Region Nordjylland

Billeddiagnostik: Fællessekretariatet

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Er du vores nye fantastiske kollega? Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og har du lyst til at blive en del af vores MR-team på Billeddiagnostisk Afdeling i Aalborg – så se med her!

Vi har hænderne fulde og mangler din hjælp, så kom og bliv en del af vores skønne team, som, inklusive dig, består af 7 dygtige og dedikerede MR-sekretærer.

Stillingen er fysisk placeret på Aalborg Universitetshospital, matrikel Syd (Hobrovej, Aalborg) og er ledig pr. 01. januar 2025.

På Billeddiagnostisk Afdeling skriver vi ikke journalnotater, da vi har fuldintegreret talegenkendelse, vi har til gengæld mange andre varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Du bliver en del af vores MRteam, som udfører alle sekretærfaglige opgaver i forbindelse med Magnetisk Resonans skanninger.

Opgaverne
Hovedopgaverne er:
  • booking, indkaldelse og tilpasning af bookingprogrammet
  • telefonbetjening og div. ad hoc-opgaver og forespørgsler fra de tværfaglige kolleger
  • visitation af henvisninger samt omvisitering til privathospitaler
  • kræftpakkeregistrering samt revurderinger

Der er således stor bredde på opgaverne i teamet, og du vil med tiden komme til at arbejde med dem alle. Derudover vil der senere også blive vagter i tværgående funktioner, som fx i receptionen, hvor du på sigt kan forvente en hverdagsaftenvagt ca. hver 2 uge. Resten af arbejdstiden er i alm. dagstid.

Vi prioriterer en grundig oplæring, og du vil også få en mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt på plads. Hos os er tonen uformel, arbejdsmiljøet i højsæde og kollegerne i top – vi tør næsten godt garantere, at du ikke finder bedre sammenhold andre steder.

Om os
Radiologisk Afdeling er en stor og kompleks afdeling med funktioner i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Vi udfører hvert år ca. 300.000 undersøgelser og er en vigtig del af den samlede udredning og behandling for mange patienter på Aalborg Universitetshospital. Lægesekretærgruppen består af ca. 50 sekretærer og 1 AC-fuldmægtig.

Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • er fagligt dygtig og har en god forståelse for IT-systemerne
  • motiveres af at løse opgaver til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
  • er løsningsorienteret og god til at prioritere dine opgaver
  • har en positiv indstilling til forandringer
  • kan arbejde selvstændigt, har overblik og lyst til at sætte dig ind i nye områder
  • er en teamplayer
  • er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega

Derudover er det et stort plus, hvis du har erfaring med booking.

Vi tilbyder
  • et afvekslende og spændende job med en bred vifte af opgaver i et fagligt engageret miljø
  • stor selvstændighed i arbejdet og mulighed for fordybelse i opgaverne
  • tæt samarbejde med både sekretærer og andre faggrupper
  • et job med mulighed for faglig udvikling
  • et godt sammenhold, hvor arbejdsglæden vægtes højt
  • på sigt mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • de bedste kolleger

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores afdeling – vi glæder os til at møde dig!

Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 01.01.25.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 20. oktober.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 29. oktober.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job.
Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Annie Vestergaard Michaelsen på mail annie.michaelsen@rn.dk eller tlf.: 22 68 11 21.

Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Radiologisk Afdeling på https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/radiologisk-afdeling

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Annie Vestergaard Michaelsen
    22681121
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    19937
  • Quick-nr.
    467187
  • Indrykningsdato
    11-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Annie Vestergaard Michaelsen
    22681121
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    19937
  • Quick-nr.
    467187
  • Indrykningsdato
    11-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Er du vores nye fantastiske kollega? Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og har du lyst til at blive en del af vores MR-team på Billeddiagnostisk Afdeling i Aalborg – så se med her!"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.