Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Introduktionsstillinger i Intern medicin på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
To 1-årige introduktionsstillinger er ledige til besættelse på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital én pr. 1/12 2024 (130962-01-i-08) og én pr. 1/1 2025 (130962-01-i-04) eller snarest derefter.
Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme
Vi har to sengeafsnit med i alt 40 senge, heraf 4 intermediære pladser, der fungerer som step-up og step-down for de kritisk syge patienter. Der er tilknyttet et Daghospital til den ene sengeafdeling. Afdelingen varetager blandt andet patienter med svær lungeinfektion, empyem, sepsis, KOL og astma og spondylodiscit.
Vi modtager patienter direkte i afdelingen til NIV og til behandling af spontan pneumothorax hele døgnet. Patienter med infektioner og sepsis udgør en stor del at vores akutte patientportefølje.
Det ambulante område består af et stort klassisk lungemedicinsk specialambulatorium hvor der varetages udredning og behandling, samt infektionsmedicinske spor med kontrol/opfølgning efter indlæggelse for svære infektioner. Vi råder over avanceret respirationsfysiologisk udstyr.
Vi er én af to afdelinger i regionen, der varetager lungeinfiltrat-udredning, hos patienter mistænkt for lungekræft.
Der er et aktivt forskningsmiljø i afdelingen. Lungemedicinsk Forskningsenhed er en stor og veletableret gruppe af dedikerede klinikere og forskere med baggrund i såvel medicin som humanbiologi, fysiologi og statistik. Afdelingen deltager herudover i adskillige forskningsprojekter inden for infektionsmedicinsk område.
Har du lyst og gå-på-mod, er der masser at lære både indenfor lungemedicin (hovedfunktions- og specialiseret niveau) og infektionsmedicin (hovedfunktionsniveau) men også mere bred medicin. Der er også mulighed for at deltage i forsknings- og kvalitetsprojekter i afdelingen.
Lægerne i afdelingen deltager i vagtarbejdet i såvel Akutmodtagelsen som i Akut Vurderings Afsnit (medicinsk modtagelse. Der er tilstedeværelse af specialebagvagt i huset (8-21 hverdage, 8-18 WSH). Der en fælles medicinsk bagvagt til stede i huset (kl. 18.00-08.30). Denne funktion varetages af afdelingslæger og læger sent i hoveduddannelsesforløb.
Som læge i introduktionsstilling deltager du i vagtarbejde i såvel medicinsk modtagelse som i akut modtagelsen. Herudover er der stuegangsfunktion i sengeafdelingerne og Akut Vurderings Afsnit samt funktion i det ambulante område. Der er mulighed for oplæring i blandt andet pleuracentese og pleuradrænanlæggelse.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde i en afdeling med høj prioritering af uddannelse samt udvikling af faglighed og professionalisme. Fokus på kommunikation og dialog er en selvfølgelighed.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Helle Frost Andreassen, tlf. 40 26 08 65 eller Uddannelsesansvarlig Ledende Overlæge Nanna Eriksen, tlf. 40261326.
Ansøgningsfrist 20. september
Ansættelsessamtaler i uge 39
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Helle Frost Andreassen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258204 - Quick-nr.
467161 - Indrykningsdato
11-09-2024 -
Ansøgningsfrist
20-09-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Helle Frost Andreassen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258204 - Quick-nr.
467161 - Indrykningsdato
11-09-2024 -
Ansøgningsfrist
20-09-2024 (udløbet)