Smertesygeplejerske til Tværfagligt Smertecenter, SUH, Køge
Vil du vide meget mere om smerter, og blive endnu bedre til behandling af mennesker med komplekse, langvarige smerter? Har du en bred kulturel forståelse og indsigt?
Hvis du kan svare ja til begge spørgsmål, er du måske vores nye kollega.
Vi er et engageret team, bestående af socialrådgiver, fysioterapeuter, psykologer, læger, sygeplejersker og selvfølgelig også sekretærer.
Kan du svare ja til at du:
- Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være god teamplayer
- Tager medansvar for smidig planlægning af arbejdsdagene
- Har kendskab til, eller erfaring med komplekse kroniske (smerte-)patienter
- Er god til at kommunikere og formidle
- Betragter anerkendende tilgang til vores mangfoldige patienter, pårørende og samarbejdspartnere som en selvfølge, også når det går stærkt
- Holder din sygepleje ajour og derfor ikke kan lade være med at opsøge nyere faglitteratur, uanset om det er på dansk eller engelsk
- Er bevidst om egne begrænsninger, og tør udfordre dem
- Har forståelse for at være ansat i en offentlig styret organisation
- Gerne vil blive klogere på forskelle på den farmakologiske smertebehandling til akutte og kroniske smertetilstande
Så vil du komme til det rette sted.
Du skal kunne lide at arbejde tæt tværfagligt, og at sætte dig selv og din sygepleje i spil og agere professionelt, i tæt samarbejde med patienter og pårørende, uanset deres baggrund.
Som sygeplejerske varetager man selvstændige sygeplejekonsultationer via fremmøde- telefon- eller videokonsultationer. Derudover medvirker der sygeplejerske i specifikke lægekonsultationer og i Smertecentrets psykoedukative holdbehandlingskoncepter. Der vil på sigt være forventning om undervisning af forskellige faggrupper internt og eksternt.
Derudover tager man medansvar for udvikling af specialet, og kvalificerer patientmateriale, udarbejder instruksudkast, underviser kolleger m.v. i tæt samarbejde med den kliniske udviklingsspecialist og områdeledelsen.
Stillingen er på 37 timer ugentligt på hverdage.
Vi arbejder teambaseret og vægter tværfagligheden højt. Vi afholder daglig tværfaglig konference og månedlige teammøder.
Vi tilbyder:
- Et introduktions- og oplæringsforløb planlagt med afsæt i dine nuværende kompetencer.
- En varieret arbejdsdag.
- Entusiastiske kolleger, der brænder for specialet.
- Patientforløb, der fordrer at du kan bruge alle facetter af sygeplejen.
- Medindflydelse på den sygepleje der udføres i Smertecenteret.
Du er meget velkommen til at komme og få en uformel rundvisning inden du sender ansøgningen.
Det Tværfaglige Smertecenter er en del af Anæstesiologisk afdeling der desuden består af Anæstesiafsnit, Operationsafsnit, Sterilcentral, et Intensiv- og Opvågningsafsnit samt en forskningsenhed.
Anæstesiologisk afdeling ledes af en ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 29.09.2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden uge 41
Send din ansøgning ved at trygge på "Send ansøgning" nederst i stillingsopslaget.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Smertecentret: på tlf. 47 32 63 70 ved afdelingssygeplejerske Nina Bache, mail: njb@regionsjaelland.dk, eller sygeplejerske Morten Madsen moma@regionsjaelland.dk
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Nina Bache
njb@regionsjaelland.dk
47326372 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
037027 - Quick-nr.
466927 - Indrykningsdato
05-09-2024 -
Ansøgningsfrist
29-09-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Din unikke chance : Sygeplejerske i nyåbnet afsnit på Sikringen
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
27-08-2024Ansøgningsfrist
31-10-2024 -
Sygeplejerske i spændende speciale med et godt kollegialt samarbejde.
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
06-09-2024Ansøgningsfrist
23-09-2024 -
Sygeplejerske
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
16-09-2024Ansøgningsfrist
20-10-2024 -
Sikringsafdelingen SL16 søger sygeplejerske med funktion som klinisk sygeplejespecialist
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
11-09-2024Ansøgningsfrist
27-09-2024 -
Anæstesisygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
15-08-2024Ansøgningsfrist
23-09-2024