Region Hovedstaden
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Bliv vores nye social- og sundhedsassistent på afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup
Er du nysgerrig på psykiatrien og vil du være en del af et afsnit i gode fysiske rammer, med dygtige og engagerede kolleger, en grundig introduktion og gode udviklingsmuligheder? Så har vi stillingen og arbejdspladsen til dig!
Hos os er der højt til loftet og fokus på trivsel
Du bliver tilknyttet et afsnit, hvor vi modtager patienter, der har forskellige psykiatriske udfordringer og diagnoser og hvor vi arbejder med en recovery-orienteret tilgang, som indebærer maksimal patientinvolvering.
Hos os er der plads til alle og du bliver en del af en personalegruppe, hvor der er stort fokus på personalets trivsel og hvor din sikkerhed, ressourcer og kompetencer vægtes højt, i alle vagter.
"Der er højt til loftet, og vi strækker os langt for at imødekomme de behov og ønsker som patienterne har. Vi prøver gerne de forskellige muligheder af, som vi og patienterne har til rådighed i afsnittet. Det kan være alt lige fra sansestimulation, VR–briller eller en tur i skoven” - Medarbejder fra afsnit 801.
Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Dit kommende afsnit ligger i nyrenoverede lyse lokaler, hvortil der er to store grønne haver, motionsrum og sanserum. Derudover tilbyder vi forskellige aktivitetsmuligheder, både i og uden for afsnittet, der alt sammen er med til at understøtte den individuelle behandling.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil eks. være:
- Støtte patienterne i at indgå i afsnittets miljøterapeutiske aktiviteter og døgnstruktur - herunder fælles måltider, aktiviteter, lægesamtaler, behandlingsplansmøder etc.
- Støtte patienterne i daglige hverdags gøremål, såsom tøjvask, oprydning, madlavning etc.
- Koordinere og afholde stuegang
Hør lidt fra afsnittets ledelsespar; Christina og Louise - Deres vision for afsnittet er;
”For os er det vigtigt at alle patienter der kommer ind ad døren, oplever at blive taget godt imod og føler sig trygge og inddraget. Dette opnår vi ved nærvær, anerkendelse og tydelighed i vores ledelse, hvor vi som ledere prioriterer at deltage i eks. det kliniske arbejde, supervision og sociale arrangementer.”
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, måske med psykiatrisk erfaring – vigtigst er, at du har lyst til og interesse i at sætte dit præg på afsnittet til gavn for patienterne.
Du kan desuden genkende dig selv i nedenstående:
- Du er motiveret for arbejdet med den intensive psykiatriske patient. Du møder patienterne og deres livshistorier med overskud, tålmodighed og rummelighed.
- Det vigtigt, at du som kollega lader dig inspirere af andre og er god til at lære fra dig.
- Du skal kunne være i en uforudsigelig hverdag, hvor det af og til er nødvendigt at skifte arbejdstempo.
Er du fortsat i tvivl? Her er 3 gode grunde til at blive vores nye kollega:
- Mentorordning og introduktionsprogram skræddersyet til dig. Du får et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling. Vi prioriterer din introduktion højt!
- Din udvikling er højt prioriteret. Vi tilbyder bl.a. oplæringsvejleder kursus, psykiatrisk efteruddannelse, medicinkursus og hvis du har interesse for det, kan du blive forebyggelses-/vedligeholdelsesinstruktør. Mulighederne er mange.
- Dine idéer er vigtige. Hos os bidrager alle med faglighed, erfaringer, personlige kompetencer, ønsker og gode ideer, til at sikre, at vi hele tiden udvikler og sikrer den bedst mulige behandling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er den 1. november 2024 eller efter aftale. Stillingen er i blandede vagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Intensivt afsnit 801 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Er du vores nye kollega?
Søg allerede i dag via linket her på siden– vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen på tlf.: 38 64 56 00 eller mail: christina.plamboeck.thomsen@regionh.dk
Ansøgningsfristen er den 17. september 2024. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Christina Plambøck Thomsen - Adresse
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257986 - Quick-nr.
466653 - Indrykningsdato
29-08-2024 -
Ansøgningsfrist
17-09-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby -
Kontaktperson
Christina Plambøck Thomsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257986 - Quick-nr.
466653 - Indrykningsdato
29-08-2024 -
Ansøgningsfrist
17-09-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Hus F på Blindecenter Bredegaard søger en fagligt stærk SSA
Den Sociale Virksomhed | Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-01-2025Ansøgningsfrist
05-02-2025 -
Social- og sundhedsassisten til Psykiatrisk Center Ballerup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Kristineberg 3, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-01-2025Ansøgningsfrist
28-01-2025 -
Synes du, at arbejdet med unge er spændende? Kunne du tænke dig at bidrage med dine kompetencer i et ungdomspsykiatrisk afsnit?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-01-2025Ansøgningsfrist
26-01-2025 -
SOSU til aftenvagt i tværgående aktivitetsbaseret behandling for retspsykiatriske patienter og patienter med dobbeltdiagnoser (ingen weekendvagter)
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-01-2025Ansøgningsfrist
16-01-2025 -
Social-og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for kvindelige retspsykiatriske patienter i nattetimerne?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-07-2024Ansøgningsfrist
24-01-2025