Introduktionsstilling i anæstesi, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
På Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, er der to 1-årige stillinger til besættelse hhv. 1. februar og 1.april 2025.
Vi søger to læger, som ønsker at specialisere sig indenfor det anæstesiologiske speciale. Vi lægger vægt på, at du som ansøger har en åben og ydmyg tilgang til arbejdet som læge, at du tager ansvaret for dit arbejde og uddannelse alvorligt samt bidrager til det positive arbejds- og kollegiale miljø i afdelingen. Fleksibilitet og åbenhed overfor feedback fra læger og sygeplejersker er fundamentalt hos os.
Vi tilbyder en uddannelse med et godt og spændende arbejde i en afdeling med høj trivsel blandt kollegerne. Vi har mange arbejdsopgaver, og som uddannelseslæge vil du få set patienter indenfor de store kirurgiske specialer igennem hele dit uddannelsesforløb.
Introduktionsprogrammet er et velplanlagt kompetencestyret uddannelsesprogram. De første 3 måneder af din ansættelse vil du blive oplært i at bedøve ukomplicerede patienter samt introduceret til de mange øvrige områder af anæstesiologien. I oplæringsperioden arbejder du kun i dagstid. Som forvagt er du leder af hjertestopholdet og Cardio Team Træning er en del af programmet. Din ansættelse vil inkludere tre ugers ophold på intensiv. Som forvagt deltager du i afdelingens uddannelsesaktiviteter såsom Traumeteam Træning og Luftvejskursus. Afdelingen har licens til Usabcd’s e-learning kurser og vi er en del af Anesthesia Toolbox netværket under American Society of Anesthesiology. En stor del af dine læringsressourcer vil derfor være at finde online.
Afdelingen, der er hospitalets største, har over 400 medarbejdere, hvoraf ca. 60 er læger. Afdelingen dækker operationsgangen, dagkirurgisk afsnit, lægebil Nord, sterilcentral, opvågning samt intermediær- og intensiv terapi. Derudover har vi en betydeligforskningsaktivitet indenfor både anæstesiologi og intensiv terapi med to professorer, forskningsårs studerende, kliniske forskningsassistenter og Ph.d.-studerende.
Afdelingen assisterer til ca 17.000 indgreb årligt og yder bistand til følgende specialer: Mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik og øre-næse-hals kirurgi. Derudover ydes anæstesi til radiologiske undersøgelser, DC-konverteringer og ECT-behandling. Anæstesiologisk vagthavende deltager som leder i flere akutte kald herunder traumekald, hjertestop kald, medicinsk samt kirurgiske kald.
Som forvagt vil du indgå i et 8 - skiftet døgndækkende tilstedeværelsesvagt på operationsgangen. Som reservelæge er det forventet, at du skal bidrage til uddannelsen på afdelingen samt have en ugentlig dag, hvor du er primær bedøver (stuedag). Forvagten er teamleder på hjertestop samt deltager i akut kald. Hillerød er et stort akut hospital og du skal forvente at vagterne er travle, da vi servicerer såvel en stor obstetrisk afdeling som stor organkirurgisk afdeling. Reservelægerne dækker sygdom indenfor eget vagtlag. Der er samlet set fire læger i vagt (tre bagvagter) heraf to på operationsgangen og to på intensiv- og intermediær afsnittene.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid og til besættelse hhv. 1. februar og 1.april 2025. Der kan ikke tilbydes udskudt starttidspunkt. Det tilstræbes at ferie afholdes uden for oplæringsperioden.
Bolig kan om ønskes stilles til rådighed inden for den aftale aftalte boligpulje.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Vi afholder informationsmøde om introduktionsuddannelsen 26.september 14.00-15.30 i konferencelokalet anæstesiologisk afdeling, IMA afsnit 0633.
Tilmelding på mail til jonas.erasmus.egede.glahn.01@regionh.dk cc margrethe.duch.christensen@regionh.dk
Du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Margrethe Duch Christensen på mail margrethe.duch.christensen@regionh.dk eller på telefon 48294212.
Ansøgningsfristen er den 20.oktober med forventede samtaler 30.oktober 2024
Ansøgningen bedes fylde maksimalt en side og CV bedes opbygget over de 7 lægeroller. Begge dele bedes fremsendt uden billede af ansøgeren
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Margrethe Duch Christensen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
258208 - Quick-nr.
467169 - Indrykningsdato
11-09-2024 -
Ansøgningsfrist
20-10-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×