Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Sygeplejersker til Organ- og Plastikkirurgisk Sengeafsnit

Ønsker du: Høj faglighed, engagerede kollegaer og godt arbejdsmiljø, så er det måske dig vi står og mangler.

På A260 Organ- og Plastikkirurgisk sengeafsnit på Vejle sygehus, søger vi snarest en sygeplejerske til et års vikariat, samt en sygeplejerske til en fast stilling. Stillingerne er som udgangspunkt med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, og er i blandede vagter. Ønsker du fast aftenvagt, er det også en mulighed efter oplæring.

  • Her bliver du en del af et fagligt inspirerende miljø, i et kræftkirurgisk sengeafsnit, hvor personalegruppen er en kombination af erfarne og nyere kolleger, hvilket giver en god dynamik.
  • Vi møder hver dag ind for at yde den bedste sygepleje til vores operationspatienter, som afspejles i rigtig positiv feedback fra patienter og pårørende.
  • Vi yder excellent præ- og postoperative sygepleje, og vi yder gerne lidt ekstra, for at sætte patienten først, og sende dem videre i livet med en god oplevelse trods alt.

Vi har tre spændende specialer i afdelingen: Tarmkræft, brystkræft samt plastikkirurgi, som fortrinsvis dækker over hudkræft, modermærkekræft og rekonstruktionskirurgi.

Ikke to dage er ens og det trives vi med, indimellem har vi travlt, men vi har også tid til sygeplejeudvikling og faglig sparing.

Stillingen er med arbejdsweekend hver 3 weekend i 8 timers vagter, i ferietid dog op til hver 2 weekend, og en sjælden gang 12 timers vagt. I weekenderne vil du også møde kolleger fra ambulatoriet.

Hvem er du:

  • Du er sygeplejerske med eller uden erfaring, som stiler mod at være/blive en dygtig kliniker.
  • Du er omhyggelig, ansvarsbevidst og har interesse for kirurgisk sygepleje.
  • Du er en teamplayer.
  • Du formår at sætte patienten først
  • Du holder af at vejlede elever og studerende
  • Du vil støtte op om vores gode arbejdsmiljø

Om afdelingen:

A260 er et sengeafsnit, hvor vi modtager patienter, der har været til forundersøgelse i vort ambulatorium, og som kommer til en planlagt operation. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og forbedre indlæggelsesforløbet for patienten.  Medinddragelse er naturligt i vores tilgang til sygepleje, og vi er optaget af at inddrage patienter og pårørende i behandling og pleje, og prioriterer at have en god dialog med alle patienterne og pårørende.

Vi arbejder i dagligdagen med kvalitet og udvikling af sygeplejen, og uddanner sygeplejestuderende, samt social- og sundhedsassistentelever i deres sygehuspraktik.

Vi sætter en ære i at tage godt imod nye kolleger. Hvad enten du er nyuddannet, eller allerede har erfaring fra tidligere, så bygger vi oven på de kompetencer du har i forvejen.

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke, men send en ansøgning til Chefsygeplejerske Helle Gangelhof, Organ- og plastikkirurgisk afdeling Vejle Sygehus, senest den 17/9. Samtaler afholdes den 23/9. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt oversygeplejerske Gitte Gee på tlf: 7940 5673.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Birthe Dalgaard Hansen
    birthe.dalgaard.hansen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    229923
  • Quick-nr.
    466790
  • Indrykningsdato
    03-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Birthe Dalgaard Hansen
    birthe.dalgaard.hansen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    229923
  • Quick-nr.
    466790
  • Indrykningsdato
    03-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejersker til Organ- og Plastikkirurgisk Sengeafsnit"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.