VITA søger sygeplejersker - måske er det dig?
Gå efter høj faglighed, tværfagligt samarbejde og gode udviklingsmuligheder! Bliv sygeplejerske på VITA
VITA - hjerte-, lunge og karkirurgisk intensiv afsnit, søger sygeplejersker - Har du ambitioner om at være en betydningsfuld del af et stærkt team med tværfagligt samarbejde mellem læger og sygeplejersker, og ønsker du at udvikle dig til at blive en af landets dygtigste sygeplejersker? Så vil et arbejde på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V lige være noget for dig.
VITA er et intensivt afsnit for patienter med hjerte-, lunge-, og karsygdomme – og for kardiologiske patienter. ”Patienten først” er udgangspunkt for vores fælles indsats, og du er aldrig alene om opgaven.
På VITA får du rigtig gode muligheder for fordybelse i faget - i alt fra grundlæggende til avanceret og højt specialiseret sygepleje. Desuden foregår stuegang hos os inde hos patienten, og det betyder daglig sparring og dialog mellem sygeplejersker og læger.
Oplæring og karriere
Du får en grundig introduktion i form af et 12 ugers oplæringsforløb uden for normering, både teoretisk og bed-side, med to kontaktsygeplejersker, og der er faglig sparring hver dag, og introduktionsforløbet rummer en lang række teoridage mm.
Inden for tre til fem år efter ansættelse hos os forventes du at påbegynde den toårige intensive specialuddannelse – endnu et skridt i din faglige udvikling. Efter endt intensivuddannelse bliver du undervist til kompetenceniveau 1 og 2 i avanceret hjertesvigtsbehandling, og får også mulighed for at blive superbruger og blandt andet deltage i undervisning af nyansatte sygeplejersker. Med andre ord: rig mulighed for at fordybe dig i særlige sygeplejefaglige interesseområder.
Dine kvalifikationer
Dine nuværende kompetencer må gerne være rettet mod kritisk syge patienter og deres pårørende, og dit fokus mod høj faglighed, selvstændighed og tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt, at du er optaget af at forbedre patienters og pårørendes oplevelse under indlæggelse.
Hos os får du:
Rig mulighed for faglig udvikling, så du kan blive en af landets dygtigste sygeplejersker.
Tilegnelse af spidskompetencer inden for blandt andet hjertesvigtsbehandling.
En foranderlig og dynamisk hverdag, hvor der er plads til nytænkning og udvikling.
En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt i en god blandet personalegruppe, hvor du kan få sparring og hjælp døgnet rundt fra læger og plejepersonale.
Hør sygeplejerskerne fra VITA fortælle om deres hverdag her
Fleksibel vagtplanlægning
Som udgangspunkt kommer du til at arbejde hver anden weekend, men den enkelte medarbejder ønsker selv sin arbejdsplan og har stor indflydelse på den. Der er mange variationsmuligheder for eksempel i forhold til, om du ønsker faste eller fleksible weekender eller eventuelt hver 3. weekend i 12 timers vagt, men du skal kunne arbejde i blandede vagter i 3-holdsskift.
Ansøgning og besøg
Du er meget velkommen til at besøge os, inden du søger stillingen og evt. få en følgevagt med en sygeplejerske.
Yderligere information
Vi indkalder og afholder samtaler løbende.
Ring og hør nærmere hos oversygeplejerske Helene Ancher Knudsen på tlf. 24 94 59 87.
Stillingen er på fuld tid under oplæringen.
Løn- og ansættesesvilkår ifølge overenskomsten mellem danske Regioner og DSR. Ved ansættelse indhentes referencer og børneattest. Send din ansøgning, CV og autorisation via link.
Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.
For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.
Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri Strategien.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helene Ancher Knudsen
helene.ancher.knudsen@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
230019 - Quick-nr.
467339 - Indrykningsdato
16-09-2024 -
Ansøgningsfrist
20-10-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske/Social- og sundhedsassistent til Døgnafsnit 0607
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
11-09-2024Ansøgningsfrist
30-09-2024 -
Vi søger sygeplejerske/sundhedsplejerske til at forstærke sammenhængende patientforløb
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
12-09-2024Ansøgningsfrist
02-10-2024 -
2 Primærbehandlere søges til F-ACT team, Lokalpsykiatri Tønder, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
06-09-2024Ansøgningsfrist
20-10-2024 -
Sygeplejersker til OPSYD, ADL speciale
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
SygeplejerskeOpslået
03-09-2024Ansøgningsfrist
18-10-2024 -
Er du sygeplejerske, og tør du sætte din faglighed i spil for at skabe sammenhængende patientforløb? så vil vi i Organkirurgi, SLB, Kolding gerne se dig
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
02-09-2024Ansøgningsfrist
01-10-2024