Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskile
SOSU til aftenvagt i tværgående aktivitetsbaseret behandling for retspsykiatriske patienter og patienter med dobbeltdiagnoser (ingen weekendvagter)
På Psykiatrisk Center Sct. Hans er vi lige nu midt i en spændende omorganisering af vores tværfaglige rehabiliteringsteam (i daglig tale ”TRT”), som behandler psykiatriske patienter med en retslig foranstaltning og patienter med dobbeltdiagnose.
Derfor søger vil lige nu social- og sundhedsassistenter, som er nysgerrige på disse patienters særlige udfordringer og kan se det oplagte i at tilbyde meningsfulde behandlingsaktiviteter som et samlet team og på tværs af afsnittene.
Kom til åbent hus og se dig omkring
Vi ved, at retspsykiatrien kan virke ukendt – det vil vi gerne lave om på!
Derfor inviterer vi dig til åbent hus torsdag d. 26. september kl. 17-19 på Lindegårdsparken 2, 4000 Roskilde.
Dørene er åbne fra kl. 17-17:30. Kl. 17.45 byder vi velkommen med en kort præsentation og introduktion til stedet og TRT. Du får desuden mulighed for at se nogle af vores fantastiske faciliteter og kan få en snak med teamet.
I 2021 åbnede vores nye, moderne byggeri ”Udsigten”, hvor alle vores otte lukkede retspsykiatriske sengeafsnit er samlet i smuk og velfungerende arkitektur, som lægger op til sikkerhed, aktivitet og involvering og byder naturen indenfor.
Kom forbi og gør dit eget indtryk – send mail til neel.lee.lindrose.vang.murmann@regionh.dk, hvis du ønsker at deltage.
Hvilken slags behandling udfører vi på Psykiatrisk Center Sct Hans?
Psykiatrisk Center Sct. Hans består af to afdelinger – Afdeling R som behandler retspsykiatriske patienter, og afdeling M som behandler patienter med dobbeltdiagnoser.
Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans at give dem den bedst mulige psykiatriske behandling og forebygge ny kriminalitet samt misbrug gennem en sundhedsfaglig indsats. Vi arbejder på – gennem en tværfaglig indsats – at opbygge et recovery-orienteret behandlingsforløb, hvor miljøet er tillidsbaseret, inddragende og med respekt for patientens ønsker og behov.
Det ”nye” Tværfaglige Rehabiliteringsteam
I det Tværfaglige Rehabiliteringsteam er kerneopgaven at stå for behandlingsaktiviteter – både individuelle og i gruppe – i fællesområder i Udsigten og inde i afsnittene med afsæt i en rehabiliterings- og recovery-orienteret tilgang.
Som fast aftenvagt vil du dels skulle facilitere behandlingsaktiviteter på afdeling M, såsom madgruppe, og dels facilitere aktiviteter på afdeling R såsom cafe, fitness, bassin og e-sport.
Vi arbejder helhedsorienteret, hvilket kræver flerfaglighed, hvorfor det er vigtigt, at du stoler på din egen faglighed og kan formidle dine monofaglige betragtninger og samtidig være åben og lære af andre.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Facilitere og udvikle behandlingsaktiviteter i grupper i fællesområder
- Facilitere og udvikle miljøterapeutiske aktiviteter såsom aftenevents: filmaften, bordtennisturnering, cafe, musikquiz m.m.
Hvem er du?
Da vi er i et forløb med at forbedre og styrke TRT’s arbejde og organisering, har vi to ledige stillinger og søger dig, som er social- og sundhedsassistent.
Denne stilling er oplagt for dig, hvis du:
- er god til at opbygge tillidsfulde relationer og trives med lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse.
- er klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en spændende ny dimension i den specialiserede behandling.
- kan lide en omskiftelig hverdag, hvor du både har relation til bestemte afsnit og samtidig arbejder på tværs af afdeling og fagligheder.
- ser patientens ressourcer og får dem i spil.
- har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du kan lide at bringe i spil over for både patienter og kolleger.
Vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatri og rehabiliterende indsatser – men det er ikke et krav.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er primært i aftenvagter, som ligger i tidsrummet 14-22. Der vil ikke være weekendvagter. For yderligere info om timesammensætningen, er du velkommen til at kontakte faglig leder, Neel Murmann (se kontaktinfo nedenfor).
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til en hver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Taksnævn og den faglige organisation.
Vi ønsker, at du kan starte pr. 1 november 2024 eller efter aftale.
Er stillingen noget for dig?
Så send os gerne din ansøgning med det samme, så vi kan lære dig bedre at kende.
Send ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer via linket her på siden.
Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler d. 8. og 9. oktober 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, teamet eller patientgruppen, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder for TRT, Neel Murmann på 20589049 eller neel.lee.lindrose.vang.murmann@regionh.dk.
Er du blevet nysgerrig på retspsykiatrien, kan du følge med i hverdagen på Instagram @psykiatrisk.center.scthans.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Neel Vang Murmann - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskile - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
258170 - Quick-nr.
467126 - Indrykningsdato
10-09-2024 -
Ansøgningsfrist
01-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskile -
Kontaktperson
Neel Vang Murmann - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
258170 - Quick-nr.
467126 - Indrykningsdato
10-09-2024 -
Ansøgningsfrist
01-10-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Uopfordret - Pædagogisk personale til vikararbejde i Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Smakkevej 1, 3070 Snekkersten
Social- og sundhedsassistentOpslået
03-05-2024Ansøgningsfrist
31-12-2024 -
Er du social- og sundhedsassistent og trives du med at arbejde om natten?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-11-2024Ansøgningsfrist
27-12-2024 -
Social- og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
03-01-2025 -
Fagligt passioneret SOSU-assistent til moderne socialpsykiatrisk døgntilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Social- og Sundhedsassistent til Afsnit for Rygmarvsskader
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
12-01-2025