, selvstændig og ansvarlig
  • Åben, fordomsfri og rummelig ift. patienter og kolleger
  • Er tillidsvækkende med et godt humør
  • Evner at formidle i skrift og tale til både patienter, pårørende og kolleger

Om os:

Steno diabetes Center Grønland er et område i det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Området finansieres i fællesskab af Novo Nordisk Fonden og Grønlands Selvstyre. Centerledelsen består af en administrativ og en lægefaglig chef. Teamet består af en tværfaglig kombination af administrative, sundhedsfaglige og forskningsmæssige. Fysisk ligger centeret indtil videre fordelt på Dronning Ingrids Hospital og Sundhedscenter i Nuuk. Steno Diabetes Center Grønland flytter i 2025 ind i en nyopført centerbygning i nærheden Dronning Ingrids Hospital og Sundhedscenter. Visionen er at forbedre den almene sundhed og livskvalitet for alle mennesker i hele landet med diabetes og udvalgte livsstilsrelaterede sygdomme såsom forhøjet blodtryk og kronisk obstruktiv lungesygdom. Der fokuseres på behandling og patientuddannelse, forskning, tværgående samarbejde, kompetenceudvikling, tele-medicin og kvalitet.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. oktober 2024

Ansøgningsfrist: D. 19. september 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Jytte Lindskov Jacobsen (Afdelingssygeplejerske): +299 34 47 48 eller JYJA@PEQQIK.GL

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Quick-nr.
    466609
  • Indrykningsdato
    28-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Quick-nr.
    466609
  • Indrykningsdato
    28-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til barselsvikariat i Steno Diabetes Center Grønland i Nuuk"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.