Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent til nattevagter eller blandede vagter på Akut Psykiatrisk Modtageafsnit D3, PC Glostrup
Bliver din arbejdsglæde større ved at se din og kollegernes indsats gøre en positiv forskel for vores patienter? Så skal du søge en stilling hos os!
Velkommen til akut modtageafsnit D3
Afsnit D3 (tidligere 172) er et lukket akut modtageafsnit, som modtager patienter med behov for hurtig og intensiv sygepleje, observation og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som vi modtager hele døgnet, ofte med udfordrende og komplekse somatiske og psykiatriske problemstillinger. Vores optageområde består af 8 kommuner på Københavns Vestegn, samt en bydel af København.
Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi inddrager patienten og dennes pårørende for at skabe et individuelt, trygt og godt indlæggelsesforløb. En væsentlig del af behandlingen tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi.
Din rolle og dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedsassistent hos os bliver din kerneopgave relationsarbejde, hvor du skal være i stand til at etablere og afslutte gode relationer over kort tid.
Din opgaver er bl.a. at:
- Tilrettelægge patientens behandlings- og plejeforløb i samarbejde med afsnittets læger, øvrige medarbejdere, patienten og pårørende.
- Samarbejde tæt med dine kolleger, arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker.
- Arbejde aktivt med tilbud om aktiviteter, som er individuelt tilrettelagt i samarbejde med patienten og med hensyn til patientens behov for forudsigelighed og struktur.
Du vil også blive inddraget i og få indflydelse på udvikling og forbedring af nye og eksisterende tiltag i afsnittet.
Vi tilbyder
- Gode kolleger. Du bliver del af en helstøbt og alsidig personalegruppe, som er rigtig gode til at indlemme nye mennesker i fællesskabet. Vi spænder vidt i både alder og erfaring, men fælles for os alle er, at vi er engagerede i vores arbejde med en udsat patientgruppe.
- Trygt arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at nedbringe tvang med stort fokus på tryghed og sikkerhed for personale og patienter. Vi tager vedligeholdelsestræning alvorligt og insisterer på, at alle medarbejdere deltager.
- Dygtig vagtplanlægger. I samarbejde med oversygeplejersken og dig gør vores vagtplanlægger sit allerbedste for at lægge en vagtplan for dig og afsnittet, som tilgodeser din work/life balance og afsnittets behov.
Vores forventninger til dig
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med interesse for den akutte psykiatri. Har du erfaring fra det psykiatriske speciale, er det en fordel. Derudover ønsker vi at;
- Du er dygtig til at skabe relationer, både med patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du kommunikerer på en empatisk, respektfuld og tillidsskabende facon.
- Du prioriterer din faglige udvikling. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis. Hos os bliver du skarp til at genkende og observere psykiatriske såvel som somatiske symptomer. Du kommer til at identificere problemstillinger hos den enkelte patient, prioritere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige planer og behandling.
- Du trives i en afvekslende hverdag. Vi modtager patienter i alle døgnets timer, og vi ved ikke på forhånd, hvor komplekse deres patientforløb vil være.
Løn- og Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid, som enten fortrinsvis nattevagt eller i blandede vagter og med weekendvagt hver 2. anden weekend.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2024.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ønsker du at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller afsnittet er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Julius Skovbæk Koch på 29 24 60 94, julius.skovbaek.koch@regionh.dk). Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning på afsnittet.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis med det samme, men senest den 19. september 2024
Vi forventer at afholde samtaler den 23. september 2024.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Julius Skovbaek - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
258124 - Quick-nr.
466938 - Indrykningsdato
05-09-2024 -
Ansøgningsfrist
19-09-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Julius Skovbaek - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
258124 - Quick-nr.
466938 - Indrykningsdato
05-09-2024 -
Ansøgningsfrist
19-09-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du vores nye social- og sundhedsassistent? Her er stillingen med sammenhold, spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
22-01-2025 -
Social- og sundhedsassistent til nattetimerne på afsnit for dobbeltdiagnosepatienter Sct. Hans i Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-01-2025Ansøgningsfrist
24-01-2025 -
Kære social -og sundhedsassistent: Her er stillingen med en fleksibel vagtplan og fed lokation lige op ad Brøndbyskoven!
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
21-01-2025 -
Social og sundhedsassistent til radiologisksektion på Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
24-01-2025 -
Vil du have en hverdag med høj faglighed, god teamånd og patienttilfredshed! - Så er du vores nye kollega på Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup!
Psykiatrisk Center Glostrup | NOrdstjernevej 51, 2600 glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025