Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske til Enhed for Lindrende Behandling
I dag kan være din heldige dag- vi mangler måske lige netop dig til en spændende stilling som sygeplejerske i Enhed for Lindrende Behandling Sygehus Lillebælt Vejle
Da en af vores gode kollegaer har valgt at gå på pension søger vi en ny sygeplejerske kollega.
Brænder du for palliation og den helhedsorienterede person centrede tilgang? Det optimale tværsektorielle patientforløb? Bliver du ”tændt” når 2+2=5 på baggrund af et højt niveau i det tværfaglige samarbejde - og drømmer du om muligheden for at styrke og udvikle det palliativ område – så matcher vi hinanden.
Kan du se dig selv arbejde indenfor dette meningsgivende område, så hjælper vi dig selvfølgelig til at erhverve de kompetencer du måtte mangle.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat per 1. december eller efter nærmere aftale.
Organisation:
Enhed for Lindrende Behandling er et selvstændigt afsnit hørende under onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle. Enheden har kontor i ”Kræftpatienternes Hus”, beliggende ved Vejle Sygehus.
Enhed for lindrende behandling arbejder overordnet på at udvikle og implementere en helhedsorienteret palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom. Der er tale om maligne som såvel non- maligne sygdomme. Ligeledes arbejdes der med identificering af palliative problemstillinger også i den tidlige palliative indsats.
Som led i de 7 regionale personalepolitiske pejlemærker Pejlemærker for fastholdelse og rekruttering (regionsyddanmark.dk) arbejder onkologisk afdeling med vagtudtynding. Dette betyder, at du på sigt får mulighed for at udvikle dine kompetencer og møde vores patienter i det palliative forløb i teamet såvel som på ”Sengeafdelingen for åbne indlæggelser”. Hovedvægten i din funktion er arbejdet i Enhed for Lindrende Behandling. Har du spørgsmål til dette er du selvfølgelig velkommen til at kontakte oversygeplejersken for yderligere informationer.
På SLB arbejdes der med excellent sygepleje som du kan læse mere om her:
Excellent sygepleje - kort fortalt
Kliniske funktioner:
- ”Hjemmebesøg”, hvor enheden som konsulenter følger alvorligt syge patienter i deres hjem. Vi har tætte kontaktflader med primærsektor og det tværsektorielle samarbejde er i højsæde.
- Palliativ rehabiliteringsfunktion / tidlig palliativ indsats i ”Kræftpatienternes Hus” på Vejle Sygehus for patienter i tidlig sygdomsfase.
- In House funktion der bl.a indebærer rådgivning og tilsyn på indlagte patienter på Sygehus Lillebælt’s matrikler, deltagelse i strukturerede konferencer på afdelinger med palliative patienter, implementering af screeningsredskaber o.lign.
- Udvikling og forbedring af den palliative indsats gennem undervisning, udviklings- og forskningsprojekter både i primær- og sekundærsektor.
Samarbejde:
Enhed for Lindrende Behandling har et mangeårigt veludbygget samarbejde med andre afdelinger på Sygehus Lillebælt, kommunernes hjemmesygepleje, de praktiserende læger, praktiserende fysioterapeuter og relevante hospice’s.
Undervisning:
Enheden har mangeartede undervisningsopgaver i relation til samarbejdspartnere.Teamet er aktivt deltagende i uddannelse, undervisning og udvikling af den palliative indsats såvel regionalt som nationalt.
Kvalifikationskrav – følgende vil blive vægtet:
- Dansk autorisation som sygeplejerske.
- Gerne fagområde godkendt specialist i palliation eller lyst til at erhverve dig denne.
- Bred klinisk erfaring og uddannelse indenfor palliation til såvel kræft- som medicinske patienter.
- Kørekort
- Evne til selvstændigt at kunne varetage formidlings- og pædagogiske opgaver
- Humoristisk sans
- Erfaringer med bruge af relevant IT, herunder EPJ, FMK etc
Forventninger til dig som sygeplejerske:
- Du er fleksibel, åben og med gode kommunikative evner.
- Du er en god teamspiller, der også evner at arbejde selvstændigt
- Du kan indgå aktivt i udvikling, kvalitetssikring og dokumentation af både den tidlige og sene palliative indsats, herunder rehabilitering af palliative patienter med fokus på at fremme den enkeltes livskvalitet og funktionsniveau
- Du er nysgerrig, omstillingsparat med lyst til at lære nyt
- Du er visionær, kreativ og igangsættende med evne til at motiverer andre.
- Du har overblik og evner til at koordinerer indsatsen på tværs af det tværfaglige team og de eksterne samarbejdspartnere
Arbejdsområde:
- Udfører ansvarlig klinisk sygeplejepraksis i det tværfaglige specialistteam og skal selvstændigt være i stand til at varetage konsulentfunktion/konsultationer og i relation til både tidlig og sen palliativ indsats.
- Medvirker til at patienter og pårørende ydes relevant og kvalificeret pleje og behandlingstilbud og til at sikre kontinuitet i forløb, uanset hvor patienten befinder sig.
- Rådgiver, vejleder og screener patienter og deres pårørende mhp., at afdække ressourcer, behov og problemstillinger.
- Iværksætter i samarbejde med det øvrige tværfaglige team den fornødne pleje og behandlingsstrategi.
- Registrerer og dokumenterer alle udførte opgaver kontinuerligt.
- Deltager i igangværende forskning, hvor det er relevant
Rammer:
Løn efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist den 09.10. 2024. Samtaler forventes afholdt den 21/10 eller efter aftale
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Anette Hygum og oversygeplejerske Winnie Marotzke tlf. 79409100
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Kirsten Bjerre - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
230027 - Quick-nr.
467306 - Indrykningsdato
13-09-2024 -
Ansøgningsfrist
09-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Kirsten Bjerre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
230027 - Quick-nr.
467306 - Indrykningsdato
13-09-2024 -
Ansøgningsfrist
09-10-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Spændende speciale til sygeplejerske
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
03-12-2024Ansøgningsfrist
26-01-2025 -
Går du med drømmen om at hjælpe barnløse i fertilitetsbehandling?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Sygeplejerske med funktion som udskrivelseskoordinator i Sengeafsnit L1 - Urinvejskirurgisk Afdeling L
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
02-12-2024Ansøgningsfrist
22-12-2024 -
Vil du være en del af vores spændende speciale og engagerede team på Gynækologiske & Obstetrisk Operationsafsnit
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
19-01-2025 -
Interesseret i kirurgisk sygepleje, forskellige jobfunktioner og fælles morgensang? Så er det på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit A250, Vejle Sygehus du skal søge
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
17-12-2024Ansøgningsfrist
13-01-2025