Region Hovedstaden
Nielsine Nielsens vej 41A, 2400 København NV
Personaleadministrativ medarbejder med stor kontaktflade søges til Sekretariatet på Anæstesiologisk Afdeling
Er du drevet af at skabe overblik, systematik og gode processer, når nye medarbejdere skal ansættes? Og har du lyst til at være en del af et velfungerende sekretariat, der servicerer en stor afdeling med en række administrative opgaver? Så er det dig, vi søger.
Når du træder ind ad døren hos os, er der højt til loftet. Du får faste opgaver, men du vil også få mulighed for at præge din opgaveportefølje afhængigt af din erfaring, din profil og dine interesser. Du får fast base i sekretariatet, hvor du deler hverdag med fem gode kolleger og refererer til sekretariatschefen.
Vi tilbyder dig en plads i et uformelt miljø præget af høj faglig kvalitet, professionalisme og arbejdsglæde. Sekretariatet scorer højt i regionens løbende trivselsmålinger, og det er ikke tilfældigt. For os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab.
I sekretariatet kan arbejdsdagene sagtens være omskiftelige. Vores primære funktion er at støtte afdelingsledelsen og ledelserne på afsnittene – men også de medarbejdere, der kigger forbi og har brug for hjælp. Som vores kollega skal du derfor trives med variation i opgaverne, have lyst til en bred kontaktflade, og prioritere og sikre gode løsninger i stort og småt.
Dine opgaver
Du bliver ansvarlig for det personaleadministrative område, hvor du er tovholder på ansættelser og opsigelser. Du skal også tilrettelægge rekrutteringsprocesser og afvikle introduktionsforløb for nye medarbejdere.
Desuden har vi brug for, at du:
- Tager imod henvendelser via afdelingspostkasse, afdelingstelefon og sekretariatspostkasse
- Tilmelder medarbejdere til kurser og uddannelse
- Faciliterer møder og skriver referat
- Bidrager ad hoc til sekretariats øvrige opgaver
Det er afgørende for os, at du:
- Har en relevant uddannelse indenfor offentlig administration, lægesekretær eller SAK
- Får energi af at arbejde i en udadvendt funktion
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har evnen til at overskue komplekse problemstillinger og samtidig bevare et skarpt blik for detaljen
- Er en teamplayer og værdsætter et godt fagligt og socialt fællesskab
- Er rutineret i brug af diverse IT-løsninger, og er klar til at lære nyt
Har du også erfaring med Sundhedsplatformen eller vagtplanlægningssystemet Optima er det en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder en stilling med:
- Tydelig og nærværende ledelse
- Gode kolleger
- Fleksibel mødetid og mulighed for hjemmearbejde
- Faglig udvikling og mulighed for at prøve nye opgaver
Vi tager udgangspunkt i din erfaring og den viden du bringer med, og tilpasser introduktion og oplæring til dig, så du har de kompetencer, der er nødvendige for at løse opgaven.
Hvis det lyder som en stilling for dig, hører vi gerne fra dig. Du er også velkommen til at kigge forbi.
Ansættelsen er pr. 1. november eller efter aftale og som 30 - 37 t. pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansøgningsfrist 18. september. Samtaler afholdes d. 23. og 24. september.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jannie Gade Nielsen på mobil 26106859 eller mail jannie.gade.nielsen@regionh.dk
Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på seks afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken og Akutlægebil. Læs mere på: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx
Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er bygget i 1913, og er løbende blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Jannie Gade Nielsen - Adresse
Nielsine Nielsens vej 41A, 2400 København NV - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
258098 - Quick-nr.
466865 - Indrykningsdato
04-09-2024 -
Ansøgningsfrist
18-09-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nielsine Nielsens vej 41A, 2400 København NV -
Kontaktperson
Jannie Gade Nielsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
258098 - Quick-nr.
466865 - Indrykningsdato
04-09-2024 -
Ansøgningsfrist
18-09-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til ambulatorie, Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Gentofte Hospitalsvej 6, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
22-01-2025 -
Afsnitsansvarlig lægesekretær/SAK til Svangreambulatoriet/Jordemodercentrene på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
19-01-2025 -
Vi søger 2 kollegaer til Afdelingen for Lunge- og Infektionssygdomme
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
31-01-2025 -
Vi mangler endnu en holdspiller til vores team i afsnit for kikkertundersøgelser!
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
14-01-2025Ansøgningsfrist
26-01-2025 -
Forskningssekretær søges til Afdeling for Intensiv Behandling, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025