Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esrumvej 143, 3000 Helsingør

Sygeplejerske til blandende vagter i åbent psykiatrisk døgnafsnit 2711 i Helsingør

Er sygeplejerske og har du interesse for eller erfaring indenfor psykiatrien? Og ønsker du samtidig en arbejdsplads med højt fokus på godt arbejdsmiljø? Så læs med her.

 

Vær med til at levere det bedst mulige psykiatriske behandlingstilbud
På afsnit 2711 har vi patienter fra 18 år og op efter. Oftest får vi patienter fra forskellige afsnit i Hillerød, som ikke tidligere har været indlagt og dermed har brug for længere observation, stabilisering, behandlingsplaner og en god plan efter udskrivelser. Vi varetager også diverse psykiatriske diagnoser, samt dobbeltdiagnoser, belastningsreaktioner m.m.

Som arbejdsplads er vi et afsnit med et bredt og meget dygtigt fagligt tværprofessionelt personale, hvis fornemmeste opgave til dagligt er at levere det bedst mulige psykiatriske behandlingstilbud til vores patientgruppe. Samtidig med at der er plads til sjov og et rart arbejdsmiljø.

  

Dit ansvarsområde og opgaver
Din kerneopgave bliver relationsarbejde samt behandling og pleje af patienterne på afsnittet med udgangspunkt i deres ønsker og behov. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.

Opgaverne løses i samarbejde med afsnittets overlæger samt det øvrige personale. Vi arbejder ud fra den kognitive miljøterapeutiske tilgang med højt fokus på opretholdelse af dagstruktur, kriseplaner, patientplaner, medicinadministration samt psykiatrisk sygepleje med det hele menneske i fokus.

I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:

  • Beroligende metoder og deeskalerende teknikker, safewards.
  • Nedbringelse af tvang.
  • Miljøterapi.
  • Aktiviteter tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
  • Meningsfulde aktiviteter.

 

Dine kompetencer og erfaring
Du er autoriseret sygeplejerske og har lyst til at arbejde med det psykiatriske speciale. Psykiatrisk erfaring er et plus, men ikke et krav.

Herudover forventer vi, at du

  • er god til at bevare overblikket - også i pressede situationer
  • er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • er god til at arbejde sammen med andre
  • har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt

 

Vi har fokus på din faglige udvikling
Hos os får du et veltilrettelagt introduktionsprogram, som er tilpasset dig, så du får et godt indblik i specialet, lærer afdelingens arbejdsgange at kende, samt dine nye kollegaer.  Herudover har vi en mentorordning, hvor du har opfølgende samtaler med din mentor. I det daglige arbejde er der mulighed for sidemandsoplæring af en erfaren kollega samt ugentlig supervision.

Herudover har vi undervisning af hele personalegruppen, udviklingsdage, deltagelse i kurset ”Godt på vej i psykiatrien”, med fokus på kognitiv adfærdsterapi, safewards, recovery, deeskalering, samt psykofysisk træning o.l.

 

Løn og vilkår  
Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Du skal påregne arbejdsweekend hver anden eller hver tredje weekend.

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cathrine Skougaard på tlf. 20 56 18 95

Du er også velkommen til at komme og besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning. Vi har til huse på Esrumvej i Helsingør.

Send din ansøgning og CV via linket senest mandag den 16. september 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

 

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Cathrine Skougaard Nørgaard
    cathrine.skougaard.noergaard@regionh.dk
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    258047
  • Quick-nr.
    466769
  • Indrykningsdato
    02-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Kontaktperson
    Cathrine Skougaard Nørgaard
    cathrine.skougaard.noergaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    258047
  • Quick-nr.
    466769
  • Indrykningsdato
    02-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til blandende vagter i åbent psykiatrisk døgnafsnit 2711 i Helsingør"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.