Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Strandboulevarden 96, 2100 København Ø

Vil du være med til at styrke den ergoterapeutiske behandling ved Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro?


”Patienterne udviser os tillid, og giver os et fint indblik i deres sind. Det kan være følelsestungt at bære til tider. Men når vi arbejder med F-ACT, så bærer vi det sammen, og vi tager alle et fælles ansvar”
 - Tina Petersen, Oversygeplejerske.
 

Du bliver tilknyttet et af vores 3 F-ACT teams på Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro. Her kommer du til at arbejde ud fra F-ACT modellen, som er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der giver os mulighed for at møde patienterne der, hvor de ønsker at lykkes. 
 

Hverdag og arbejdsopgaver

Du indgår i det tværfaglige behandlingsarbejde sammen med de øvrige ca. 45 medarbejdere fordelt på ergoterapeuter, lægesekretærer, læger, psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker samt recovery mentorer.

Du bliver primærbehandler for et antal patienter, og da alle mennesker er forskellige bliver det meget individuelle patientforløb.

Forløbene er af kortere og længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver at:

  • Dokumentere i journalen/sundhedsplatformen, herunder oplæg til behandlingsplaner
  • Udekørende funktion som led i F-ACT 
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende
  • Udførelse af monofaglige opgaver og udarbejde sanseprofiler
  • Vejlede i og afprøve brug af tyngdeprodukter og ansøgning om dette

Vores optageområde er København Ø og K, en levende bydel med udfordringer og muligheder. Der er et betydeligt samarbejde med civilsamfundet rundt om ambulatoriet. 
 

Derfor skal du søge stillingen hos os!

Du bliver en del af en arbejdsplads, der er præget af et godt arbejdsmiljø med tæt samarbejde alle faggrupper imellem. Der er højt til loftet, gode muligheder for sparring, og vi hygger os sammen til sociale arrangementer.

Vi tilbyder tværfaglig supervision, samt grundig introduktion til ambulatoriet og F-ACT modellen.

I teamet holder vi løbende temadage og kurser, så alle er klædt på til opgaverne. Det sikrer, at vi kommer godt omkring alle patienterne. Du bliver ikke ladt alene med opgaver og har altid dit team at sparre med.
 

Hvem er du?

Vi søger en ergoterapeut psykiatrisk erfaring eller erfaring med andre udsatte grupper.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi er fælles om patienterne.
  • God indlevelsesevne og interesse for at skabe relation til mennesker med psykiatriske problemstillinger
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Ergoterapeutforeningen.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til torsdag kl. 08.30-16.00 og fredag kl. 8.00-15.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Ambulatoriet er beliggende på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø. 
 

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning via linket her på siden. Ansøgningsfrist den 15. september 2024.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Petersen på 27538649 eller tina.petersen@regionh.dk.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. september 2024.
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Tina Petersen
  • Adresse
    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    258057
  • Quick-nr.
    466783
  • Indrykningsdato
    03-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Tina Petersen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    258057
  • Quick-nr.
    466783
  • Indrykningsdato
    03-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.