Region Hovedstaden
Maglevænget 36, 2750 Ballerup
Erfaren psykolog søges til psykoterapeutisk ambulatorium for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Bliv en del af det største center for spiseforstyrrelser i Danmark!
Med en ansættelse i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser tilbyder vi dig faglig udvikling og specialisering inden for et speciale, der er højt prioriteret.
Vi søger en psykologkollega, der brænder for psykoterapi og psykiatri, og som er interesseret i behandlingen af spiseforstyrrelser.
Stillingen
Du bliver tilknyttet team 3 i vores psykoterapeutiske ambulatorium, som har højt specialiseret funktion. Vores patienter har overvejende svær anoreksi, ofte langvarig og med høj grad af kompleksitet og komorbiditet.
Team 3 varetager primært spiseforstyrrelsesbehandling af Region Hovedstadens patienter, dækker desuden den højt specialiserede funktion for Region Sjælland samt modtager patienter fra resten af landet.
Ambulatoriet
Udover tre ambulante behandlerteams i Psykoterapeutisk Ambulatorium består centeret også af et dagafsnit og to sengeafsnit. Vi samarbejder på tværs med disse afsnit om visitation, udredning, behandling og kliniknær forskning.
Din hverdag og dine daglige arbejdsopgaver
Alle vores patienter tilbydes individuelt tilrettelagt behandling, som tilrettelægges i en flersporet ramme, hvor dit tværfaglige samarbejde med læge, diætist og socialrådgiver er grundlæggende.
Vores grundlæggende behandlingsmetode er psykodynamisk, men i vores behandling anvender vi også elementer fra mentaliseringsbaseret terapi samt fra den kognitive såvel som dialektiske adfærdsterapi. Det afgørende for os er, at behandlingsmetoder og -tilgange tilpasses den enkelte patient, hvilket er en vigtig kvalitet i vores behandling.
Behandlingsarbejdet med spiseforstyrrelsen vil blive dit væsentligste fokus for behandlingen. Grundet kompleksiteten i patientforløbene vil en forudsætning for dit arbejde med spiseforstyrrelsesbehandlingen ofte være et arbejde med anden psykiatrisk komorbiditet, f.eks. traumer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omhandle:
- Primært varetagelse af individuelle langvarige psykoterapeutiske forløb.
- Tværfaglig koordination og samarbejde i teamet, samt med dag- og døgnafsnit, når der er behov for mere intensiv behandling.
- Tværsektorielt samarbejde omkring de enkelte patientforløb med kommuner og specialiserede bosteder om den rehabiliterende indsats.
- Udredende samtaler, evt. inklusiv diagnostisk udredning og behandlingsplaner.
- Mulighed for gruppeforløb.
Vi tilbyder:
Hos os bliver du en del af en engageret og fagligt dygtig kollegagruppe, som også prioriterer at skabe rammer for et godt arbejdsmiljø.
Du bliver også en del af et stærkt monofagligt netværk – Psykiatrisk Center Ballerup har nemlig en stor psykologgruppe på ca. 80 medarbejdere på tværs af afsnittene.
Så helt enkelt får du:
- Et menneskeligt givende job, hvor din evne til at skabe en terapeutisk relation med patienten om at komme ud af spiseforstyrrelsen, tillægges afgørende betydning for at lykkedes.
- Mulighed for faglig udvikling
- Oplæring i specialet - spiseforstyrrelser.
- Løbende supervision.
- Oplæring og mentorforløb ved dine kompetente og erfarne kollegaer samt i tæt dialog med nærmeste personale leder med udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer.
Vores ønsker til dig som kandidat er:
- At du er uddannet cand.psych. og har opnået autorisation.
- At du har erfaring fra psykologarbejde i psykiatrisk regi.
- At du ser mening og formål i at arbejde psykodynamisk – og pragmatisk afhængig af patientens behov og muligheder
- At du har terapeutisk erfaring, gerne med komplekse og svære patientforløb.
- At du er nysgerrig, udviklingsorienteret og åben.
- At du har erfaring med og/eller interesse i at arbejde med mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse.
- At du prioriterer tværfagligt samarbejde og faglig kvalitet højt.
Det vil være en fordel hvis du er på vej til eller er specialpsykolog, specialist i psykoterapi eller anden relevant specialisering.
Erfaring med målgruppen er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at stille og fastholde krav i forhold til, at målgruppen arbejder med vægtøgning som forudsætning for det psykoterapeutiske behandlingsarbejde.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende psykolog Anette Maria Pilegaard på tlf. 38647085, eller overlæge Else Marie Olsen på tlf. 38 64 70 97
Du søger stillingen ved at uploade CV, ansøgning og dokumentation for faglige kompetencer via linket her på siden.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Ansøgningsfristen er d. 19. september 2024.
Stillingen er en fuldtidsstilling med start d. 1. november 2024 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Mere om arbejdspladsen
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er en del af Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), som er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Centret har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.
Der er fri parkering på PC Ballerup samt en meget attraktiv kantineordning.
Læs og hør mere om på Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Anette Maria Pilegaard - Adresse
Maglevænget 36, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257989 - Quick-nr.
466684 - Indrykningsdato
29-08-2024 -
Ansøgningsfrist
19-09-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 36, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Anette Maria Pilegaard - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257989 - Quick-nr.
466684 - Indrykningsdato
29-08-2024 -
Ansøgningsfrist
19-09-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Har du psykoterapeutisk efteruddannelse eller erfaring på området? Så bliv en del vores behandlerteam på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård!
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
PsykologOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Er dit ønske for dit arbejdsliv en arbejdsplads med fokus på høj trivsel og stor faglighed? Så er det måske dig, der er vores nye psykologkollega i vores PTSD-Team!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
22-12-2024Ansøgningsfrist
19-01-2025 -
Specialpsykolog til udredning og behandling af spiseforstyrrelser
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 34, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
30-12-2024Ansøgningsfrist
06-02-2025 -
Psykolog til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
22-01-2025