Region Syddanmark

Region Syddanmark

J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

Fysioterapeut til Børne-og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense

Er du vores nye kollega i det allerbedste speciale? Vi har en ledig fuldtidsstilling på 37 timer pr. 1. november 2024 eller efter aftale.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark er fusioneret i 2023 med afdelinger i Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Odense. Dine arbejdsopgaver vil være i Neuroambulatoriet, Odense, med weekendvagt i intensivsengene i Døgnafsnittet, Odense, hver 6. weekend.

 

Ambulatoriet

I ambulatoriet udreder og behandler vi børn og unge i alderen 0-18 år med komplekse problemstillinger som autisme, ADHD, TICS og mental retardering. Vi udreder og behandler på hoved-, regions- og højtspecialiseret niveau.

Vi arbejder tværfagligt, og dine kommende kolleger vil være sygeplejersker, læger, psykologer, pædagoger, lægesekretærer og socialrådgivere. Herudover vil du blive en del af en monofaglig gruppe bestående af fysioterapeuter og ergoterapeuter fra andre afsnit i børne- og ungdoms psykiatrien i hele regionen.

Neuroteamet er et velfungerende team, som vægter det tværfaglige samarbejde højt. Teamet er organiseret under en ledende overlæge og en oversygeplejerske, som du refererer til i forhold til faglig og daglig ledelse.

 

 Opgaverne i ambulatoriet

  • Børn og unge 6-18 år:

Vi ønsker at udvikle vores fysioterapeutiske tilbud til børn og unge, og du får derfor mulighed for at være med til at præge dette. Som udgangspunkt vil du lave fysioterapeutisk testning og udarbejde sensoriske profiler. Herudover vil du deltage i psykoedukative gruppeforløb med børn og unge samt holde oplæg i vores psykoedukationsgrupper for forældre. Du kommer til at deltage på konferencer og møder i teamet.

  • Småbørn 0-6 år:

I vores småbørnsfunktion vil du, som led i den tværfaglige børnepsykiatriske udredning, lave fysioterapeutisk undersøgelse med henblik på vurdering af fin- og grovmotorisk udviklingsniveau samt vurdering af sensorisk forarbejdning.  På baggrund af denne gives der råd og vejledning i forhold til udviklingsområder. Du står for at udføre den fysioterapeutiske testning med Bayley-3, Bayley-4 og Movement Assesstment Battery for Children.  

 

Døgnafsnittet

Hver 6. weekend har du weekendvagt i vores intensivsenge i døgnafsnittet. I døgnafsnittet behandler vi børn og unge mellem 6-17 år inden for alle specialer. Vi har, i døgnafsnittet, pr. 1. september 2023, 17 senge, hvoraf de 5 senge er i lukket afsnit, og de 4 senge er forbeholdt børn. Derudover har vi et dagafsnit med 6 dagspladser til børn. Vi arbejder teambaseret og meget tværfagligt, og vi vægter samarbejdet med patienterne og familierne højt.

Formålet med anbefalingerne for den intensive behandling er at styrke og målrette behandlingsindsatsen for en særlig gruppe af ofte kendte, alvorligt syge patienter i psykiatrien med komplekse problemstillinger, ved at yde en særlig intensiv behandling af høj faglig kvalitet og med et øget kompetenceniveau.

Inden weekendvagten konfererer du med de terapeuter, der har deres faste arbejde i intensivsengene, så du er opdateret til weekendens opgaver.

 

Vi foretrækker dig, som

  • Har erfaring med eller interesse for psykiatrisk fysioterapi til børn og unge
  • Som evner og trives i et tæt tværfagligt samarbejde, men som også tager ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Har evne til at reflektere over egen praksis ind i et tværfagligt team
  • Har erfaring med eller interesse for psykiatrisk fysioterapi til børn og unge
  • Har mod på og gerne erfaring med at undervise større grupper af forældre i forbindelse med psykoedukation
  • Har fleksibilitet i forhold til at hjælpe med faglige opgaver andre steder på Odensematriklen i forbindelse med fravær og kurser.

Vi tilbyder

  • Introduktion til specialet
  • Mentorordning
  • Tværfaglig supervision i teamet
  • Fastlagte monofaglige møder.

 

Er du blevet nysgerrig, og vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Rævsgård Hansen på: 2467 5023

Sidste ansøgningsfrist d. 19. september 2024 kl. 12.00.

Samtaler d. 23. september 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Nina Skovgaard
    nina.skovgaard@rsyd.dk
  • Adresse
    J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    229919
  • Quick-nr.
    466760
  • Indrykningsdato
    02-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Nina Skovgaard
    nina.skovgaard@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    229919
  • Quick-nr.
    466760
  • Indrykningsdato
    02-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fysioterapeut til Børne-og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.